Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

En sygeplejestuderendes liv - ingen vej uden om teorien

Kathe, Katie og Kari. Første år på sygeplejestudiet er nærmest fløjet af sted. Kathe Vammen kan navnene på sygeplejeteoretikerne i søvne, men har svært ved at forholde sig til teorier om, hvordan man skal sanse, lytte og observere på den rigtige måde. Hun glæder sig til at prøve teorierne af ude i praksis.

Sygeplejersken 2006 nr. 18, s. 28-29

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

sy-2006-06-16x
Læsestoffet er svært på første del af sygeplejerskeuddannelsen, men for Kathe Vammen begynder teorierne nu at give mening. Specielt efter at hun frivilligt meldte sig til et sommerkursus i åndelig omsorg. Hun føler sig bedre rustet til fremtidige opgaver og praktikforløb. Foto: Morten Nilsson

KAPITEL 2

Første gang, sygeplejestuderende Kathe Vammen optrådte i Sygeplejersken, var i september 2005, hvor hun var forsidemodel. Hun var netop startet på Sygeplejeskolen i Københavns Amt i Herlev. Kathe er 42 år og mor til to.
Redaktionen har besluttet at følge hende fra start, til hun dimitterer i januar 2009. Hvordan det går hende i klassen, til eksaminer og i praktikophold. Den første kanyle. Den første operation. Den første svære samtale med en patient, en pårørende eller en kollega. Store og små oplevelser, der betyder noget for en studerende. Kathe er lige startet på 3. semester. 

De fem artikler

En sygeplejestuderendes liv - den første praktik    

En sygeplejestuderendes liv - ingen vej uden om teorien    

En sygeplejestuderendes liv - slår jeg til    

En sygeplejestuderendes liv på den lukkede afdeling    

Tillykke, nu er du sygeplejerske     

Hendes omgivelser har fornemmet, at der er kommet en sygeplejerskestuderende iblandt dem. "Får du nu nok at drikke?" "Hvor mange cigaretter ryger du hver dag?" Sådan kan spørgsmålene lyde. Hun har også prøvet at blive ringet op af en veninde og spurgt til råds. Kathe Vammen er begyndt at bekymre sig lidt mere om venner og familiemedlemmer, der lever med sygdom, bl.a. hendes bror, der har astma.

"Nu ved jeg mere om, hvad det betyder. Hvor alvorligt f.eks. astma og diabetes kan være. Men jeg går nu ikke og leger sygeplejerske i forhold til mine børn eller andre," siger Kathe.

Hun mener ikke, at man bliver et andet menneske af at studere til sygeplejerske, men man kommer til at tænke mere over sygdom og sundhed, og uddannelsen fokuserer på nogle menneskelige og faglige kvalifikationer, som f.eks. at man skal lære at sanse, lytte og observere.

"Jeg har da taget mig selv i at sidde og studere andre mennesker for at prøve at forstå, hvilken tankegang der mon ligger til grund for det, personen siger eller gør. Vi har kun haft få timers psykologi på sygeplejestudiet, men i de forskellige sygeplejeteorier, vi gennemgår på skolen, lærer vi at skulle leve os ind i, hvordan patienten tænker og føler og de forskellige måder at yde omsorg på," fortæller Kathe.

Sygeplejeteorierne fylder meget på det første år af sygeplejerskeuddannelsen, og Kathe synes, at teksterne er svære.

"Af samme grund har jeg frivilligt deltaget i et sommerkursus, hvor vi har gennemgået Katie Erikssons og Kari Martinsens teorier om åndelig omsorg. Jeg ved jo, at jeg skal bruge teorierne senere i uddannelsen, så jeg kan lige så godt sætte mig ind i stoffet og få bygget viden på," siger Kathe.

Det bedste og det sværeste

Den bedste oplevelse under uddannelsen indtil nu har været praktikken på Hjerteafdelingen på Glostrup Amtssygehus. Her mødte hun for første gang mennesker med livstruende sygdomme. Praktikopholdet var med til at overbevise hende om, at hun har valgt den rigtige uddannelse.

"Det føles meningsfuldt, når man kan gøre noget for andre mennesker, som de bliver rigtig taknemmelige for. F.eks. det, at man har tid til at sætte sig ned og vise, man er til stede for dem. Det er nok en af de fordele, vi studerende har, at vi har tid til at tale med patienterne," siger Kathe.

