Bispebjerg Hospital: Strategi for klinisk sygeplejeforskning

Artiklen henvender sig til chef- og forskningssygeplejersker. Artiklen beskriver resultaterne af den proces, Bispebjerg Hospital har gennemgået i forhold til udvikling af en lokal strategi for klinisk sygeplejeforskning 2004-2008.

Den nationale strategi for sygeplejeforskning 2005-2010 har til formål at fremme bevågenheden på dansk sygeplejeforskning og forskningens vilkår og genstandsområder (1). Med henvisning til MESUF-rapporten fra 2001 (se boks 1) og arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel pointeres det i strategien, at: "Forskning i sygepleje og anvendelse af forskningsresultater er fundamentet for sygeplejens faglige udvikling. Sygeplejeforskning skal være anvendelsesorienteret for at kunne udvikle en position i den eksisterende kvalitetsstrategi såvel som i den kommende Danske Kvalitets Model for sundhedsvæsenet. Anvendelsesorienteret forskning tager udgangspunkt i sundhedsvæsenets behov for sygeplejefaglige ydelser" (1).  

Sygeplejeforskning er således ikke længere en elitær beskæftigelse, men en tvingende nødvendighed, hvis vi vil medvirke til kvalitetsudvikling af den kliniske sygepleje.

Udgangspunkt i krav til forskningsbaseret praksis

I arbejdet med udviklingen af en strategi for klinisk sygeplejeforskning har vi på Bispebjerg Hospital (BBH) taget udgangspunkt i, hvilke krav til forskningsbaseret praksis der afspejles i bekendtgørelserne om uddannelserne til professionsbachelorer, kandidat og ph.d. i sygepleje
(2,3,4), samt i, hvad der kendetegner forskningen og adskiller den fra udviklingsarbejde (5).

Forskning og udvikling er ifølge OECD et skabende arbejde baseret på et systematisk grundlag, der har til formål "at øge den videnskabelige og tekniske viden samt bruge denne viden til praktiske anvendelser." Det pointeres endvidere, "at et videnskabeligt arbejde kan betragtes som forskning, hvis det primære formål er at skabe ny viden, at udvikle nye produkter eller processer eller at forbedre et produkt eller en proces" (5).

Der gøres dermed opmærksom på forskellen mellem et forsknings- og et udviklingsarbejde (se boks 2).  

Strategien er endvidere udarbejdet på baggrund af Hovedstadens Sygehusfællesskabs (HS) forskningspolitik og mål år 2000 (8,9), strategipapir fra Sygeplejedirektørerne i HS (10), Den Europæiske Sundhedskomites rapport og rekommandationer for Sygeplejeforskning (5), den Nationale delstrategi for Sygeplejeforskning år 1999-2002 (6) og Forskningsministeriets delstrategi for Sundhedsforskning (11).

De ressourcer, der er til rådighed for sygeplejeforskningen, er endnu yderst begrænsede. Ideer og visioner må derfor udmøntes gennem en strategisk og velovervejet prioritering, organisering og strukturering set i et større og mere overordnet lokalt, regionalt og om muligt nationalt perspektiv. I den nationale delstrategi for sygeplejeforskning 1999-2002 (6) og i Europarådets rekommandationer (12) anbefales det, at man nationalt, regionalt og lokalt lader mål og strategier bygge på fem punkter, beskrevet i boks 3.
 

Struktur og organisering

Struktur og organisering afspejles af de lokale institutionelle betingelser, men ideelt set også af sygeplejeforskningens udviklings- og vækstmuligheder, er relateret til en regional og national prioritering, organisering og samarbejde om forskning og kvalitetsudvikling.

Den nationale strategi for sygeplejeforskning 2005-2010 (1) anbefaler, at sygeplejeforskningen i særlig grad tager afsæt i regeringens folkesundhedsprogram fra 2002 "Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-2010" (13). Programmet fokuserer på:

• Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse relateret til de store folkesygdomme.

