Gravides drikkeri er ikke en privatsag

"I Danmark er alkohol en så stor del af vores hverdag, at det ikke vækker opsigt, når selv højgravide får sig et glas. Men det burde det," siger psykolog Inger Thormann. Siden 1982 har hun arbejdet med tidligt skadede børn på Skodsborg Observations- og behandlingshjem i Nordsjælland. På hjemmet, der ligger lige ud til Øresund, forsøger personalet at hjælpe børnene ved at skabe et roligt og forudsigeligt miljø. Foto: Stig Stasig

En sommerdag i 1982 stod psykolog Inger Thormann med en lille baby på armen. Ole tabte sig, ville ikke sutte og var meget urolig. Personalet var bange for, at han ikke ville overleve. Inger Thormann og den pædagog, der skulle hjælpe drengen, anede ikke, hvad de skulle stille op. De tog resolut den tre måneder gamle baby med i en taxa til Rigshospitalet.

Her mødte de børnelægen, Kirsten Lee, som med det samme udbrød: "Det her - det er føtalt alkoholsyndrom."

Det var første gang, psykolog Inger Thormann fra Skodsborg Observations- og behandlingshjem blev præsenteret for den problematik, hun har arbejdet med i mere end 20 år. Inger Thormann har netop udgivet bogen "Medfødte Alkoholskader." Den fortæller om 10 alkoholskadede børns livsforløb og behandling.

Ole overlevede og kom i behandling. I dag er han 24 år, mentalt retarderet og arbejder på et beskyttet værksted. Ole er vellidt af arbejdskammeraterne og sin plejefamilie, men hans hjerneskade betyder, at han nærmest bliver lammet af stress ved den mindste ændring i hverdagens rutine.

Brug for særlig omsorg

Skodsborg Observations- og behandlingshjem ligger i en gammel villa lige ud til Øresunds bølgeskvulp. Rammerne er helt bevidst meget harmoniske for på den måde at hjælpe børnene under deres ophold. Væggene i den tidligere rigmandsvilla med lange gange og mange trapper er malet i afdæmpede, lyse farver.

Her bor 20 børn i alderen 0-6 år, som i kortere eller længere perioder er anbragt uden for hjemmet. En tredjedel af de anbragte børn på hjemmet er børn af stofmisbrugere. Halvdelen af børnene kommer direkte fra barselsgangen. I øjeblikket har fire af de anbragte børn fået stillet diagnosen føtalt alkoholsyndrom, mens to børn er til observation for syndromet.

Fælles for de alkoholskadede børn er, at deres hjerneskade har præget dem for livet. De er meget behandlingskrævende og har brug for en helt særlig omsorg for at trives.

Ro og regelmæssighed

De store hjerter og gode viljer er ikke nok, når det gælder behandlingen af alkoholskadede børn. Det kræver en høj grad af faglighed, forklarer Inger Thormann.

Personalet på Skodsborg Observations- og Behandlingshjem gør deres yderste for at skabe et stille, roligt og forudsigeligt miljø. Børnene er tilknyttet faste primærpersoner.

Det specielle ved små børn, der fødes med føtalt alkoholsyndrom, er, at sutte- og synkerefleksen ikke er koordineret. Derfor må nogle af børnene mades med sonde i en kortere eller længere periode.

Hvor normale børn kan blive vækket af en radio og kort efter sove videre, så betyder hjerneskaden, at alkoholskadede børn ikke kan udelukke stimulanser, og på den måde overstimuleres sansesystemet.

I den første tid kan børnene ikke tåle sansepåvirkninger eller berøring, men skal skærmes fra lys, lyde og stærke synsindtryk. Pædagogerne får f.eks. at vide, at de ikke må klæde sig farvestrålende. Der er heller aldrig støjende musik i baggrunden.

Senere i livet slås de alkoholskadede børn med indlæringsvanskeligheder, og de har problemer med at indgå sociale relationer.

"Deres hjerneskade betyder, at de mangler empati og har svært ved at få venner og danne følelsesmæssige bånd til andre mennesker. De børn, jeg har fulgt, har næsten alle problemer med ensomhed og isolation," fortæller Inger Thormann.

Ensomheden betyder, at de alkoholskadede børn bliver lette ofre for overgreb og nemt kan lokkes til at begå kriminalitet.

"Ofte bliver de medløbere, der er lette at overtale til at begå smårapserier, fordi de bliver taknemmelige, når nogen viser dem opmærksomhed og inviterer til fællesskab," forklarer Inger Thormann. Hendes undersøgelse viser også, at en del af børnene risikerer at blive udsat for overgreb, fordi de har svært ved at afvise mennesker, der viser dem interesse.

Ingen alkohol til gravide

Herhjemme fødes hvert år mere end 400 børn, der får stillet diagnosen svær alkoholskade, og alkoholskader er den hyppigste årsag til medfødt mental retardering i den vestlige verden.

Inger Thormann mener, det er på høje tid, at sundhedsvæsnet gør langt mere for at forebygge alkoholskader. Hun opfordrer til, at der i Danmark gøres op med en kultur, som tolererer, at gravide drikker.

I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide godt må drikke et enkelt glas alkohol om dagen, dog helst ikke hver dag. Den anbefaling bør ændres, så vordende mødre rådes til total afholdenhed, mener psykologen.

I Danmark er alkohol en så stor del af vores hverdag, at det ikke vækker opsigt, når selv højgravide får sig et glas. Men det burde det. For mens et barn, der fra fødslen er påvirket af stoffer, kan blive raskt igen, så mærker alkoholskaden barnet for livet," lyder det fra Inger Thormann, som understreger, at problemet findes i alle sociale lag.

En dansk undersøgelse viser, at 3,4 pct. af alle kvinder drikker to genstande om dagen eller mere. Hvis kvinden inden graviditeten har været vant til at dele en flaske rødvin ved aftensmaden, så kan det være svært at ændre adfærd. Men vi ved fra undersøgelser, at selv en lille mængde alkohol kan skade et foster," siger Inger Thormann.

Hun opfordrer fagfolk som sygeplejersker, læger og jordemødre til at gøre op med dogmet om, at alkohol er en privat sag og tale åbent med gravide om deres alkoholforbrug.

"Sundhedspersonalet lider ofte af berøringsangst, når de skal spørge mødre om deres alkoholforbrug. Det tabu må vi hjælpe hinanden til at overvinde. Jeg kan heller ikke sige mig helt fri for en vis tilbageholdenhed, når jeg sidder med en kvinde og skal spørge til hendes alkoholforbrug under graviditeten? Sundhedssystemet skal i langt højere grad tage højde for, at alkohol selv i små mængder kan skade det ufødte barn. Er der på nogen måde mistanke om en hjerneskade hos et barn, så er det vigtigt at vide, hvor meget moderen har drukket under graviditeten for at kunne give barnet den bedste hjælp. Hvis vi med god oplysning og tydelige signaler kan få kvinder til at stoppe med at drikke alkohol under graviditeten, så vil vi se færre børn, som er skadede af alkohol. Så enkelt er det."

Læs anmeldelsen af bogen "Medfødte alkoholskader. Omsorg og behandling." i Sygeplejersken nr. 16/2006.