Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Resuméer af international forskning

Sygeplejersken 2006 nr. 1, s. 32

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Sygeplejerskers patientundervisning - hvad opnår vi egentlig?

Gonzales B, Lupon F, Herreros J, et al. Patient's education by nurse: What we really do achieve? Eur J Cardiovasc Nurs 2005;4:107-11.

Formål: At beskrive, hvad der opnås ved hjælp af sygeplejeledet patientundervisning i et ambulatorium for patienter med hjerteinsufficiens.

Metode: I den spanske spørgeskemaundersøgelse indgik 290 patienter fra 35-86 år med en gennemsnitsalder på 65 år. 219 var mænd. Omkring 90 pct. af patienterne havde dyspnø ved let eller fysisk anstrengelse (NYHA klasse II eller III i henhold til New York Heart Association klassifikation) og reduceret venstre ventrikelfunktion (gennemsnitlig EF 32,6 pct.). Ved første besøg i ambulatoriet og efter et år udfyldte patienterne et spørgeskema. Spørgsmålene omhandlede viden om sygdom og behandling samt egenomsorgshandlinger. Der blev både givet direkte undervisning og udleveret skriftlig information til patienter og pårørende. Data er opgjort statistisk.

Resultater: Der var signifikant stigning i antallet af patienter, der forstod hjertets funktion og deres sygdom, ligesom kendskabet til symptomer på forværring blev signifikant øget. Kendskab til behandling blev også forbedret noget. Der blev ikke fundet nogen forbedring i, hvordan patienterne fulgte den medicinske behandling.

Bemærkninger: Undersøgelsen viser, at patienternes viden øges, når de har modtaget undervisning af en sygeplejerske. Spørgsmålene i spørgeskemaet er gengivet i artiklen og kan tjene til inspiration, hvis man ønsker at undersøge effekten af egen undervisning i et ambulatorium.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Udbrændthed blandt intensivsygeplejersker

Bakker AB, LeBlanc PM, Schaufeli WB.Burnout contagion among intensive care nurses. J Adv Nurs 2005;51:276-87.

Udbrændthed er et kendt fænomen på intensive afdelinger og beror ofte på krævende arbejdsforhold.

I denne artikel tager forfatterne, alle arbejdspsykologer, et andet udgangspunkt. De antager, at udbrændthed er smitsomt og spredes fra person til person på en arbejdsplads.

Resultaterne er hentet fra en større spørgeskemaundersøgelse om arbejdstrivsel på intensiv afdeling, hvori 1849 sygeplejersker fra 12 lande, deriblandt Danmark, deltog. Udbrændthed blev målt ved hjælp af et anerkendt spørgeskema udarbejdet af Maslach og Jackson, og data blev bearbejdet med forskellige statistiske modeller.

Forfatternes antagelse om, at udbrændthed er smitsomt, blev bekræftet i studiet. Der var statistiske belæg for, at intensivsygeplejersker bliver smittet med "udbrændthedsvirus" af deres kolleger. Med andre ord, udbrændthed karakteriseret som negative følelser, kyniske bemærkninger, nedslidthed, nedsat arbejdsmoral og dårlig opførsel over for patienter og kolleger skyldtes ikke bare arbejdets tilrettelæggelse, men også arbejdstrivsel og forholdet mellem kollegerne. Den største risiko for udbrændthed var dårlige relationer til kollegerne. De sygeplejersker, der angav, at deres kolleger var udbrændte, var også dem, der viste de fleste tegn på udbrændthed.

Undersøgelsen har metodiske begrænsninger, men er interessant, fordi den sætter fokus på arbejdstrivsel, patientpleje og vigtigheden af gode relationer og en god tone i arbejdsfællesskabet. For sygeplejersker og ledere, der fornemmer, at udbrændthed er ved at sprede sig i arbejdsgruppen, er denne artikel værd at læse. Ikke mindst litteraturgennemgangen i begyndelsen af artiklen giver nyttig viden om udbrændthed som fænomen.

Af Elisabeth Hall, lektor, ph.d. 

Patientdeltagelse i sygeplejen - i et sygeplejeperspektiv

Sahlsten MJM, Larsson IE, Lindencrona CSC, Plos KAE. Patient participation in nursing care: an interpretation by Swedish Registered Nurses. J Clin Nurs 2005;14:35-42.

Formålet med undersøgelsen var at beskrive sygeplejerskers forståelse af patientdeltagelse i plejen. Målet var at kortlægge hospitalssygeplejerskers opfattelse af de elementer, der indgår i deres forståelse af patientdeltagelse i plejen, og hvordan sygeplejerskerne anvender patientdeltagelse i dagligdagen.

Metode: Der blev gennemført syv fokusgruppeinterview med deltagelse af 31 sygeplejersker fra somatiske afdelinger på fem svenske sygehuse. Deltagerne var udvalgt, så de repræsenterede afdelinger med og uden en klar målsætning om inddragelse af patienter i den daglige pleje. Interviewene blev optaget på bånd. Rammen for interview og analyse var grounded theory.

Resultater: Undersøgelsen gav viden om og forståelse for sygeplejerskers fortolkning og anvendelse af patientdeltagelse i plejen. Sygeplejerskerne gav en omfattende beskrivelse af områder, der har betydning for patientdeltagelse. Disse kunne samles inden for otte kategorier.

Bemærkninger: En målsætning om aktiv deltagelse af patienter i deres egen pleje kan være meget luftig, for hvad menes der egentlig med inddragelse? Denne undersøgelse giver en beskrivelse af de hovedelementer, svenske sygeplejersker mener indgår i begrebet, og kan derfor være et godt udgangspunkt for en videre diskussion og således være anvendelig ved en evaluering af den pleje, der ydes.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.