Om at kombinere kvalitative og kvantitative data

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for forskning, statistik og metode. Artiklens hovedbudskab er, at sygeplejersker med fordel kan koble kvantitative og kvalitative data, når de argumenterer. Artiklen er den første i en serie på seks.
NYE VEJE TIL TAL OG TEORI

Af Jette Bagh, sygeplejefaglig medarbejder

Sygeplejersker er mest tilbøjelige til at benytte kvalitative forskningsmetoder, når de skriver opgaver, udarbejder projekter eller mindre undersøgelser. Det kan vi ved selvsyn konstatere på Sygeplejerskens redaktion, hvor rigtig mange af de artikler, vi modtager, beskriver interview med meget få patienter.
Det kan være vanskeligt at udlede brugbare resultater af den type undersøgelser.

For at inspirere sygeplejersker til at benytte kvantitative metoder og nye teoretiske indfaldsvinkler bringer Sygeplejersken en serie på i alt seks artikler om følgende emner:

  • Kombination mellem kvalitative og kvantitative data
  • Hvor er det bedst at finde tal
  • Brug af teori og analyse i klinisk praksis
  • Socialkonstruktivisme
  • Kommunikation og tekstanalyse
  • Korrelationsanalyse.

Artiklerne er korte og forsynet med konkrete eksempler fra dagligdagen. Enkelte afsluttes med øvelser eller studiespørgsmål, der kan bruges i praksis.

 Naturligvis kan man ikke gange æbler med bananer. Men ikke desto mindre er det den situation, man kan opleve at stå i, når man skal foretage videnskabelige målinger inden for det sundhedsfaglige område, hvor man beskæftiger sig med evidensbaseret forskning i kombination med problemløsninger, processer, udviklinger, relationer, holdninger, værdier og kultur.

Her råber politikere, embedsmænd, chefer og kolleger på konkrete tal, der kan give indtryk af, at der er tale om nemt målelige forhold, men det behøver ikke være tilfældet.

Den kvantitative sundhedsforskning læner sig op ad den ældre og prestigefyldte naturvidenskabelige forskningstradition. Her er data hårde kendsgerninger og begivenheder, f.eks. køn, alder, puls, blodtryk, død.

Ofte er der imidlertid behov for andre former for data - det man kalder bløde data - i form af viden om problemløsninger, processer, udviklinger, mv., og her er det problematisk at oversætte til tal, der summeres, ganges og/eller divideres.

Vi kender alle eksempler på, at et gennemsnitstal kan være misvisende for de faktiske forhold, og bekymringen er derfor velbegrundet, når vi eksempelvis ser en holdning oversat først til tal og dernæst indgå som del af en score, der så senere kan indgå i nogle gennemsnitsberegninger sammen med andre scorer. Bare tænk på damebladenes "Er du en rigtig kvinde"-test eller "Er du en god mor/elskerinde"-test.

Formålet med denne artikel er for det første at understrege, at kvantitative data er betydningsfulde i sygeplejerskernes hverdag, men de er ikke de eneste data; det sundhedsvidenskabelige forskningsfelt vil blive styrket af en større opmærksomhed over for og anvendelse af mulighederne i koblingen af kvantitative data med kvalitative data. Denne kobling udmøntes i praksisfeltet og dermed ofte af sygeplejersker.

For det andet er formålet med denne artikel at understrege, at diskussionen om tal, strategier og (sundheds)politikker skal ske på et kvalificeret grundlag. Der skal føres en faglig diskussion. Det er ikke det samme som at acceptere præmisserne, analyserne og strategierne, men hvis man vil deltage med henblik på at påvirke, må man gøre det kvalificeret. Et eksempel på, hvordan kvantitative og kvalitative målestokke supplerer og kvalificerer hinanden, ses nedenfor.

Sammenligning forøger indsigten

Da Vollsmosesekretariatet i Odense Kommune i deres helhedsplan beskrev uddannelse, erhverv og beskæftigelse blandt beboerne i området, skete det med tal i to tabeller (1) (se tabel 1 og 2). Tabellerne indeholder både tal for området og for kommunen som helhed. Denne komparative teknik er velkendt fra den kvantitative metodologi.   

Tabel 1: Befolkningen i arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesniveau i pct. (1999)
​Vollsmose ​Odense Kommune

Uden formel erhvervskompetence

​71,6 41,6​
​Erhversfaglig uddannelse ​20,6 ​34,6
​Kort videregående uddannelse ​2,1 ​6,4
​Længerevarende uddannelse ​5,6 ​17,4
Kilde: Odense Kommunes Statistikfunktion og Vollsmosesekretariatet. ​
Tabel 2: Personer fordelt på arbejdsstilling, borgere på 15 år og derover, pr. den 1. januar, 1999
​Vollsmose ​Odense Kommune

Arbejdsstyrken

39,5 62,6
​Beskæftigede 30,3 ​59,0
​Uden for arbejdsstyrken ​60,5 37,4
​Heraf pensionister 23,0 25,0
Kilde: Nyhedsbrev, 2. januar 2001, Odense Kommunes Statistikfunktion.

