Farverig mangfoldighed i mødregrupper

Integration. Multietniske mødregrupper er sundhedsplejerskernes bidrag til integrationen i Farum Kommune. Mødregrupperne skaber nye netværk og betyder, at etniske mødre føler, at de hører til i deres nye omgivelser.

SY-2006-2-47aArtiklens forfatter, Hanne Lindhardt (tv.), blev sidste år sammen med sundhedsplejerske Birte Knudsen indstillet til at modtage Integrationsministeriets Integrationspris 2005 i kategorien "Ildsjæleprisen" for deres projekt med multietniske mødregrupper i Farum Kommune. Selve prisen gik til et andet projekt, men de modtog et diplom som påskønnelse for arbejdet. Privatfoto.

I Farum Kommune tales der mere end 80 forskellige sprog. 25 pct. af en årgang af nyfødte er efterkommere af indvandrere eller flygtninge, og ca. halvdelen af dem udgøres af den tyrkisk/kurdiske gruppe. Den resterende halvdel har en farverig mangfoldighed i sprog og baggrund. Sundhedsplejens bidrag til integrationen har som et af indsatsområderne mødregrupper.

Vi har grupper for de tyrkisk/kurdiske mødre og grupper for mødre med en anden etnisk baggrund. Mødrene mødes hver 14. dag i den tid, de er på barsel. Vi har to parallelle multietniske grupper. Gruppelederne er den sundhedsplejerske, som er tilknyttet familierne, samt en familierådgiver fra vores "Familiehus."

Karakteristisk for den multietniske gruppe er, at den er meget sammensat. Nogle er veluddannede, andre analfabeter. Nogle taler flydende dansk, andre meget sparsomt. Nogle har været flere år i landet, andre er lige ankommet.

Fælles for dem er, at de er nybagte mødre og skal opdrage børn til to kulturer, og for størstepartens vedkommende har de intet eller et meget sparsomt netværk. Mange af familierne er belastede af psykisk sygdom som følge af krigstraumer eller tortur.

Formålet med grupperne er at være netværksskabende og dermed bryde den isolation, mange af kvinderne oplever, og at sikre børnene opvækstmuligheder på lige fod med deres etnisk danske kammerater. I grupperne undervises f.eks. i sprogstimulering, kost, forebyggelse af ulykker og førstehjælp, familieliv og børneopdragelse. Sidstnævnte emne fylder meget, idet mange af kvinderne har eneansvaret for børneopdragelsen, da fædrene af forskellige grunde er usynlige på den arena.

Sproget, vi taler, er dansk. Den ene af grupperne er i år fusioneret med en dansk mødregruppe. Tanken bag har været et forsøg på at bygge bro over kulturkløften. Mange af de mødre, vi har i vores mødregrupper - både de etnisk danske og dem med en anden baggrund end dansk - kender og taler sjældent med "de andre."

Forsøget har været vellykket, dynamikken og dialogen har fået langt bedre vilkår. Der udspiller sig nogle spændende diskussioner, som da Fatma talte med Lone om sin modvilje mod at lade sine børn gå i fritidshjem pga. de andre børns grove sprog.

For mange af mødrene er det en overvindelse at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge og starte i mødregruppe. Motivationen til at tage det første skridt er relationen til sundhedsplejersken. Ofte kræver det en del støtte at tage disse skridt de første mange gange, indtil trygheden i gruppen indfinder sig.

Samarbejdet med "Familiehuset" omkring grupperne er yderst givtigt, for dels er vi to til at tage hånd om den enkelte i gruppen, hvilket er vigtigt især for de mere sårbare mødre, og dels har vi gavn af den tværfaglige sparring.

Det ene af formålene med grupperne, nemlig det netværksskabende, er forholdsvis målbart. Vi har set, at flere af mødrene har fået veninder i gruppen, og som en af mødrene sagde: "Før jeg kom i mødregruppe, kendte jeg ikke nogen her i Farum, men når jeg nu går ned på bytorvet, møder jeg næsten altid nogen, jeg kender, det er dejligt, for så føler jeg, at jeg hører til her."

Hanne Lindhart er sundhedsplejerske i Farum Kommune.
 

Emneord: 
Indvandrer
Sundhedspleje