Sygeplejersken
Muslimske sygeplejersker forskelsbehandles
Uniformsreformation. Skal sygehuse og hjemmepleje imødekomme muslimske sygeplejersker, der ønsker at bære en gulvlang kjortel med lange ærmer? Rigshospitalet og Høje-Taastrup Kommune afviser blankt, mens Hvidovre Hospital og Gladsaxe Kommune i konkrete tilfælde har accepteret ønsket.
Sygeplejersken 2006 nr. 19, s. 12-13
Af:
Katrine Birkedal Christensen, journalist,
Britta Søndergaard, journalist
Foto: Thomas Tolstrup
Kan en sygeplejerske arbejde i en uniform, der dækker kroppen fra top til tå? I Irak, Bahrain og Gladsaxe Kommunes Hjemmepleje er denne beklædning intet problem. Det er den derimod i Høje-Taastrup Kommune, hvor et medlem af Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA) oplevede at blive nægtet at arbejde i en såkaldt jibab, der er en gulvlang kjortel med lange ærmer og tilhørende hovedtørklæde.
At de muslimske sygeplejersker, der ønsker at bære en jibab på arbejdet i sundhedsvæsenet, møder forskellige retningslinjer, alt efter hvor de henvender sig, er for dårligt, mener Özlem Cekic, der repræsenterer Mangfoldighedsnetværket for etniske sygeplejersker.
"Vi efterlyser ens retningslinjer. Det kan ikke nytte, at det er den enkelte leders ansvar at vurdere, om en sygeplejerske må gå med lang dragt eller ej. Vi har en konkret sag, hvor en sygeplejestuderende fik afslag på at bære lang jibab på Rigshospitalet, men godt måtte på Hvidovre Hospital. Den forskelsbehandling er helt uacceptabel," siger hun
Centerleder for det uafhængige og selvejende Dokumentations- og rådgivningscenter om racediskrimination (DRC), Niels Erik Hansen, bakker op om en ensartet håndtering.
"Det er vigtigt, at arbejdspladsen tilpasser sig, så langt hen ad vejen, som det er muligt. Hvis det ene hospital har været villigt til at ansætte kvinden og ladet hende arbejde i en jibab, uden at det har konfliktet med hensyn til hygiejnen, så har det hospital, som har afvist hende, en rigtig dårlig sag. Hvis afvisningen ikke er velbegrundet og legitim, så er forskelsbehandlingen jo udtryk for ulovlig diskrimination," siger Niels Erik Hansen.
Flertallet af de sygehuse, som Sygeplejersken har talt med i forbindelse med denne artikel, afviser at ansætte en sygeplejerske i jibab med henvisning til håndhygiejnen.
Eksempelvis siger Ruth Lassen, viceforstander i HR Afdelingen på Århus Sygehus: "Vi har nogle hygiejneregulativer, der foreskriver, hvordan man skal gå klædt på sygehuset. Hvis man har direkte patientkontakt, som sygeplejersker og læger jo har, skal man af hensyn til en god håndhygiejne have korte ærmer, og grænsen går over albuerne."
Men ligesom Gladsaxe Kommune har Hvidovre Hospital vist sig noget mere imødekommende over for de muslimske sygeplejerskers ønsker til uniformen. Eksempelvis accepterede hospitalet, at en 7.-semester-sygeplejestuderende i sin praktik bar en hjemmesyet uniform. Den var syet som en hvid jibab og blev vasket sammen med hospitalets øvrige uniformer.
Ifølge Mangfoldighedsnetværket for sundhedspersonale med anden etnisk baggrund end dansk findes der i dag ca. 2.000 sygeplejersker med anden etnisk baggrund.
Blandt bioanalytikerne har 56 pct. af de studerende anden etnisk baggrund end dansk.
Der findes ikke nogle tal på, hvor mange sygeplejersker, som ønsker at bære en jibab på jobbet. Men Århus Sygehus har oplevet, at flere folkeskoleelever har fravalgt praktik på sygehuset, fordi de skal bære uniform med korte ærmer.
Plads til alle
På Hvidovre Hospital fortæller sygeplejedirektør Henriette Gedde, at hospitalets uniformsreglement påbyder korte ærmer af hensyn til hygiejnen.
"Men samtidig har vi en personalepolitik, som siger, at der skal være plads til os alle sammen. Derfor må vi nogle gange være kreative. I den konkrete sag vurderede vi, at der kunne findes en løsning, som ikke satte kravene til hygiejne på den pågældende afdeling over styr," siger Henriette Gedde.
