Dødelig smitte skærper beredskabet

Truslen fra fugleinfluenza og SARS. Sygehussystemets svaghed over for aggressive smittesygdomme blev nådesløst afsløret, da den canadiske by Toronto blev ramt af SARS i 2003. De smertelige canadiske erfaringer har stor betydning for, hvordan Danmark vil tackle en epidemi. For den kommer før eller siden, vurderer en ekspert.

SY-2006-01-10a
Foto: Jan Sommer

En 78-årig SARS-smittet bedstemor vendte hjem med fly til Toronto fra et besøg i Hongkong. Mere skulle der i 2003 ikke til for at lægge det canadiske sygehussystem ned. I løbet af et halvt år blev knap 400 personer smittet med den farlige sygdom. 44 døde, heraf to canadiske sygeplejersker.

Kunne noget lignende være sket i Danmark? "Ja, afgjort," mener professor Jens Ole Nielsen, der er leder af Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

"Hvis det fly var fløjet til København i stedet for Toronto, så havde vi fået de samme problemer. Toronto viste os, hvad det betyder at få en så smitsom sygdom ind i et højteknologisk vestligt sygehusvæsen. Her så vi, at den meget hurtigt kan lægge hele hospitalsvæsenet ned, hvis man placerer patienterne rundt omkring på en række sygehuse, hvor de smitter andre," siger han.

Kunne noget lignende ske i Danmark i dag? Det kan der ikke udstedes garantier imod. Men sikkert er det, at læren fra Toronto har betydet, at sygehussystemer verden over er blevet betydeligt bedre rustet til at håndtere aggressive smittetrusler. Det gælder også det danske.

Og Jens Ole Nielsen vurderer, at risikoen for en ny epidemi er høj. "Vi får en ny epidemi, der formentlig vil udspringe af fugleinfluenzavirus, som har ændret sig, så den kan smitte fra menneske til menneske. Den kommer. Men hvor stor den bliver, og om den kommer om ét, tre eller ti år, det kan jeg ikke svare på," siger professoren, der fungerer som Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver i infektionssygdomme.

Slusestuer til isolering af smittede

En direkte følge af SARS-katastrofen i Toronto er, at Hvidovre Hospital om kort tid går i gang med at bygge 30 nye slusestuer på det, man kalder højeste internationale sikkerhedsniveau. Stuerne er blandt andet forsynet med teknologi, der sikrer et konstant undertryk, som forhindrer en smitte i at sprede sig gennem luften. 30 lignende stuer vil blive opført på Århus Universitetshospital.

Ved en omfattende epidemi, der rammer mange danskere, vil slusestuerne ikke række langt. Men tanken med dem er også netop, at de skal benyttes til at isolere smittede, før de når at smitte andre. Det er netop Toronto-scenariet med den enlige hjemvendte smittede, der starter en epidemi, som slusestuerne skal forhindre.

"Ved en pandemi (en smitsom sygdoms udbredelse over en hel verdensdel eller flere verdensdele, red.) med flere tusinde smittede vil stuerne ingen forskel kunne gøre. Men hvis vi importerer enkelte tilfælde, vil vi kunne behandle dem her uden at udsætte flere for en risiko," siger Jens Ole Nielsen og tilføjer, at personalet i både det præhospitale system og på Infektionsmedicinsk afdeling flere gange årligt gennemfører øvelser, hvor scenariet netop er, at en SARS-smittet person lander i Kastrup.

Der er en risiko

Øvelserne er en del af den mentale forberedelse på at skulle behandle og pleje patienter med farlige smitsomme vira, som personalet på Infektionsmedicinsk afdeling nødvendigvis må foretage både sammen og hver for sig.

"Vi skal naturligvis være klar til at tackle det rent professionelt, men vi er også nødt til at indstille os på, at vi i en sådan situation ikke kan stille et absolut krav om, at det skal være risikofrit for os at gå på arbejde. Man må gøre op med sig selv, om man kan håndtere det. Hvis ikke, må man finde sig en anden stilling," siger Jens Ole Nielsen.

Den holdning deler han med oversygeplejerske på afdelingen, Gitte Agner. "Jeg siger ikke, at det er nemt. Men sygeplejersker her på Infektionsmedicinsk afdeling har valgt specialet, og man er derfor også bekendt med, at der måske kan forekomme udbrud af nye sygdomme med tiden. Derfor er en professionel tilgang til den mulighed nødvendig," siger hun.

Under SARS-epidemien i 2003 blev flere patienter indlagt på afdelingen til observation for sygdommen. Under indtryk af den voldsomme mediefokusering fik det mange af de ansattes familier til at reagere med frygt, fortæller Gitte Agner.

"Flere var udsat for et meget hårdt pres på hjemmefronten. Det er naturligvis stærkt belastende at blive mødt med spørgsmål som for eksempel: "Er du nu sikker på, at du ikke smitter børnene." Derfor lærte vi også af SARS, at vi skal holde et meget højt informationsniveau - også i forhold til familierne."

FAKTA OM SARS

Svært Akut Respiratorisk Syndrom, SARS, forårsages af et coronavirus, som smitter ved tæt kontakt. Derfor er det almindeligt, at netop sygeplejepersonale smittes.

Inkubationstiden er op til ti døgn. Dødeligheden er høj (50 pct.) blandt ældre mennesker og hos dem med alvorlige underliggende sygdomme, men meget lav blandt unge, tidligere raske mennesker.

Typisk for SARS er konstant feber i ti dage eller længere, som ikke kan behandles med f.eks. paracetamol. 90 pct. af patienterne får lungebetændelse. Ingen effektiv behandling er fundet.

I slutningen af juni 2003 var 8.463 sandsynlige tilfælde opdaget, og 799 mennesker døde. Tallene gælder hele verden, men det største udbrud skete i Kina.

Kilde: York Central Hospital og smittskyddsinstitutet.se

FAKTA OM FUGLEINFLUENZA.

Fugleinfluenza, aviær influenza, er en smitsom sygdom hos fugle, som har været kendt i over 100 år. Alle fuglearter er truede, men høns og kalkuner er mest følsomme.

Fugleinfluenzavirus smitter normalt ikke mennesker, men i sjældne tilfælde er der opstået sygdom hos mennesker med tæt kontakt til fugle.

Siden november 2003 har et udbrud af en særlig form for fugleinfluenza A (H5N1) spredt sig blandt fjerkræ i Asien og har også medført smitte til og alvorlig sygdom hos menne-
sker.

Frygten er, at denne type influenza ændrer sig og forårsager en verdensomspændende epidemi blandt mennesker.

Kilde: Statens Serum Institut

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE MELLEM FAGBLADE FOR SYGEPLEJERSKER

Det europæiske samarbejde mellem fagblade for sygeplejersker. Sygeplejersken samarbejder med en række fagblade for sygeplejersker i Europa. Herunder det i 2005 prisbelønnede svenske fagblad Vårdfacket, som er tilknyttet Vårdförbundet, der er fagforening for de svenske sygeplejersker. Kicki Engström er journalist og redaktionssekretær ved Vårdfacket og var i oktober sidste år i Toronto, Canada, for at lave artiklerne om SARS-udbruddene, og hvad man havde lært af dem. En del af samarbejdet mellem fagbladene er udveksling af artikler, som kan have interesse for andre sygeplejersker i andre lande.

Emneord: 
Epidemi