5 faglige minutter: En mageløs metaanalyse

Hvad er hot inden for sygeplejeforskning? Mestring? Grundlæggende sygepleje? Relationer? Forebyggende samtaler om livsstil? Emner er der nok af, og ny viden skal bringe sygeplejen frem.

På jagt efter sandheden foretog jeg en mindre metaanalyse. 

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
	Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. Uddannet i 1981 på Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole.
	Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.
	Anne Vesterdal, sygeplejerske, Uddannet i 1970 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet
	Birgitte Harild, sygeplejerske, P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød.

Formål: At undersøge, om der er en rød tråd gennem eller måske et paradigmeskift i nyere sygeplejerskeskabt viden.

Metode: Gennemgang af 98 konsekutive resumeer af international forskning i Sygeplejersken i 2003. Alle resumeer er skrevet af forskningskyndige sygeplejersker, der har fundet de tilgrundliggende artikler værd at referere. 2003 er valgt, fordi det var sidste årgang, Sygeplejersken udkom 50 gange.

Resultater: Ved brug af grounded theory fremkom tre kategorier: 1) at inddrage patienten, 2) at inddrage pårørende og 3) miscellaneous.

Kategori 3 (n=69) er mere et kludetæppe end en rød tråd og ekskluderes med et snuptag.

I kategori 1 (n=22) var resultater som: Urininkontinente personer vil gerne medinddrages i planlægning af behandling. Ældre patienter ønsker indflydelse på egen pleje. Ældre mennesker vil gerne deltage i beslutninger om udskrivelse. Patienter rehabiliteres bedre efter hoftenær fraktur, hvis de oplever kontrol over egen situation. Personalet bør ikke træffe beslutninger på ældre patienters vegne ved akut indlæggelse. Ældre patienters opfattelse af, hvad der er væsentligt, adskiller sig fra, hvad personalet finder væsentligt.

Sådan lød det stort set hele vejen igennem i kategori 1. 

I kategori 2 (n=7) lød prototypen på resultater som: Hjertepatienter angiver, at deres pårørende har stor betydning for deres rehabilitering. Man skal lytte til forældre til præmature, når der skal træffes beslutninger om liv og død. Når kvinder har gennemgået en hjerteoperation, er det ikke nok at fokusere på deres fysiske problemer, pårørende skal også inddrages. Mødre til præmature børn skal støttes ved, at man informerer og lytter til dem. Hustruer til mænd med fibromyalgi har behov for støtte. Pårørende til hjertepatienter har behov for konkret hjælp og emotionel støtte.

Konklusion: Hvis man koger resultaterne fra kategori 1 ind og uddrager essensen, står der: Lyt til patienten, inden du foretager dig noget. Ligervis med kategori 2: Lyt til patientens pårørende og yd dem støtte.

Er det ikke mageløst? I 29 ud af 98 artikler om forskning i sygepleje kan konklusionen opsummeres til, at sygeplejersker skal lytte til patient og pårørende og respektere dem. Imellem en tredjedel og en fjerdedel af undersøgelserne, der spænder over bl.a. kvalitative interviews, litteraturgennemgang og spørgeskemaundersøgelser, er essensen af konklusionerne forudsigelig. Eller havde nogen ventet, at urininkontinente, ældre mennesker, patienter med hoftebrud, forældre til præmature, hjertepatientens familie eller koner til mænd med fibromyalgi ikke tillagde det betydning, om sygeplejersken lyttede til dem og tilrettelagde sygeplejen herefter?

For 40-50 år siden kunne resultaterne måske have skabt overskrifter. Dengang man ikke tillagde syge menneskers mening betydning for helbredelsen. Overlæge og oversygeplejerske vidste altid bedst.

Er det nødvendigt at bruge så meget krudt på at finde frem til, at man skal lytte til sine medmennesker, hvis man vil dem noget godt? Det er dog en sandhed, der længe har været bekræftet.

Måske ligger forklaringen i, at det at lytte til og respektere patient og pårørende ikke prioriteres i stive systemer, og at håbefulde forskere tror, det hjælper at få værdien heraf dokumenteret igen og igen.