Hun vil ikke afvise, at det kan lade sig gøre at få syet en lang kjole ud i et stykke. "Så længe uniformen tager hensyn til vores hygiejniske krav. Det må ikke være en kjole, som slæber hen ad gulvet, og hvirvler støv op, og så skal underarmene være frie," siger Henriette Gedde.
Hun understreger, at Hvidovre Hospital som princip strækker sig langt i forsøget på at imødekomme særlige ønsker, der er begrundet i de ansattes kultur eller religion.
Rigshospitalet reviderede sidste år sin uniformsetikette. Her er det et krav med korte ærmer, og kjoler ud i ét stykke accepteres ikke.
"Ønsker en ansat at være tildækket, er det muligt at få tørklæde, kittel og bukser. Men vi tilbyder ikke kjoler ud i ét stykke, ligesom sygeplejersker her heller ikke kan gå i lårkort. Vi er sat i verden for at sikre patienterne den bedst mulige behandling og kan ikke opfylde alle mulige særkrav," siger Rigshospitalets personalechef Anne Endahl.
Redaktionen har i forbindelse med dette tema talt med Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Sygehus Fyn, Århus Sygehus og Aalborg Sygehus.
1998, Tyskland:
En tysk nyuddannet lærerinde søgte arbejde i Baden-Württembergs skolevæsen. Myndighederne afviste ansøgningen med henvisning til hendes ønske om at bære tørklæde. Forbundsforfatningsdomstolen fastslog i september 2003, at myndighederne havde trådt på lærerin-dens religionsfrihed ved at nægte hende job.
Kilde: Weekendavisen, 8. august 2006.
1999, Danmark:
Første danske tørklædesag opstod, da en erhvervspraktikant i Magasin blev sendt hjem, fordi hun ikke ville følge Magasins krav om, at hun tog sit tørklæde af, når hun befandt sig i salgsområdet. Pigen fik senere rettens ord for, at hun var blevet diskrimineret.
Kilde: Jyllands-Posten, 1. august 2005.
1999, Tyrkiet:
En 32-årig tyrkisk kvinde afbryder sit medicinske studium ved Istanbuls Universitet, fordi hun insisterer på at bære hovedtørklæde, og bliver bortvist fra en skriftlig eksamen. I 2002 realitetsbehandlede Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg sagen, men fandt ikke, at studentens ret til religionsfrihed (artikel 9) var krænket.
Kilde: www.menneskeret.dk
1999, Sverige:
I maj blev der i Sverige vedtaget en ny arbejdsmarkedslov. Tidligere måtte jobansøgeren bevise, at han eller hun var blevet udsat for diskrimination, f.eks. på grund af vedkommendes etniske tilhørsforhold, mens det nu er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der ikke er foregået diskrimination ved ansættelsen.
Kilde: Politiken, 15. august 1999.
1999, Danmark:
På Amtssygehuset i Roskilde reviderede man uniformspolitikken, så sygehuset kunne tilbyde et uniformstørklæde. Ved at stille uniformstørklædet til rådighed kunne hospitalet dels sikre sig, at det blev vasket dagligt sammen med resten af uniformen, og dels signalere over for muslimske ansatte, at det var i orden at bære hovedtørklæde.
Kilde: Sygeplejersken nr. 47/1999.
2001, Danmark:
Føtex-sagen begyndte, da den 23-årige kvinde mødte op på arbejdet i Føtex' bagerafdeling med et muslimsk tørklæde på hovedet. Trods krav fra sin chef nægtede hun at tage tørklædet af og blev derefter fyret. Føtex fik i 2005 rettens ord for, at fyringen ikke var diskrimination, fordi firmaet havde en dress-code, som tydeligt slog fast, at hovedbeklædning ikke var tilladt i Føtex.
Kilde: Jyllands-Posten, 1. august 2005.
2002, Frankrig:
En hospitalssygeplejerske insisterede på at bære hovedtørklæde og fik ikke forlænget sin kontrakt med arbejdspladsen. I Frankrig er det forbudt at bære hovedtørklæde og synlige religiøse symboler som offentligt ansat.
Kilde: Det Franske Institut, København.
2005, Holland:
I december vedtog parlamentet et forbud mod at bære tørklæder, der også skjuler ansigtet, i det offentlige rum. Loven afventer grønt lys fra EU, men Utrecht er gået foran og har stoppet udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse til muslimske kvinder, der forsøger at finde job iklædt burka - en muslimsk kjole, der også dækker ansigtet. Burka-forbuddet, som det kaldes, begrundes med et sikkerhedskrav om, at alle skal kunne identificeres.
Kilde: Jyllands-Posten, 14. marts 2006.