Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Mænd dør af årsager, de ikke behøver at dø af

Køn, sund og rask? Trods mange sundhedsfremmende tiltag og tilbud målrettet den danske befolkning dør mænd stadigt tidligere end kvinder. For at rette op på det skal sundhedsvæsenet blive bedre til at møde den mandlige patient på hans præmisser, mener chefpsykolog og formand for Selskab for Mænds Sundhed i Danmark, Svend Aage Madsen.

Sygeplejersken 2006 nr. 20, s. 18-22

Af:

Christina Sommer, journalist

SY-2006-20-21bFoto: Søren Svendsen

Mænd har ingen ide om, hvordan de undersøger sig selv for testikelkræft, mens mange nok har en anelse om, hvordan en kvinde kan tjekke sig selv for brystkræft. Kvindenavne dominerer i den praktiserende læges aftalebog, mens mænd ofte springer det led over og ryger direkte på hospitalet, når sygdommen er ude. Og selvom dobbelt så mange kvinder som mænd får stillet diagnosen depression, og dobbelt så mange kvinder indlægges, begår dobbelt så mange mænd som kvinder selvmord.

Helt nye tal fra Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister viser, at den danske mand i dag kun bliver 75 år, mens kvinderne i gennemsnit når at runde de 80.

Og det kan bl.a. forklares med, at mødet mellem det danske sundhedsvæsen og den enkelte patient i høj grad er præget af kvinders tilgang til at forholde sig til og tale om sundhed og sygdom på, mener chefpsykolog ved Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, der også er formand for Selskab for Mænds Sundhed i Danmark.

"De to køn er udsat for de samme sundhedsfremmende kampagner og tilbud, men selv renset for kønsspecifikke sygdomme bruger kvinderne de praktiserende læger og alle de forebyggende tiltag mest, mens mændene fylder op i hospitalssengene. Kvinderne giver sig i højere grad hen til de tilbud, der er," siger Svend Aage Madsen vel vidende, at han generaliserer.

Omsorg eller viden

Som et eksempel på de to køns forskellige tilgange til sygdom fremhæver chefpsykologen en simpel influenza kontra den alvorlige sygdom:

"Når mænd er en smule syge, f.eks. med influenza, er de til deres samleveres irritation åh så syge, mens kvinderne derimod har tendens til at spille martyrer og klare det hele trods 39 i feber. Men så snart der er tale om mere alvorlige sygdomme, kontakter mændene lægen langt senere i sygdomsforløbet end kvinder. Derfor har sygdommen ofte udviklet sig mere alvorligt. Og hvor alvorligt syge kvinder gerne vil have omsorg og en masse følelsesmæssige tilbud omkring sig, efterlyser mænd i højere grad faktuel viden, råd og valgmuligheder at forholde sig til. Og det skal sundhedsvæsenet være mere bevidst om," siger Svend Aage Madsen.

Kræft og psykosociale tilbud

At der også er forskel på sundhedsvæsenets tilgang til den mandlige og kvindelige patient, både før, under og efter diagnosen er stillet, er sygdomme som underlivs- og prostatakræft eksempler på, fortæller Svend Aage Madsen. Hvor kvinder regelmæssigt får tilbud om screening for underlivskræft, er det ikke tilfældet med mænd og prostatakræft.

"Diskussionen, om vi skal screene mændene eller ej, foregår nu, men vi screener som bekendt ikke mænd regelmæssigt for hverken prostata- eller testikelkræft, selv om flere og flere bliver ramt og dør af sygdommene."

Dertil kommer, at mange mænd nok ikke engang ved, hvordan de kan undersøge sig selv for eksempelvis testikelkræft, hvorimod en del af dem nok har en formodning om, hvordan man undersøger en kvinde for brystkræft.

"Sundhedsvæsenet har simpelthen ikke haft samme fokus på de specifikt manderelaterede sygdomme. Man ser jo heller ikke opslag om selvhjælpsgrupper og andre psykosociale tilbud til f.eks. mænd helbredt for prostatakræft, som man ser det til kvinder helbredt for brystkræft, selvom jeg er overbevist om, at mænd også har et stort behov for at diskutere deres liv efter en kræftsygdom," siger han.

SY-2006-20-21aFoto: Søren Svendsen

Syge, vrede mænd

Hvorfor det er blevet sådan i ikke blot Danmark, men også i mange andre vestlige lande, har chefpsykologen ikke noget entydigt svar på.

"Om det var kvinderne, der stod og efterlyste psykosociale tilbud, eller om det var sundhedsvæsenet, der så, at kvinder græder, og så fik lyst til at hjælpe dem, skal jeg ikke kunne sige. Men det er jo velkendt, at syge og pressede mænd ofte lukker af og samtidig ofte bliver vrede, mens kvinder i højere grad giver udtryk for deres sorg og ked-af-det-hed. Og det er 100 gange nemmere at hjælpe én, der er ked af det, end én, der er distancerende og indelukket."

En del af forklaringen på, at mænd reagerer, som de gør, kan ifølge Svend Aage Madsen også tilskrives den gamle manderolle:

"Når man som mandlig patient modtager hjælp, ønsker man at bevare noget af sin autonomi og selvstændighed. Mænd slipper ikke bare håndtaget og giver sig 100 pct. hen i at være patient. Man er samtidig også smed, psykolog eller journalist ved siden af, mens kvinder - igen generaliseret - i høj grad er gode til at tage imod alt det, det nu handler om, når man er patient og ligefrem kan nyde at hyggesnakke med andre patienter og sygeplejerskerne," siger Svend Aage Madsen.

