Børneafdelingen: Her er indvandrere hverdag

Erfaring. Indvandrere er en naturlig del af hverdagen på Hvidovre Hospital. De fylder godt nok, men det er på den gode måde, lyder det fra sygehusets børneafdeling, som har mange års erfaring i at modtage indvandrerfamilier.

SY-2006-02-16cFor 30 år siden var indvandrerpatienter noget af et særsyn på børneafdelingen på Hvidovre Hospital. I dag har 40 pct. af patienterne på afdelingen anden baggrund end dansk som lille Yusef Abdullah, der både har far og mor med på hospitalet.
Foto: Thomas Tolstrup

40 pct. af patienterne på børneafdelingen på Hvidovre Hospital har anden etnisk baggrund end dansk. Derfor er der heller ikke de store spekulationer over, hvordan man skal klare situationen, hvis patienten hedder Fatima eller Fativ. Indvandrerfamilier er for længst blevet en naturlig del af hverdagen på afdelingen.

SY-2006-02-16eOversygeplejerske Stine Fjelstervang, Hvidovre Hospital: “Indvandrerne fylder meget, men på den gode måde.”

"De fylder meget, men på den gode måde," siger ledende oversygeplejerske Stine Fjelstervang. Hvidovre Hospital er et af de store universitetshospitaler under Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) med over 700 sengepladser og med et optageområde, hvor der bor mange indvandrerfamilier fra lande uden for Europa.

For 30 år siden var indvandrerpatienter noget af et særsyn på børneafdelingen, men nu dukker mange andengenerationsindvandrere op med deres børn. De fleste af dem kan dansk og er fortrolige med dansk kultur.

"Vi har nok alle sammen haft vores oplevelser med indvandrere, hvor vi har måttet spørge - hvorfor opfører de sig sådan, og hvorfor tror de, at vi reagerer, som vi gør? I dag ved vi en hel del mere om dem, men vil selvfølgelig gerne blive endnu dygtigere til at tackle den kulturelle mangfoldighed," siger Stine Fjelstervang.

Hun peger på, at kulturel mangfoldighed er nøgleord i de næste to års vision for sygeplejen på Hvidovre Hospital. "Vi skal blive bedre til at afdække, dokumentere og anvende den viden, vi får om patienternes kulturelle og sociale baggrund. Som det er nu, er vi ikke så gode til at dokumentere det på skrift, vi i praksis er blevet ganske skrappe til her på stedet," siger Stine Fjelstervang.

Sygehusets børneafdeling har ifølge Stine Fjelstervang været igennem en proces, hvor man har bearbejdet egne holdninger til indvandrerne. "Den overordnede konklusion er nok, at indvandrerfamilier har de samme basale behov som danske familier. At vi i bund og grund er ret ens, men med hver sit udtryk," tilføjer hun.

Til gengæld bruger sygehuset ofte mere tid på at informere indvandrerfamilierne. De kan fra hjemlandet have medbragt en anden form for tillid eller snarere mistillid til systemet og kan tro, at vi her ser skævt til deres hudfarve eller kultur.

At vi ikke prioriterer dem på samme måde som danske familier. Den holdning kan vi af og til møde især i vores modtageafdeling, og det kræver viden og forståelse fra os - og frem for alt information, lyder det fra Stine Fjelstervang.

SY-2006-02-16dSygeplejerske Katrine Witved, Hvidovre Hospital: "Vi lærer lige så meget af dem, som de lærer af os - ligesom man lærer en del om sig selv og sine egne holdninger."

Klare retningslinjer

Jannie Bjerregaard og Katrine Witved er sygeplejersker på henholdsvis Hvidovre Hospitals børneafdelings modtageafsnit og på et af de to sengeafsnit.

For dem handler hverdagen om at gøre indvandrerfamilierne klart, at afdelingen har sin helt egen kultur, og derfor er det underordnet, om man har pakistansk, tyrkisk, somalisk eller dansk baggrund.
Der sættes grænser fra starten. Der er nogle regler, der skal følges. Eksempelvis skal der altid være en pårørende omkring det indlagte barn døgnet rundt. Men kun én.

Maden på patientvognen er til patienterne, ikke til de pårørende. Børnenes sengetid skal respekteres. Et hav af pårørende på en firesengsstue klokken ni om aftenen kan ikke lade sig gøre. Man kommer ikke nødvendigvis til i den rækkefølge, man har indfundet sig på i modtageafsnittet, fordi de dårligste kommer til først. Og sådan kunne man blive ved.

