Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejersker skal inddrages i beslutningerne

Indflydelse. Sygeplejersker skal være med til at bestemme, hvordan en epidemi som SARS skal håndteres, mener Doris Grinspun, der er direktør i den canadiske sygeplejerskeorganisation, RNAO.

Sygeplejersken 2006 nr. 1, s. 20-21

Af:

Kicki Engström, journalist

Det er afgørende for, hvordan sygeplejersker håndterer en vanskelig situation, at de er med til at påvirke beslutningerne, siger den canadiske sygeplejerskeorganisation RNAOs direktør, Doris Grinspun.

Efter SARS-udbruddet i Toronto fulgte Registered Nurses' Association of Ontario (RNAO), op på, hvordan sygeplejerskerne havde oplevet deres arbejde. Man foretog både undersøgelser og fokusgruppeinterview og samlede dem i rapporten "Sars Unmasked."

Den viser, at mange følte stor frygt og angst, ikke havde tilstrækkelige eller tilstrækkelig gode værnemidler, manglede ordentlig information og blev forvirrede af stadigt nye udmeldinger fra myndigheder og eksperter. Mange af sygeplejerskerne måtte begynde arbejdet med SARS-patienter uden nogen anelse om, f.eks. hvordan sygdommen smitter.

"Man ville aldrig sende soldater i krig uden våben. Sygeplejersker skal føle sig velinformerede og være ordentligt beskyttede," siger Doris Grinspun.

Hun har selv arbejdet under to krige i Israel og føler, at der er et helt andet beredskab for omstilling til en krisesituation.

Kunne have været forhindret

Det tror hun er en af årsagerne til, at hun så hurtigt, i løbet af ganske få dage, sørgede for, at RNAO oprettede en komité, hvor sygeplejersker kunne henvende sig for at få rådgivning. Komitéen findes stadig for at kunne rådgive ved akutte hændelser. Den har også udstukket retningslinjer, der er udsendt til alle 24.000 medlemmer. RNAO oprettede også en SARS-hotline, hvor sygeplejersker kunne ringe eller sende e-mail og hurtigt få svar.

At mange sygeplejersker tvinges til at arbejde deltids eller tage timevikariater på flere arbejdspladser, viste sig at være ødelæggende ved SARS-udbruddet, er en anden af RNAOs konklusioner. Da sundhedsvæsenet måtte stramme økonomien i 1990'erne, blev mange heltidsstillinger nedlagt. Men da SARS hærgede, måtte alle kun arbejde på én arbejdsplads. Det betød, at der blev mangel på sygeplejersker.

Doris Grinspun er overbevist om, at det andet SARS-udbrud aldrig var sket, hvis hospitalsledelser og politikere havde lyttet til advarslerne fra sygeplejersker om, at SARS ikke var overstået. I stedet ophævede man rejseforbuddet til området og fjernede restriktionerne. Da forlangte Doris Grinspun og RNAO en offentlig undersøgelse, men den blev aldrig til noget. Derimod nedsatte man et udvalg for at udrede, hvad der egentlig var sket. "Vi venter stadig på rapporten," siger hun. Men RNAO indgår nu i regionens rådgivende gruppe, der er dannet på grund af truslen om en influenzapandemi.

"Jeg tror, at de til sidst fattede, hvad vi sagde: At sygeplejersker skal være med blandt beslutningstagerne," siger Doris Grinspun.

Læs rapporten "Sars Unmasked" fra Registered Nurses' Association of Ontario