Resuméer af international forskning

Læs denne udgave af Sygeplejerskens resuméer af international forskning: - Nyt videnskabeligt tidsskrift om kvalitativ forskning - Afasi medfører eksistentiel ensomhed - Konsekvenser af konfrontation med døden

Nyt videnskabeligt tidsskrift om kvalitativ forskning

International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being, (QHW). 2006; 1:2-3.

De to svenske professorer Lillemor Hallberg, Halmstad Universitet, og Karin Dahlberg, Växjö Universitet, har taget initiativ til at etablere et nyt videnskabeligt tidsskrift for kvalitativ forskning. Tidsskriftet udgives af forlaget Taylor & Francis og udkommer hvert kvartal (marts, juni, september og december.) I forordet til første nummer, som udkom i marts 2006, skriver chefredaktør Lillemor Hallberg, at det er QHWs erklærede mål at bidrage til øget udbredelse og forståelse af kvalitativ forskning, som vedrører sundhed og velvære i bred forstand. Ønsket er at bringe forskningsartikler, der vedrører fænomener, som ikke umiddelbart lader sig måle og veje som f.eks. håb, trøst, usikkerhed og angst. Da QHW er et tværfagligt tidsskrift, inviteres forskere fra sygepleje, medicin, odontologi, psykologi og sociologi til at indsende deres bidrag. Redaktionsgruppen består af 15 internationalt anerkendte forskere fra forskellige dele af verden.

I første nummer skelnes mellem artikler med udgangspunkt i henholdsvis filosofi og empiri. Der bringes to artikler i den første kategori, fire i den sidste. Denne vægtning synes umiddelbart at afspejle den målgruppe, som tidsskriftet forventes at have. Det behandler emner som patienters oplevelser af at leve med afasi, pårørendes pleje af menneske med Alzheimers syge, samt hvordan betydningen af at have været konfronteret med døden påvirker menneskers fremtidige liv.

Af Bente Martinsen, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stipendiat. e-mail: bm@sygeplejevid.au.dk

Afasi medfører eksistentiel ensomhed

Nyström M. Aphasia - an existential loneliness: A study on the loss of the world of symbols. QHW 2006; 1: 38-49.

Mennesker, der lider af afasi, er bange for, at deres omgivelser anser dem for at være dumme. Verbal formåen er en forudsætning for at kunne deltage i samfundslivet, og forringes ens sproglige muligheder, er der risiko for at blive antaget for at være dårligt begavet.

Afasi kan opleves som en indespærring i kroppen, der skaber afstand til andre mennesker. Nogle patienter føler, at deres identitet udviskes, og at de reduceres til blot at være handicappede personer. Ikke at vide hvem man selv er, gør det vanskeligt at tro på, at andre mennesker har gode intentioner, og dette kan give en oplevelse af eksistentiel ensomhed og fremmedgørelse.

For at reducere antallet af ydmygende situationer benytter patienter, der lever med afasi i længere tid, forskellige strategier. F.eks. kan de forsøge selv at vælge samtaleemne, eller de kan bede deres samtalepartnere tale langsomt. Studiet viser endvidere, at patienter, som ikke er i stand til at udtrykke sig med ord, alligevel kan opfatte essensen af en situation. Forfatteren sammenligner det med den ordløse og holistiske forståelse, vi alle har i drømme.Formålet med undersøgelsen er at analysere de eksistentielle konsekvenser af afasi og kampen for at genvinde sproget. De ni deltagere har forskellige erfaringer med impressiv og/eller ekspressiv afasi efter en cerebral læsion. Alle har deltaget i mindst et interview, flere i opfølgningsinterview, og nogle har leveret skrevne bidrag af forskellig slags. Datamaterialet er fortolket i en hermeneutisk referenceramme.

Bente Martinsen, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stipendiat. e-mail: bm@sygeplejevid.au.dk

Konsekvenser af konfrontation med døden

Mayan MJ, Morse JM, Eldershaw LP. Developing the concept of self-reformulation. QHW 2006; 1: 20-6.

Mennesker, der har været konfronteret med døden, får ændret deres syn på livet. Ved at udholde den lidelse, der er forbundet med at leve med døden på nært hold, lærer de noget om sig selv, deres pårørende og om livet i al almindelighed. De erkender, at mødet med lidelsen har gjort dem klogere og givet dem en indsigt, de ikke havde kunnet opnå på anden måde.

Denne proces kaldes self-reformulation, dvs. "omformulering af selvet," og har tre karakteristika: 1) evnen til at foretage omprioriteringer i livet, dvs. styrke til at nyde nuet, lade hånt om materielle goder, værdsætte egne muligheder og afvise utilfredsstillende relationer; 2) behov for gensidighed forstået som et ønske om at lindre egen lidelse ved at være noget for andre og 3) værdsættelse af at have oplevet lidelse.

Efter at have gennemlevet perioden med døden som en realistisk mulighed bliver deltagernes perspektiv på livet så forandret, at de fremstår som ændrede mennesker. De oplever, at deres pårørende har så vanskeligt ved at vænne sig deres nye livssyn, at de føler sig presset til at blive som før.

Undersøgelsen er en begrebsanalyse, der har til formål at klarlægge, hvad der karakteriserer omformulering af selvet, og hvordan begrebet adskiller sig fra lignende begreber.

Studiet er baseret på videooptagelser af ustrukturerede interview med 18 deltagere, der enten har overlevet en alvorlig ulykke, haft en nærdødsoplevelse, er blevet helbredt for en kronisk sygdom eller har plejet en pårørende i et forløb fra dia-gnosetidspunkt til død.

Artiklen indeholder mange tankevækkende citater, der giver indblik i den mentale forandring, mennesker, der har stået på kanten af livet, kan undergå.

Bente Martinsen, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stipendiat. E-mail: bm@sygeplejevid.au.dk

Emneord: 
Forskning