Den giver os muligheden for at sammenligne på en måde, så vores indsigt forøges. Eksempelvis kan tallet 30 pct. vurderes (og ikke blot refereres). Vi får muligheden for at vurdere, om 30 pct. er meget eller lidt eller normalt set i en større sammenhæng.

Disse tal er illustrative (se f.eks. dem, der er markeret med fed), men for den utrænede tallæser giver de ingen eller kun lidt mening, hvilket fra mange perspektiver er ærgerligt. Fælles for den taltrænede og den talutrænede er imidlertid, at tabellerne ingen anvisninger giver til praksis eller til det politiske niveau. Vi har fået en beskrivelse, men for at kunne agere skal vi have en forståelse, vi skal have mere viden om muligheder, politikker, om sociale forandringsprocesser mv. Vi kan naturligvis handle i forlængelse af vores holdninger og teorier, men det behøver vi ikke samle oplysninger ind for at gøre. Den kvalitative forskningsstrategi kan være en alternativ eller supplerende strategi. Den lille historie nedenfor kan illustrere mulighederne.

At beregne, analysere og vurdere er elementer, der indgår i en proces, man kan foretage beregninger og dermed analysere data. Vurderinger er det sidste led i processen. Her forsøger man at besvare spørgsmålet om, hvad denne nye viden betyder under bestemte synsvinkler eller ud fra bestemte politikker.

Man kan ofte blive overrasket over, hvordan de samme tal kan tolkes på vidt forskellige måder. Forklaringen kan ligge i holdning og/eller politik, dvs. det perspektiv eller den diskurs, der lægges ned over tallene.

Beskrivelse med mange dimensioner

Under et besøg i Vollsmose kom jeg i snak med en af politiets medarbejdere, der i sin fritid var klubmedarbejder i en klub for de 18-25-årige. Disse unge havde ikke arbejde.

"Hvad bruger I så tiden i klubben til?" spurgte jeg.

"Ja, jeg spiller bingo med dem," lød svaret. Jeg prøvede at få flere indtryk og sagde:

"Fortæl noget mere om det."

Manden fortalte videre om spillet, hvor han optrådte som opråber.

"Men så skal du vide, at når jeg får en brik med tallet 55, så er jeg nødt til at sige fem-fem, for ellers kan de unge mænd ikke forstå, hvilket tal der er tale om."

Historien rummer i ét blik en beskrivelse med så mange dimensioner, at den er umulig at få ned i én eller få kvantitative indikatorer. Men pointen er, at den giver sundhedsplejersken i de unge mænds familier en orientering mod valg af særlige strategier og fravalg af andre, den fortæller pædagogen i vuggestuen eller i børnehaven om muligheder og begrænsninger, den giver sagsbehandleren i socialforvaltningen og sygeplejersken på skadestuen eller hospitalet billeder af situationer, hvor der vil blive behov for særlig hjælp og støtte. For mange giver den kvalitative historie et større indblik i eller fornemmelse for forholdene i Vollsmose på det tidspunkt, end tallene i tabellen gør.

De fleste sygeplejersker ser i forbindelse med deres arbejde mange lignende historier. Historierne er ikke i sig selv et kvalificeret udgangspunkt i det faglige arbejde, men de supplerer og illustrerer variationerne i sygehusstatistikkernes og akkrediteringsundersøgelsernes mange scoringer, gennemsnit mv.

Gode historier fortjener at blive fortalt; kommende artikler vil fortælle mere om, hvad man kan gøre i den anledning, og hvordan man kan kvalificere diskussionen.

Merete Watt Boolsen er lektor i sociologi og metode på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Dele af denne artikel har været offentliggjort i Boolsen, Merete Watt: Evidensbaseret forskning - hvorfor og hvad er det? "Uden for nummer," nr. 10/2005, 6. årgang. Dansk Socialrådgiverforening.

Litteratur

  1. Vollsmose kvarterplan, Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterløft, Odense kommune, juli 2001, 19.

OPGAVE

Prøv at beskrive din arbejdsplads i tal. Hvilke forhold vil du vælge? Hvilke forhold vil du vælge fra? Hvilke andre forhold kunne du have lyst til at medtage? Stemningen i opholdsstuen eller indkøb af is på sommerens første varme dag?

Disse fænomener er bare svære at omsætte til tal.

English abstract

Boolsen M. Combining qualitative and quantitative data. Sygeplejersken 2006;(18):58-60.

The main message is that quantitative data are significant in the everyday lives of nurses and that discussions about numbers, strategies and (health) policies must take place on a qualified basis. These days, politicians, public servants and colleagues demand specific figures, and discussion demands participation in the debate on a qualified basis.
A specific example is given from Vollsmose involving both quantitative and qualitative data.
Merete Watt Boolsen: Associate Professor, Doctor in Sociology.

Keywords: qualitative data, quantitative data, methods, statistics, participation in public debate.

Emneord: 
Forskning
Metode
Annonce