"De fleste forstår vores regler, hvis man forklarer dem på en ordentlig måde. Hvis der f.eks. er mange pårørende, ja, så må de gå ind på stuen på skift for ikke at forstyrre medpatienterne eller deres eget familiemedlem for den sags skyld," siger Jannie Bjerregaard.

Et andet eksempel kan være den meget krydrede mad, som mange indvandrerfamilier gerne vil kræse med for det indlagte familiemedlem. "Her fortæller vi, at små børn har en sart lugtesans og kan blive dårlige af krydret mados. Derfor må man spise sin mad uden for stuen," siger Katrine Witved.

Afdelingen har i øvrigt køleskabe til den mad, de pårørende dukker op med, ligesom der er kogeplader og ovne til disposition.

SY-2006-02-16fKatrine Witved sammen med familien Abdullah: "Det er spændende at arbejde med andre kulturer," siger hun.

På kursus om kultur

Hvis der er sproglige problemer, har Jannie Bjerregaard og Katrine Witved lært at stille kontrolspørgsmål for at sikre sig, at man forstår dansk. Er der ingen reaktioner, eller hænger svarene i luften, bestilles der tolk efter helt faste regler:

"Men mange gange handler det om at stikke en finger i jorden og mærke, hvor vi er henne," siger Jannie Bjerregaard og mindes f.eks. en samtale med en mor og nogle drenge, hvor man skulle diskutere lillebrors afføring. Modeller af forskellige former for afføring indgik i samtalen, og bedst som alle troede, at mor havde forstået sagens kerne, spurgte hun: "Hvad er det for nogle kugler, der ligger her på bordet?"

Under længere indlæggelsesforløb har afdelingen opsamlingssamtaler, hvor læge, sygeplejerske og evt. tolk gør status og sikrer sig, at begge forældre ved, hvad der sker med deres barn. "Det betyder, at de hele tiden er med i forløbet," siger Katrine Witved.

De to sygeplejersker er enige om, at netop de mange indvandrerfamilier er med til at give deres arbejde en særlig dimension. "Det er spændende at arbejde med andre kulturer, for én ting er, hvad man ser og hører i medierne, noget andet er, hvad vi oplever her. Vi lærer lige så meget af dem, som de lærer af os - ligesom man lærer en del om sig selv og sine egne holdninger," siger Katrine Witved.

Jannie Bjerregaard er den, der introducerer nyansatte kolleger til den brogede mangfoldighed på afdelingens introduktionsmodul. På det seneste har hun været på kursus i kulturel kompetence, som hospitalets uddannelsesafdeling afholder i H:S-regi.

Kurset handler hverken om religion eller udvalgte etniske grupper, men om, hvordan man møder mennesker med en anden kultur end ens egen. "Folk kan nemlig ikke puttes i kasser. De er lige så forskellige som os," siger hun

Tolke på Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital har klart formulerede regler for anvendelse af tolk, og i de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, er der også ressourcer til det. Afdelingen har mulighed for at bruge Soundstation (læs også side 52), dvs. elektronisk fjerntolkning, hvor alle parter ligesom ved en telefonkonference kan deltage. Overordnet skal personalet handle efter folks behov og evne til at forstå den information, de får. I nogle tilfælde skal man f.eks. tage højde for, at der er brug for en døvetolk, eller at patienten og/eller de pårørende ikke kan læse.

Ingen særbehandling på Hvidovre Hospital

Ingen kan kræve særbehandling på Hvidovre Hospital. Hverken patienter eller pårørende. Det fastslår hospitalets direktion. Som dansk patient kan man ikke kræve kun at blive behandlet og plejet af personer med samme etniske baggrund som én selv, ligesom man som patient med anden etnisk baggrund end dansk ikke kan stille særlige krav. Hospitalets officielle politik går begge veje. Det giver arbejdsro i hverdagen, fastslår ledende oversygeplejerske Stine Fjelstervang. "Man undgår at blive usikker. Med den officielle politik i ryggen og viden om, at den støttes hele vejen op gennem systemet, kan man sige til patienten: Sådan er vores politik her på stedet." Tolke på Hvidovre Hospital.

Emneord: 
Indvandrer
Kultur
Sygepleje