Kompressionsdamer forebygger venøse bensår

Foto: Kim Darling

I mange år har det været kutyme i Rudkøbing Kommune, at borgerne gik til den lokale forhandler af kompressionsstrømper med bevillingen i hånden, når deres læge havde ordineret kompressionsstrømper på grund af venøs insufficiens. Hos forhandleren fik borgeren taget mål og udleveret strømperne.

Forretningens åbningstid og borgerens mulighed for at komme til byen gjorde det besværligt at få taget mål til kompressionsstrømperne på det optimale tidspunkt, dvs. om morgenen inden borgeren står op, eller efter at borgeren har ligget ned en time. Da strømperne blev solgt i en forretning i stedet for direkte fra grossisten, var det ekstra dyrt for kommunen. Ikke mindst manglede den faglige vejledning og opfølgning af borgerens forståelse for at forebygge venøse bensår.

I 2003 blev vi enige om at uddanne to social- og sundhedsassistenter til "kompressionsdamer." Ingen af sygeplejerskerne ønskede hverken dengang eller nu at påtage sig opgaven.

I samarbejde med sygeplejersken i vores grossistfirma, blev social- og sundhedsassistenterne oplært i måling af doppler, i at tage mål til kompressionsstrømper og om indikationer og kontraindikationer for at bruge kompressionsstrømper, faresignaler osv. Sygeplejersken i grossistfirmaet har været en stor støtte under ændringen af arbejdsrutinerne.

Måling af doppler skulle udelukkende betragtes som et hjælpemiddel til diagnosticering af borgerens sår i de tilfælde, som ender i hjemmeplejen, uden at der foreligger en konkret diagnose. Måling af doppler skete for at sikre en korrekt behandling samt en evt. drøftelse af en ændring af den praktiserende læges ordination.

Jeg informerede byens læger om den nye arbejdsgang i kommunen og bad dem sikre, at alle borgere, der fik bevilling på kompressionsstrømper, havde fået foretaget en dopplerundersøgelse, hvorved arbejdsgangen blev lettet betydeligt. Desuden bad jeg dem om at diagnosticere alle sår, der blev videresendt til behandling i hjemmeplejen. Enkelte af lægerne anskaffede sig hurtigt dopplerudstyr, og andre benyttede sig af muligheden for med dags varsel at få foretaget dopplerundersøgelsen på det lille og nu nedlagte lokale sygehus.

I nogle tilfælde har det været lidt svært at få disse rutiner på plads, særlig i de tilfælde, hvor borgeren i første omgang henvender sig til egen læge, som sender dem videre til kommunen for at søge om kompressionsstrømper. Det betyder i praksis, at sagsbehandleren for hjælpemidler skal anmode patientens læge om en status for at kunne vurdere behovet, før bevillingen kan gives. Det er både fordyrende og langsommeligt, idet der kan gå fire uger, før borgeren får en bevilling. Det ville svare til, at en læge, der ser et behov for f.eks. digoxin, sender borgeren på apoteket uden recept, hvorefter apoteket så skal sende borgeren tilbage til egen læge for at få recepten. De praktiserende læger får penge for at lave en status, som kommunen anmoder om, hvorfor det stadig finder sted i enkelte tilfælde.

Sagsgangen

Borgerens egen læge sender en anmodning om bevilling af kompressionsstrømper til kommunens sagsbehandler, når han har vurderet, at patienten har behov derfor. På anmodningen oplyses om kompressionsklasse og strømpetype, og ofte er dopplerresultatet oplyst som dokumentation for ordinationen. Når der foreligger en bevilling - normalt inden for en uge - sender sagsbehandleren bevillingen til de to social- og sundhedsassistenter, der under normale forhold tager mål til alle kompressionsstrømper i kommunen. En af social- og sundhedsassistenterne ringer til borgeren og aftaler tid for måltagningen. Det foregår enten på sengekanten om morgenen, eller efter at borgeren har ligget ned i en time.

Social- og sundhedsassistenten medbringer en strømpetaske med alle gængse størrelser og modeller. Når der er taget mål, udleveres et par kompressionsstrømper, som borgeren skal tage på med det samme for at sikre, at den passer. Samtidig kontrolleres, at borgeren selv kan tage strømpen af og på, evt. med hjælpemidler. Bevillingen sendes til grossistfirmaet, som derefter sender et par strømper til borgeren og et par til hjemmeplejen som erstatning for dem, der blev udleveret.

Hvis en borger skal have nye strømper på en tidligere bevilling, aflægger social- og sundhedsassistenten besøg efter anmodning fra sagsbehandleren, som borgeren har henvendt sig til. Social- og sundhedsassistenten foretager en dopplerundersøgelse for at sikre, at problemet fortsat er af venøs karakter. Resultatet indføres i journal.

Til venøse bensår benytter vi ofte en flerlagsforbinding, men altid efter en dopplerundersøgelse. Hvis hjemmesygeplejersken mener, der er indikation for kompressionsbehandling med en flerlagsforbinding, tilkalder hun social- og sundhedsassistenten, som udfører undersøgelsen akut.

Hvis patientens læge ikke har ordineret kompressionsbehandling og måske endda ikke ved, at patienten har et sår, drøfter vi dopplerresultatet med lægen, og i allerfleste tilfælde ordinerer lægen kompressionsbehandling med dopplerresultatet og sygeplejerskens observationer som dokumentation. Efter opheling af såret vil der altid være behov for kompressionsstrømper, men så er borgeren allerede inde i systemet og vil automatisk blive fulgt op.

Ved blandingssår eller hos diabetikere aftaler social- og sundhedsassistenten det videre forløb med lægen. Det kan f.eks. være måling af tåtryk, duplexscanning eller blot at benytte en klasse 1-strømpe i stedet for en klasse 2-strømpe. Det samme gælder, hvis der er behov for specialsyede strømper pga. benenes facon eller ved lymfeødem.

Lettere arbejdsgang

Efter en indkøringsperiode er arbejdsgangen blevet betydeligt lettere. Tidligere var hjemmeplejens personale ofte blandet ind i problemer med kompressionsstrømper, som de ikke havde forudsætninger for at løse. Vi havde også en formodning om, at for mange borgere ikke benyttede de korrekte kompressionsstrømper. Når borgeren skulle have fornyet sine strømper, og social- og sundhedsassistenten trak de nye strømper på, klagede borgeren over, at de var alt for stramme. Det har ikke sjældent vist sig, at de gamle strømper var en klasse 1-strømpe, selvom der var ordineret en klasse 2-strømpe.

Vi er overbeviste om, at den nye arbejdsgang resulterer i mere effektiv forebyggelse af venøse bensår. Med den nye arbejdsrutine er vi også sikre på, at ingen borgere får ordineret kompressionsstrømper og tilsendt bevilling, som de på grund af sygdom eller alder ikke overskuer at få gjort noget ved. Det vil på sigt betyde færre venøse bensår i kommunen og dermed mindre arbejdsbyrde og bedre økonomi.

Gitte Maj Engen er ansat i Voksenforvaltningen i Rudkøbing Kommune.