Frygt ikke teori

Artiklen henvender sig til teoriforskrækkede sygeplejersker, og dens hovedbudskab er en opfordring til frygtløshed over for teori og analyse tilsat eksempler på brug af teori. Artiklen er den tredje i en serie på i alt seks.

Et fag udvikler sig i takt med påvirkninger udefra og reaktioner indefra. Evnen til at overskue og kunne vurdere spørgsmål, svar, forudsætninger og konsekvenser er af stor betydning for den udvikling, der finder sted, dens indhold, retning, hastighed mv. Formålet med denne artikel er at pege på teori og analyse som vigtige værktøjer i forbindelse med faglig udvikling.

Teori er et vidt begreb

Teori er et vidt begreb, som af mange betragtes som uanvendeligt, meningsløst eller distancerende. Vi tror, at begrebet forskrækker, og vil gerne opfordre til frygtløshed. Teori er ikke nødvendigvis svært. Det er det blik, som vi har på verden; det vil sige den sammenhæng, som vi ser tingene i. Hvis man f.eks. har den teori, at sygdom x er nedarvet eller genetisk betinget, vil man forholde sig anderledes til behandlingen af den, end hvis man har den teori, at sygdommen skyldes miljøfaktorer.

Man skal gøre sin teori tydelig, så man kan sige: "Jeg ved, hvorfor jeg handler, som jeg gør."

Inden for det naturvidenskabelige paradigme stilles seks krav til idealteorien. Den skal være

  • eksplicit
  • universel
  • abstrakt
  • diskret
  • systematisk
  • fuldstændig 
  • kunne anvendes til at gøre forudsigelser.

Når man ser disse krav, er der ikke noget at sige til, at nogle finder, at det med teori er ret indviklet.

Inden for det hermeneutiske paradigme vil Sokrates' seks punkter se anderledes ud, når vi er praktisk arbejdende inden for sundhedsvidenskaberne. Vibeke Ankersborg (1) har et bud på, hvordan idealteorien kunne se ud med hermeneutiske øjne:

Det empiriske arbejde skal være:

  • eksplicit, dvs. udlagt klart og detaljeret med fortolkning eller intuition og forforståelse
  • historisk, dvs. gældende til bestemt tid og sted
  • konkret, dvs. med henvisning til konkrete eksempler
  • indiskret, dvs. kontekstafhængigt
  • komplekst, dvs. et hele, hvor elementerne hænger sammen uden regler eller love
  • forstående, dvs. søgende efter mening i elementerne og deres interaktion med mennesker gennem intellektuel og/eller emotionel forståelse.

Det kan man bruge teori til

Man kan bruge teori til mange ting. Nogle bruger teori som mulige svar på svære spørgsmål: "Hvis vi nu forestiller os, at der er sket a, b og c, så vil teori x betyde ..., mens teori y vil medføre ..."

Andre bruger teorier som begrebsapparater, fordi præcision og entydighed er vigtige dimensioner, når viden skal formidles. Teorier kan også bruges til at disponere et projekt eller som basis for diskussion.

I forbindelse med sygdomsbekæmpelse vil teorien om årsagen til sygdom x hjælpe med at pege på en strategi i forbindelse med sygdomsbekæmpelse. Teorien anvendes tydeligt, når man kan sige: "Jeg ved, hvor jeg vil hen."

Det gode ved teorier er, at de har konsekvenser. Når man tænker forskelligt, handler man også forskelligt, forskelle skaber forskelle. Det betyder f.eks., at sygeplejersken, socialrådgiveren, pædagogen, læreren, terapeuten osv. handler i forlængelse af en overbevisning eller en teori om, hvordan verden hænger sammen og kan forstås. Når man indsamler data i en forskningsproces, tænker man i forlængelse af sin metodiske teori, det videnskabsteoretiske udgangspunkt og sin faglige teori.

Det følger heraf, at den kvantitativt, naturvidenskabeligt, positivistisk funderede praktiker og den kvalitativt, fortolkende, hermeneutisk funderede praktiker vil handle og handler meget forskelligt.

I forbindelse med sygdom x og bekæmpelsen af den i boligområde y vil en miljøorienteret teori være med til, at man f.eks. kan opstille mål for, hvor meget man vil arbejde på, at tilfælde af sygdom x reduceres inden for de næste fem år. Teorien er således med til, at man kan gøre sine mål tydelige og sige: "Jeg ved, hvilke resultater jeg vil frembringe."

