Irritation. Frem for at blive irriteret over indvandrerpatienters opførsel og ønsker kan plejepersonalet lære at se på sig selv som en gruppe, der reagerer ens i mange situationer. Ved at gøre irritationen til et fælles anliggende kan den bearbejdes i fællesskab, og indvandrerpatienten kan mødes professionelt.
I røret. Efter indførelse af tolkning til fremmedsprogede via et telefonsystem skete et markant fald i brugen af familiemedlemmer og venner til tolkning. Personalet oplevede samtidig en forbedring af arbejdssituationen.
Integration. Multietniske mødregrupper er sundhedsplejerskernes bidrag til integrationen i Farum Kommune. Mødregrupperne skaber nye netværk og betyder, at etniske mødre føler, at de hører til i deres nye
omgivelser.
Ofte møder helt forskellige mennesker hinanden gennem deres børn, og her er en oplagt mulighed for at skabe bedre forståelse mellem ”dem” og ”os.” Mellem ny- og gammeldanskere.
En undersøgelse for fagbladet Sygeplejersken, foretaget af analysebureauet Catinét, viser, at langt de fleste sygeplejersker ser indvandrerpatienter som et problem. Det skyldes især sprogproblemer og forskellige opfattelser af sygdom og sundhed.
Massiv kritik. En ny undersøgelse blandt sygeplejersker viser, at ni ud af ti sygeplejersker mener, at patienter med indvandrerbaggrund er en belastning for plejepersonalet. Sprogbarrierer og kulturkløfter er nogle af årsagerne, mener sygeplejerskerne. Andre peger på en forstenet dansk hospitalskultur og rigide normer som årsagen til problemerne.
Diagnose. Psykiatriske patienter med indvandrerbaggrund har ofte en helt anderledes opfattelse af deres sygdom, siger sygeplejerske Charlotte Eisemann fra Hillerød Sygehus.
Erfaring. Indvandrere er en naturlig del af hverdagen på Hvidovre Hospital. De fylder godt nok, men det er på den gode måde, lyder det fra sygehusets børneafdeling, som har mange års erfaring i at modtage indvandrerfamilier.
Klarhed. Skadestuen på Hvidovre Hospital opsøges hvert år af tusindvis af indvandrere. Forskellige ventetider og en visiterende sygeplejerske i front tager trykket og afværger potentielle konflikter.
Sandhed. Det er svært at fortælle indvandrerpatienter, at de har fået kræft. Nogle gange mener familien ikke, at den syge kan tåle at få det at vide, fortæller sygeplejerske Marianne Kammer fra Vejle.
Kaldt luder. Hver fjerde sygeplejerske føler sig diskrimineret af patienter med indvandrerbaggrund. Manglende respekt for kvindeligt sundhedspersonale er den væsentligste årsag. Kun et fåtal mener, at sygeplejerskerne selv forskelsbehandler.
Faglighed. Sygeplejersker skal stå fast på deres faglighed, når de møder patienter med indvandrerbaggrund. Og så handler det om, at kulturerne taler med hinanden - ikke forbi hinanden, siger Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow.
Klar tale. Patienter med indvandrerbaggrund skal have klar besked om spilleregler, og hvad de kan forvente som patienter i det danske sundhedsvæsen. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) mener, at ledelsen på hospitalerne må tage problemet på sig.
Fleksibilitet. Alle parter bliver nødt til at tage sig sammen, mener formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg og amtsborgmester i Viborg Amt, Bent Hansen (S).
Nærkontakt. Læger og sygeplejersker skal i dialog med indvandrerne, hvis problemerne på sygehusene skal løses, lyder det fra repræsentanter fra indvandrerkredse.
Lus i skindpelsen. Forbrugerrådet kritiserer apotekernes reklamer for lusemidler. Rådet så helst de ubrugelige lusemidler fjernet fra apotekernes hylder. Apotekerne mener ikke, at de gør noget forkert, så længe de markedsfører godkendte lægemidler.
Kam til sit hår. Forældre har for travlt til at kæmme deres børn ordentligt. Det er ikke kun "de udsatte familier," der har problemer med lusene, siger læge og sundhedsplejersker.
Luseplan. I Sundhedsministeriet tygger man i øjeblikket på, om man skal lave en national handlingsplan for lus, sådan som Skadedyrlaboratoriet anbefaler det.
