Skadestuen: Prioritering forhindrer konflikter

Klarhed. Skadestuen på Hvidovre Hospital opsøges hvert år af tusindvis af indvandrere. Forskellige ventetider og en visiterende sygeplejerske i front tager trykket og afværger potentielle konflikter.

SY-2006-02-16h
Omkring 40.000 patienter passerer gennem skadestuen på Hvidovre Hospital, og rigtigt mange af dem er indvandrere. En af dem er fru Karatas, der her er i hænderne på af afdelingssygeplejerske Bente Dich. F
oto: Thomas Tolstrup

Forskellige ventetider og en sygeplejerske, som visiterer de tilskadekomne, er initiativer, som skadestuen på Hvidovre Hospital har haft stor succes med.

"Tidligere har vi af og til oplevet, at indvandrerpatienter og pårørende har skældt os ud for racisme, fordi vi har prioriteret en dansk patient. Det dilemma har vi stort set ikke længere, fordi nu forklarer den visiterende sygeplejerske, at det ikke går efter tur, men efter behov. Den med det største behov kommer først. Den forklaring forstår langt de fleste," siger afdelingssygeplejerske Bente Dich.

Skadestuen har indført tre kategorier for patienterne med hver sin farvekode: Rød betyder, at der tilstræbes behandling inden for en time, blå inden for tre timer og hvid - når der er tid.

Omkring 40.000 patienter passerer gennem skadestuen om året, og rigtig mange af dem er indvandrere. Det har givet personalet rutine og erfaring med netop den gruppe.

Man er blevet god til at kommunikere, og anvendelse af tolke er en selvfølge. De fleste indvandrere kan dog noget dansk. Derfor ser Bente Dich og kollegerne det ikke som noget stort problem, at mange af patienterne og deres pårørende har indvandrerbaggrund.

"I første omgang skal man kigge på skaden, ikke på personen," siger hun og uddyber: "Vores mål er at tilbyde samme gode behandling og pleje til alle - uanset tilhørsforhold. Jeg plejer at sige, at vi skal arbejde problemorienteret, ikke holdningsorienteret. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi overser den betydning, kulturen kan have for sygdomsopfattelsen."

Når skadestuen får en alvorligt skadet eller død patient ind med indvandrerbaggrund, tilstræber man, at de pårørende får et større rum at samles i med deres døde slægtning end det rum, man normalt har til formålet.

"Vi ved jo, at pårørende til indvandrerpatienter i mange tilfælde møder op i stort antal og giver meget højlydt udtryk for deres følelser. Det skal de også have mulighed for her, men samtidig skal det være sådan, at deres sorg ikke skaber angst hos skadestuens øvrige patienter," siger Bente Dich.

Nyder stor tillid

Selv har Bente Dich fortalt om dansk hospitalskultur og brug af hospitalets skadestue på Hvidovre Kommunes sprogskole. Brug af egen læge, vagtlæge og skadestue kan nemlig godt volde problemer, når man som indvandrer eller flygtning ikke rigtig ved, hvordan det danske sundhedssystem fungerer, og derfor ofte henvender sig på skadestuen med problemer, som egen læge eller vagtlæge burde tage sig af.

"Men skadestuen er åben for alle. Det lægger vi meget vægt på. Og generelt nyder vi stor tillid," siger hun og nævner som eksempel indvandrerpiger, som opsøger skadestuen, fordi de er blevet gravide.

"I den slags situationer er vi meget opmærksomme på vores tavshedspligt og diskretion. Her får vi betroet ting, som kan skade de unge senere. Måske risikerer de udstødelse af familien eller det, der er værre. Jeg har faktisk været med til at holde forældrene hen, mens vi har fået deres datter ud gennem en anden dør."

Også visiterende sygeplejerske Pia Tornhagen er glad for den måde, som skadestuen fungerer på. "Folk skal kunne komme her, når alle andre døre er lukkede," siger hun og tilføjer, at bølgerne kan gå højt en gang imellem. Det kan f.eks. ske, at en indvandrer forlanger, at hans kone skal til omgående, eller der bliver bedt om noget smertestillende her og nu.

"Men når man har sine faglige argumenter i orden og starter positivt, så kan man nå langt," siger Pia Tornhagen.

Emneord: 
Indvandrer
Kultur
Sprog
Sygepleje