• Nyorientering af sundhedsarbejdet.

• Mere helhedsorienteret forebyggelsesindsats.

• Bedre sammenhæng mellem forebyggelse, den enkeltes indsats og patientrådgivning.

• Støtte, rehabilitering.

• Fokus på en fælles indsats relateret til samspillet mellem patient, professionelle og familien.

Disse emneområder er selvfølgelig relevante, men set ud fra den levede virkelighed i sundhedssektoren vil et så snævert fokus på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse kunne indebære, at udviklingen af viden om de akutte, kroniske og uhelbredeligt syge og døende nedprioriteres. Vi finder det derfor relevant, at den nationale, regionale og lokale forskning prioriteres i forhold til de indsatsområder, som er skitseret i figur 1.

Modellen danner derfor grundlag for vort videre arbejde med at identificere, beskrive og prioritere vore lokale satsningsområder. Vi har erkendt, at en sådan prioritering og dermed motivationen for forskning er nært knyttet til de aktuelle og potentielle kvalitetsudviklingsprojekter, der arbejdes med på hospitalet. Prioriteringen af indsatsområder vil derfor tage udgangspunkt i de ubesvarede spørgsmål, som den systematiske litteratursøgning i kvalitetsudviklingen har efterladt.

At favne forskningen for samtlige målgrupper og indsatsområder er en omfattende opgave, som den enkelte forsker eller det enkelte sygehus ikke kan varetage alene. Det fordrer en fælles prioritering og satsning regionalt og om muligt nationalt i et netværkssamarbejde mellem hospitalsledelserne, sygeplejeforskerne og forskningsenhederne på sygehusenes kliniske specialeenheder i et samarbejde med den primære sundhedstjeneste, de universitære institutioner og forskningskyndige på CVU'erne. Et samarbejde baseret på udarbejdelse af forskningsprogrammer, der kan danne rammen for forskningen og ansøgninger om midler til den. Det fordrer tillige, at den fremtidige forskning ideelt set relateres, prioriteres og organiseres i forhold til satsningsområder, udarbejdede programmer og etablerede netværk. Samtidig indebærer det et brud med en mere individuel forskning, styret alene af den enkelte forskers eller forskerstuderendes interesser.

Meningen er selvfølgelig ikke at dømme den fri forskning ude, men at lade forskningen styre af klinikkens behov og forskernes ressourcer. Vi ønsker tillige at prioritere og samle ressourcerne om en systematisk forskning, hvor de enkelte projekter bygger videre på og kvalificerer forrige og fremtidige projekter inden for samme felt, således at ressourcerne prioriteres til en konsistent forskning. Samtidig optimeres mulighederne for at skabe stærke netværk, der kan bygge på den akkumulerede viden og erfaring, ligesom mulighederne for at opnå større bredde og kontinuitet i forskningen optimeres. Det er derfor ønskeligt, at sygeplejedirektører, forskningsledere, universitære samarbejdspartnere, rektorerne for sygeplejeskolerne og evt. Dansk Sygepleje Selskab (Dasys), regionalt og om muligt nationalt etablerer et forum for struktur, organisering og prioriteringen af sygeplejeforskningen i overensstemmelse med f.eks. ovenstående model i figur 1.

Nødvendigt at samle ressourcerne

Mange afdelinger udarbejder - eller tilstræber at udarbejde - forskningsbaserede kliniske vejledninger. Men er tiden ikke inde til, at vi også hvad det angår, såvel regionalt som nationalt, samler ressourcerne om dette arbejde?

Det vil fordre, at specialerne på nationalt plan, eksempelvis gennem de faglige selskaber, samarbejder om prioritering, organisering, finansiering og ansættelse af kvalificerede personer, som i samarbejde med aftagerne af vejledningerne kan løfte opgaven.

