Tolkene er sparet væk

Tolkeveer. På Næstved Sygehus er der ikke længere råd til tolke på sygehuset. Det græmmer jeg mig over, siger sygeplejerske Dorte Sandorff.

SY-2006-02-16gDorte Sandorff: "Vi kan kommunikere elektronisk med en tolk, men det er ikke det samme, som hvis tolken er personligt til stede."

Det er efterhånden sjældent. Men når der kommer barselkvinder, der slet ikke kan dansk, er tolken langt væk. Han er nemlig sparet væk.

"Jeg græmmer mig over, at vi ikke længere har råd til at tilkalde en tolk. Vi kan kommunikere elektronisk med en tolk, men det er ikke det samme, som hvis tolken er personligt til stede. Men det sidste er der ikke længere ressourcer til," siger Dorte Sandorff, Storstrømmens Sygehus, Næstved.

Bortset fra tolkeproblemet er udviklingen ellers gået i en positiv retning, synes Dorte Sandorff. Indvandrerkvinder er ikke en større udfordring end kvinder med dansk baggrund.

"Jeg har været på afdelingen i næsten 30 år, så nu oplever jeg barselkvinder, der er andengenerationsindvandrere, og rigtig mange af dem kan dansk. Det er en stor forskel, fra vi så de første indvandrere og til nu," fortæller hun.

Afdelingen har fået stor rutine i netop at have indvandrerkvinder blandt barselpatienterne.

Man lægger megen vægt på at udvise respekt over for patienter og pårørende og forventer tilsvarende, at der vises respekt over for afdelingens personale og rutiner.

"Vi behandler folk ens. Det er sjældent, vi møder utilfredse eller ubehøvlede patienter og pårørende. Det gælder både indvandrere og danskere. Langt, de fleste er rigtig søde. Men forventningerne kan være forskellige. Mange indvandrerkvinder forventer, at deres familiemedlemmer kan overnatte. Men det kan de kun, hvis situationen er alvorlig. Det gælder alle nationaliteter, inklusive danskere. De kan også have lidt svært ved at forstå, at det ikke altid er bekvemt med store familiebesøg." 

Emneord: 
Indvandrer
Kultur