Sygeplejen er farveblind

Faglighed. Sygeplejersker skal stå fast på deres faglighed, når de møder patienter med indvandrerbaggrund. Og så handler det om, at kulturerne taler med hinanden - ikke forbi hinanden, siger Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow.

SY-2006-2-35-1Connie Kruckow: "Vi møder alle patienter som ligeværdige mennesker, men sygeplejerskerne ved noget i kraft af deres professionsuddannelse."Arkivfoto: Heine Pedersen

Dansk Sygeplejeråd har en vigtig rolle at spille i et multietnisk sundhedsvæsen og samfund, men kan ikke udrette nok alene. Der skal mange aktører på banen, og de skal samarbejde og dele viden og erfaringer.

Sygeplejerskernes formand, Connie Kruckow, konstaterer, at problemer som følge af kultursammenstød i sundhedsvæsenet ikke kan betragtes isoleret fra det øvrige samfund:

"Hvis man skal se perspektivet i det, så er problemerne samlet set et samfundsproblem, som også afspejles i sundhedsvæsenet. Den generelle situation er, at vi har en relativt dårlig integration. Det problem kan vi ikke løse alene i sundhedsvæsenet.

Selvfølgelig har Dansk Sygeplejeråd en vigtig rolle at spille. Vi har en holdning om, at vi vil arbejde for et multietnisk sundhedsvæsen. Der er to sider af den sag: Vi har flere patienter, der kommer med en anden etnisk baggrund end dansk. Patienterne afspejler det danske samfund.

Derfor må vi også have en personalesammensætning i sundhedsvæsenet, der afspejler samfundet. Man kan ikke se det ene isoleret fra det andet. Det involverer både sygeplejeskolerne og arbejdsgiverne. Og så skal vi fortsætte samarbejdet med

Integrationsministeriet om at få unge med anden etnisk baggrund end dansk til at begynde uddannelsen som sygeplejerske."

Connie Kruckow tilføjer, at spørgsmålet om, hvordan sundhedspersonalet møder indvandrerpatienter og deres pårørende, er sat på dagsordenen i samarbejdet med de centrale arbejdsgivere i Amtsrådsforeningen og andre personaleorganisationer. Det er ikke sygeplejerskernes problem alene, men sundhedsvæsenets problem.

"Når mødet med patienter med indvandrerbaggrund kan blive oplevet som en belastning, kan

det bl.a. skyldes forskellige sygdomsopfattelser og andre måder at bruge sit netværk på, end vi er vant til i den danske kultur. Når hele patientens familie pludselig står på stuen, så er det forståeligt, at en dansk sygeplejerske tænker: Hvad sker der her? Det er anderledes, end hvad man oplever med en dansk familie.

Oplevelsen af belastning handler meget om, at det er svært at forstå hinanden. Så bliver det en belastning med sproget, kulturen, sygdomsopfattelsen og måske også mangel på viden. Hvis personalet så derudover synes, de har et stort arbejdspres og for lidt tid, så opleves forskellene som en belastning."

Den faglige myndighed

Det er vigtigt, at sygeplejerskerne holder fast i deres faglige myndighed, når de møder patienter med indvandrerbaggrund, siger formanden:

"Sygeplejen er farveblind. Vi møder alle patienter som ligeværdige mennesker, men sygeplejerskerne ved noget i kraft af deres professionsuddannelse. Vi skal som sygeplejersker holde fast i, at det er os, som har den faglige viden: Sådan er det!

Erfaringerne fra Hvidovre Hospital ser ud til at give sygeplejerskerne nogle gode redskaber til at håndtere problemerne med. Det kunne også være interessant at arbejde videre med ideen om nøglepersoner blandt plejepersonalet, som skal sikre en god dialog med indvandrere. Det handler meget om at få spredt viden og initiativer ud i hele sundhedsvæsenet, så man ikke er nødt til at opfinde den dybe tallerken alle steder."

Undersøgelsen tyder på, at kendskabet til eksisterende retningslinjer for mødet med den etniske patient ikke er lige udbredt alle steder?

"Retningslinjer kan være en styrke og støtte for de enkelte sygeplejersker, hvis de bliver brugt i dagligdagen, og man ved, de er der. Men hvis man engang for længe siden har sat sig ned og lavet et eller andet, hvorefter det er kommet til at stå i en reol, så hjælper det ikke så meget. Det skal omsættes i handlinger."

Den aktuelle undersøgelse viser, at sygeplejersker oplever diskrimination, der går begge veje? "Jeg tror ikke, at diskrimination opstår tilsigtet. Jeg tror, den opstår som en utilsigtet effekt af manglende forståelse for forskellige kulturelle sammenhænge, og så tror jeg, at sprogbarriererne også er væsentlige. Oplevelsen af diskrimination går jo begge veje.

Man må tage fat i konkrete ting, når vi støder på diskrimination. Når sygeplejersker føler sig diskrimineret, kan det være i relation til deres køn. Jeg hører også eksempler på manglende anerkendelse af sygeplejerskens professionelle kompetence. Hvis sygeplejersken oplever, at man mere bliver betragtet som en tjenestepige end en professionel sundhedsperson, så kan det i høj grad virke diskriminerende.

Derfor synes jeg, at det er en god idé, at sygeplejersker besøger indvandrerforeninger, så de bl.a. kan fortælle om, hvad sygeplejerskens rolle er i det danske sundhedsvæsen."