I den forbindelse kan det være ideelt at samle forskning og udvikling i specifikke videns- og forskningscentre, hvor forskere og de ansvarlige for klinisk kvalitet og udvikling indgår i et tæt samarbejde om prioriterede satsningsområder for udvikling og forskning. Sådanne centre må ideelt set have et tæt samarbejde med - og om muligt tilknytning til - universiteter og CVU'er, således at de også kan bidrage med specifik viden til undervisning og uddannelse af såvel studerende som sygeplejersker på alle kompetenceniveauer.

Forskningslederen en vigtig katalysator

Vor lokale strategi for sygeplejeforskning blev udarbejdet i 2004 med udgangspunkt i ansættelsen af en forskningsleder. Stillingen blev dog først besat pr. 1. januar 2006, hvorfor det først nu er blevet muligt at arbejde systematisk mod en realisering af strategien. Det har derfor været nødvendigt at prioritere strategien og samtidig tage højde for, at forskningslederen for at opretholde og udvikle egen forskningskompetence har 40 pct. forskningsret og -pligt.

Forskningslederens overordnede opgaver er at:

• Initiere og medvirke i implementering af mål og strategi for sygeplejeforskningen på Bispebjerg Hospital.

• Rekruttere og vejlede forskningsaktive sygeplejersker, herunder ph.d.-vejledning.

• Etablere samarbejde til forskningsmiljøer i HS, nationalt og internationalt.

• Medvirke til ansøgning om eksterne fonds- og forskningsmidler.

• Medvirke til formidling af forskningsresultater.

• Udføre og publicere egen forskning.

Vi ønsker, at forskningen skal tage udgangspunkt i de specifikke og ofte komplekse kliniske problemstillinger, der råder i de forskellige kliniske specialer, men også i den forskningsbaserede viden, der relaterer til de enkelte områder, hvori behovet for ny viden og dermed grundlaget for nye forskningsprojekter udspringer fra. Derfor skal forskningen initieres og gennemføres af sygeplejersker, der har specifik indsigt i de enkelte specialer. Forskningslederen bliver derfor samarbejdspartner og vejleder i de enkelte forskningsprojekter, men ikke en person, der selvstændigt initierer og driver projekterne i de vidt forskellige videns- og specialeområder.

Man kan således betragte forskningslederen som en katalysator, der igangsætter og understøtter flere processer samtidig i stedet for at blive opslugt i udførelsen af specifikke og tidskrævende delprocesser. Det indebærer selvfølgelig, at forskningen ikke realiseres, hvis ikke projekterne tilføres interne eller eksterne ressourcer.

Arbejdet med at realisere strategien er derudover forankret i et tæt samarbejde med de ledende og kliniske oversygeplejersker på Bispebjerg Hospital samt i et strategiudvalg bestående af hospitalets sygeplejedirektør, formanden for oversygeplejerskerådet, forskningslederen og fire forskningskyndige repræsentanter fra kirurgisk, medicinsk og psykiatrisk område samt uddannelsesafdelingen. To af de fem forskningskyndige medlemmer har samtidig plads i hospitalets tværfaglige forskningsudvalg.

Afdækning af motivation, ressourcer og behov

Som et led i realiseringen af strategien har vi indledningsvis udarbejdet en prioriteret handlingsplan. Prioriteringen er baseret på en afdækning og analyse af de enkelte afdelingers motivation, forskningsmæssige og økonomiske ressourcer og behov for initiering, gennemførelse og implementering af klinisk sygeplejeforskning. Forskningslederen har indledningsvis afholdt et 2-3 timers møde med hver afdeling eller center. På disse møder afdækkes afdelingernes:

• Motivation, ideer og ønsker for forskningen.

• Behov for støtte til initiering og gennemførelse af forskning, f.eks. udarbejdelse af projektbeskrivelse, vejlederkonstellation, fondsansøgninger, ansøgning til videnskabsetiske komiteer og datatilsynet, analyse af data etc. 

• Organisering og ledelse af forskningen eller et givent projekt; overvejelser eller faktuelt.

• Publicering eller implementering af klinisk sygeplejeforskning.