Det sværeste på uddannelsen har efter Kathes mening været undervisningen i anatomi og fysiologi og den skriftlige eksamen, hvor hun ellers klarede sig rigtig godt.

"Det var et meget ressourcekrævende modul, og jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig igen vil bruge så meget tid på at læse til eksamen, det var for hårdt. Mine børn skal ikke have en mor, der er begravet i bøger hele tiden. Det er det ikke værd. Man må dele sol og vind lige," siger hun.

Gruppearbejde

Den første eksterne prøve med censor udefra fandt sted på modul 5, som blev afsluttet lige før sommerferien. Det var samtidig første gang, Kathe skulle prøve at arbejde sammen med andre om en eksamensopgave. På sygeplejeskolen i Københavns Amt er det ifølge Kathe et krav, at de studerende arbejder i grupper på mellem tre-fem medlemmer, når de skal skrive opgave til første eksterne prøve. Det hænger bl.a. sammen med det antal vejledningstimer, der er til rådighed. Kathe var i en gruppe på fire, og de skulle skrive opgave inden for emnerne folkesundhed, sygeplejefag og ernæring.

"Vi sammensatte vores gruppe, før vi havde tænkt over, hvilket emne vi gerne ville skrive om. Det viste sig at give problemer, for vi havde vidt forskellige oplevelser fra vores første klinik. Jeg kom med mine erfaringer fra Hjerteafdelingen, en anden havde været i praktik på en diabetesafdeling, en tredje på et gynækologisk dagafsnit og en fjerde på en kirurgisk afdeling. Vi brændte hver især for at skrive om det, vi selv kendte til, og vi brugte enormt meget tid bare på at finde et fælles emne, hvor vi alle kunne være jævnbyrdige."

Emnet endte med at blive underernærede ældre patienter på hospitalet. Kathe fik karakteren 9 til den individuelle eksamen.

"Gruppearbejde har både fordele og ulemper. Man kan inspirere og motivere hinanden, men det er også rigtig svært, når fire individualister skal blive enige om teksten helt ned til mindste detalje. Jeg tror, det er vigtigt at gøre sig klart på forhånd, om man har nogenlunde det samme interesseområde," siger Kathe.

Rift om de gode pladser

Lige siden Kathe var i praktik på den medicinske hjerteafdeling på Glostrup Amtssygehus, har hun set frem til, at hun skal ud igen. Sygeplejerskeuddannelsen i Københavns Amt er modulopbygget og består af 12 moduler på hver 10 uger og derudover et bachelorprojekt, som tager et halvt år. I alt tager uddannelsen 3 ½ år ligesom i resten af landet. Modulopbygningen betyder, at de studerende delvis selv kan ønske, hvornår de vil i praktik, og hvornår de vil have teoretisk undervisning inden for det enkelte semester.

"Jeg havde ønsket at komme i praktik lige efter sommerferien, og jeg havde særligt ønsket nogle bestemte afdelinger, hvor jeg ved, at forholdene er gode for studerende. Jeg blev virkelig ked af det, da jeg så listerne og fandt ud af, at jeg først skal i praktik til november. En af de andre studerende, der slet ikke havde ønsket at komme ud i klinik nu, har til gengæld fået en af de praktikpladser, som jeg havde ønsket. Det er virkelig ærgerligt," siger Kathe.

Det betyder, at der fra september står etik, filosofi, kommunikation, psykologi og pædagogik på skoleskemaet. Først til november skal hun i praktik. Julemåneden, hvor hun gerne ville have været på skolemodul og dermed haft bedre tid til at være sammen med sine halvstore børn, bliver i stedet praktikperiode. Ved siden af arbejdet i praktikken skal de studerende læse et teoretisk pensum på 1.000 sider samt afslutte modulet med den første kliniske prøve, som ligger lige efter juleferien.

"Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og prøve teorierne af i praksis," siger Kathe. Fra november og frem til sommerferien består uddannelsen udelukkende af tre praktikforløb i et langt stræk. Der følger et stort teoretisk pensum til hvert forløb, som skal læses sideløbende med, at hun er i praktik fire dage hver uge.