Teori og analyse er vigtigt

Man skal vide og forstå, før man kan anvende sin viden i nye sammenhænge. At analysere handler om at kunne afdække forholdet mellem de enkelte dele i f.eks. et projekt. Den modsatte øvelse: At sammenfatte, dvs. skabe syntese mellem de enkelte dele, er også vigtigt. Og til sidst skal man kunne foretage en selvstændig vurdering og perspektivering af det stof, man arbejder med. I den faglige proces, hvor man bevæger sig fra refleksion til handling, er analyse et vigtigt værktøj.

Ved at arbejde teori-baseret i sundhedsvidenskabeligt arbejde skabes en direkte sammenhæng mellem teori og praksis, hvilket kan give anledning til opgør med eller revision af myter, adfærd, arbejdsgange, tænkemåder mv.

I forbindelse med arbejdet omkring reduktion af tilfælde af sygdom x vil teorien om årsagerne til sygdommen koblet med viden om særlige forhold i boligområde y have indflydelse på den praksis, der vil være hensigtsmæssig. Gør konteksten for teorien og praksis tydelig, så det bliver muligt at sige:

"Jeg ved, hvordan resultaterne kan frembringes."

Fra refleksion til handling er en lang sammenhængende og logisk proces, der kræver bevidste og kompetente valg på alle niveauer, såfremt den skal lykkes.

Men processen er sjov og spændende, fordi man udfordrer sig selv med det konstante spørgsmål: Hvordan gør jeg det, jeg vil gøre?

Lad os tage et eksempel fra sygeplejen.

Sygeplejersker observerer dagligt patienter og inddrager teori i disse observationer. Den teoretiske basis er vigtig, for som vi har skrevet, har teori konsekvenser, og man handler forskelligt, forskelle skaber forskelle.

Spørgsmål til artiklen

  • Har du oplevet at stå i situationer, hvor patientens symptomer giver dig et billede af forskellige problemer?
  • Har patienten f.eks. en normal sorgreaktion, eller er der tale om en depression?
  • Har patienten en akut konfusion, demens, eller er der tale om dehydrering?
  • Har patienten en colonobstipation eller en rectumobstipation?

I de tilfælde, hvor fænomenerne i et kort øjeblik kan minde om hinanden, kommer teorien til at spille en central rolle. Det er empirien, der afgør, hvordan du klassificerer fænomenet teoretisk. Og det er teorien, der afgør, hvilken faglig handling der skal søsættes.

Der findes megen teori om sorgreaktioner og depressioner, og et teoretisk studie vil pege på tydelige forskelle i fænomenerne. Når der er tydelige forskelle på sorgreaktioner og depressioner, skal sygeplejerskernes handlinger naturligvis også være forskellige.

Når sygeplejerskens handlinger udvælges, sker det på baggrund af en analyse. Den teoretiske viden perspektiveres i forhold til patientens andre fysiske, psykiske og sociale kendetegn og patientens egen fortælling, og sygeplejerskens observationer inddrages i en beslutningsproces, for at der kan træffes et korrekt valg af sygeplejehandlinger. I en analyse sættes de teoretiske aspekter og empiriske fund i spil, og en tolkning af disse fund bliver retningsgivende.

Ingen kunne vel forestille sig denne beslutningsproces uden at inddrage teori, fordi det er teorien, der gør forskellen.

Merete Watt Boolsen er lektor i sociologi og metode på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Gitte Lindermann er ekstern lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, og konsulent i Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune.

Litteratur

  1. Ankersborg V. I Erslevs fodspor. København: Forlaget Politiske Studier; 2002.
English abstract

Boolsen MW, Lindermann G. Don't let the theory scare you. Sygeplejersken 2006;(20):58-9.

The main message is that theory and analysis are important tools in relation to the development of the nursing profession. The article describes how theory has consequences for actions implemented.
Conceptions as to what theory involves are presented; the classic scientific ideal and the concept of ideals seen from a hermeneutic angle.
Analysis is all about putting one's knowledge to good use in new contexts.
A concrete example is provided from the realm of clinical regarding nurses' use of theory and analysis.
Clinical nursing would be able to develop if clinical nurses improved their practical skills in the application of theory and analysis by means of assignments, articles, in-service training, etc.

Keywords: Professional development, theory, analysis, natural sciences, hermeneutics.

Emneord: 
Forskning
Metode
Statistik
Annonce