• Integration af sygeplejeforskning i kvalitetsudvikling og praksis.

• Behov for udvikling af forskningskompetencer i afdelingen.

• Ressourcer; forskningsmæssige kompetencer, økonomi, tid etc.

• Behov for vejledning, samarbejde og erfaringsudveksling lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt.

• Aftaler for det fremtidige og videre samarbejde.

• Forskningskyndige eller interesserede sygeplejerskers behov for deltagelse i, eller etablering af netværk, studiegrupper etc.

• Forskningskyndige eller interesserede sygeplejerskers behov for undervisning, uddannelse etc.

Hver afdeling har udarbejdet en sammenfatning af deres specifikke behov og prioriteringer. Forskningslederen har analyseret og sammenskrevet resultaterne af afdækningen, hvorefter der er udarbejdet en oversigt over fælles og specifikke behov for vejledning, kompetenceudvikling etc.

Strategiudvalget for sygeplejeforskning har herefter udarbejdet en række anbefalinger, som beskrevet i boks 4, der siden er prioriteret i gruppen af ledende og kliniske oversygeplejersker.  

Status og perspektiver

Den fælles arbejdsproces med udarbejdelsen af strategi, mål, satsningsområder og anbefalinger har øget vores bevidsthed om forskningens betydning for kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Vi har skabt en fælles forståelsesramme og fundament for prioritering af satsningsområder og ressourcer, for strukturering, organisering og gennemførelse af forskningen, samt for udviklingen af forskningskompetencer i relation til den prioriterede forskning.

Da vi udarbejdede strategien i 2004, fandt vi det noget ambitiøst at tænke os ind i nationale og internationale samarbejdsrelationer, før vi havde fundet frem til, hvad der var op og ned i de lokale og regionale forskningsmiljøer. På basis af den efterfølgende systematiske afdækning og prioritering af vor motivation, ressourcer og indsigt vil vi nu være parate til at prioritere, hvilke regionale, nationale og eventuelt internationale samarbejdsrelationer vi kan indgå i fremover. Det ser vi frem til og håber samtidig, at vi kan yde en kvalificeret indsats, der kan bidrage til at realisere såvel hospitalets lokale som den nationale strategi for sygeplejeforskning, således at kvaliteten af såvel klinisk praksis som uddannelse optimeres.

Susan Rydahl Hansen er leder af sygeplejeforskningen. Janne Elsborg er sygeplejedirektør. Mette Lund-Jacobsen er ledende oversygeplejerske. Susanne Zielke er klinisk oversygeplejerske. Alle fire er ansat på Bispebjerg Hospital.

Litteratur

1. Dansk Sygeplejeråd. National strategi for sygeplejeforskning 2005-2010.

2. Bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen nr. 232 af 30/03/2001.

3. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 786 af 29. august 1994. Bekendtgørelse om kandidatuddannelsen i sygepleje.

4. Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 989 af 11. december 1992 om ph.d.-graden.

5. OECD. The measurement of scientific and technical activities: proposed standard practice for surveys of research and experimental development: "Frascati manual 1980." 4th ed. Paris: Organisation for Economic Co-operation and Development; 1981.

6. Dansk Sygeplejeråd. National delstrategi for sygeplejeforskningen år 1999-2002. 

7. Mål og strategi for sygeplejeforskningen på Bispebj. Hosp. 2004-2008. 

8. HS Forskningspolitik. Bispebjerg Hospitals intranetside.

9. Mål for HS i 2000. Hovedstadens Sygehusfællesskab.

10. Uddrag af strategipapir fra sygeplejedirektørerne i HS - afsnit om "forskning i sygepleje" (udkast). 2003.

11. Forskningsministeriet. Delstrategi: Sundhedsforskning. 1997.

12. Den europæiske sundhedskomité (CDSP). Sygeplejeforskning: Rapport og rekommandationer. Strasbourg: Europarådet; 1996. 

13. Regeringen. Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. 2002.