Synspunkt: Find nålen frem igen

Hjælp, jeg mangler sygeplejersker. Ser på www.sygeplejerskejob.dk, mismodet breder sig, for det er der også andre, der gør. I Nordjylland går sygeplejersker arbejdsløse eller har svært ved at få faste stillinger. Men kan jeg få vendelboer til at rykke til Glostrup? Hvad gør en voksen, selvstændig kvindelig leder så? Jeg ringede til min mor!

Jeg er normalt ikke den, der vender og drejer mine problemer med mit ophav, men netop i denne situation kunne jeg bruge hendes ekspertise.

Min mor er 59 år, hun blev sygeplejerske i 1969, uddannede sig til intensivsygeplejerske, fik mig i 1970 og min ene søster i 1973, samtidig holdt hun op med at arbejde. De næste 30 år brugte hun på at passe os, få hverdagen til at fungere optimalt og være ressourceperson for familie og venner. For fire år siden besluttede hun sig for, at hun gerne ville fungere som sygeplejerske igen, og derfor begyndte min mor at arbejde.

Umiddelbart var hun betænkelig. Var hendes uddannelse forældet? Skønt passivt medlem af DSR i alle årene og med autorisation, var det så muligt at arbejde på et hospital?

Hun kontaktede alligevel Dansk Sygeplejeråd for at høre, om der var nogle kurser, hun kunne tage for at ajourføre sin viden. Desværre var de lige afskaffet. Hvad gør man så? Min mor kontaktede Sygehus Vendsyssel i Hjørring med et forslag om et ulønnet praktikforløb uden for normeringen. Det fik hun ja til, endog med løn. Man mente dog, at det ikke var sandsynligt, der efterfølgende ville være en fast stilling til hende. Hvis hun var heldig, var der måske et vikariat!

Hvordan gik det så? Hun har været på afdelingen siden - i en fast stilling. For hun huskede sin viden, den var ikke glemt. Samtidig gav afdelingen hende plads til at finde sine ben i sygeplejen, som den er udformet nu.

Hun kan li' det. Hun er især glad for patientkontakten og også det kollegiale samvær. Der var selvfølgelig nye ting, der skulle læres, bl.a. brug af en computer. Men hvad med faget, hvor lang tid tog det at blive ajour? Ikke ret lang tid, for selv om teknologien og medicinen har udviklet sig, så er fysiologien, anatomien og sygdomslæren den samme, og det kliniske blik forsvinder aldrig. Hun arbejder 29 timer om ugen primært i dagvagt og tager på lige fod med de andre del i vagterne. I de forgangne fire år har hun haft få sygedage inkl. en lungebetændelse. Hun er stabil, hun arbejder hver anden weekend på lige fod med de andre.

Hvad vil jeg så med det?

Jeg vil gerne fortælle, at her hos mig/os, på Glostrup elektive ortopædkirurgiske afdeling A14, har vi rum til samme slags sygeplejerske. Vi har overskud til at genoplære den, der føler sig rusten i faget, den, der tror, at teknologien er farlig, den, der gerne vil ud og arbejde og danne nye sociale relationer bare 20 timer om ugen. Vi har faste aften- og nattevagter, og vores patientkategori er oplagt at starte hos, da de ikke er akut syge eller fysisk tunge, men motiverede for genoptræning og interesserede i at komme godt og effektivt gennem deres forløb. Hos os kan den unge, nyuddannede sygeplejerske lære det praktiske, og den ældre sygeplejerske kan genopfriske det praktiske og opleve fagligheden i sygeplejen.

Hvorfor så skrive dette indlæg til Sygeplejersken? Fordi, hvis der er en ting, jeg er vokset op med, så er det fagbladet. Sygeplejersken har altid ligget fremme hos mine forældre, det er blevet læst og studeret, også da min mor ikke var aktiv. Jeg er sikker på, at det samme sker i mange andre hjem, og det er disse passive medlemmer, jeg gerne vil inspirere til at finde nålen frem og komme ud og møde faget igen.

Susanne Aagaard er afdelingssygeplejerske på KAS Glostrup, Afdeling A14.