SY-2006-20-21cFoto: Søren Svendsen

Kønsspecifikke tiltag

Der er ikke forsket meget i mænds måde at forholde sig til sygdom på, men fokus flytter sig i disse år. Sundhedsvæsener verden over er ved at få øjnene op for, at mænd har en anden tilgang end kvinder, og det kommer bl.a. til udtryk i, at der flere steder er blevet stiftet selskaber som Selskab for Mænds Sundhed i Danmark, der så dagens lys i 2003. De arbejder alle på at skabe interesse for manden som selvstændigt køn i sundhedsvæsenet, hvad angår både forebyggelse og behandling.

"Der er lavet undersøgelser, der viser, at mænd svarer motion og kvinder sund kost på spørgsmålet om, hvordan man undgår overvægt. Mænd tænker altså mest på, at det handler om, hvor meget de rører sig, og ikke så meget på kost og drikke. Der er en markant forskel her, selv om de to køn har været udsat for de samme kampagner, og her er spørgsmålet så, om vi ikke skal tænke i mere kønsspecifikke tiltag," siger Svend Aage Madsen.

Og det spørgsmål er mere relevant end nogensinde, set i lyset af, at Institut for Folkesundhed netop har afsløret, at der
er flere overvægtige end normalvægtige mænd i Danmark. 53 pct. af alle voksne mænd er nu overvægtige, mens tallet for kvinder er 36 pct.

Konteksten vigtig

I den forbindelse henviser han bl.a. til erfaringer fra Sverige, der viser, at mænd også har brug for omsorg og at tale om følelser i forbindelse med mødet med sundhedsvæsenet. Her inviterede man via et opslag på Gøteborg Sygehus mænd til et møde med emnet: "Snart far, kom og diskuter, hvilke følelser og tanker du gør dig." Der kom ingen. Så annon-cerede man et møde, hvor der ville blive undervist i nybagte fædres rettigheder og pligter i forbindelse med faderskab og andre juridiske og økonomiske forhold.

"Her dukkede 50 mænd op. Og 20 minutter efter, mødet var startet, talte alle om følelser og forventninger i forbindelse med det at blive far. Og i vores egen fædreundersøgelse (Madsen, Lind & Munck, Fædres tilknytning til spædbørn, 2002, red.), hvor vi interviewede 42 mænd én gang før, lige efter og fem måneder efter, de var blevet fædre, talte alle mænd fire gange længere, end vi havde forventet, om forhold til deres mor, far og partner, om sig selv som far, sexliv efter fødslen etc. De kværnede løs, så jo, mænd kan godt tale om følelser, men det afhænger i høj grad af konteksten, og hvordan vi som professionelle møder dem," siger Svend Aage Madsen.

I den forbindelse henviser han til, at Selskab for Mænds Sundhed i løbet af 2007 ønsker at udvikle nogle undervisningskompendier rettet mod sundhedspersonalet om netop kommunikation og mødet med de mandlige patienter.

Helbredstjek på pubben

At møde mændene på rette tid og sted kan også være løsningen på det allerede omtalte dilemma: at mænd opsøger den praktiserende læge senere end kvinderne, så en ellers helbredelig sygdom ofte udvikler sig unødig alvorligt.

"Kvinder får f.eks. langt flere melanomer end mænd, men undersøgelserne viser også, at mænd har næsten dobbelt så stor dødelighed pga. melanomer. Og derfor drejer det sig om at finde ud af, hvordan vi møder mændene tidligt nok og på deres præmisser," siger chefpsykologen og opfordrer interesserede til at kigge nærmere på undersøgelsen "The state of men's health across Western Europe" fra 2003, som den engelske forsker Alan White står bag. Alan White er uddannet sygeplejerske og er i dag verdens første professor i Men's Health.

Og netop i Storbritannien, hvor man er meget langt fremme på området, taler man f.eks. om at etablere deciderede mandeklinikker eller klinikker på arbejdspladsen, så mændene kan få tjekket blodtryk, hjerte og kolesteroltal i arbejdstiden.

"I Storbritannien har man sendt team af læger og sygeplejersker ud på pubber med tilbud om at tage blodtryk, lave konditest og andre helbredstjek. Det var naturligvis et stunt, men pointen er god nok. Mænd får bare ikke ringet til lægen, før det er alvorligt, og her tror jeg, at løsningen i højere grad må være, at lægen kommer til dem,
f.eks. på jobbet. I gamle dage, hvor vi sendte mænd i krig, var det drevet af en holdning a la: mænd kan ofres. Det hed kvinder og børn i bådene først. Men den indstilling er der ikke grund til at have i vores samfund længere. Vi har et samfundsmæssigt problem, hvor der går mange gode år til spilde, fordi mænd dør af årsager, de ikke behøver at dø af," siger han.

"Og der er faktisk ikke noget odiøst i at tænke i kønsspecifikke udtænkte sundhedstilbud - det handler egentlig bare om at være bevidst om, at køn er én optik at sætte på sundhedsfremme og sygdom, akkurat som f.eks. social ulighed, geografiske og etniske forskelle er," siger Svend Aage Madsen og understreger sluttelig, at hele arbejdet på dette område står i stor gæld til kvindernes arbejde med at sætte fokus på deres køn i sundhed.

FEM FORSLAG TIL BEDRE KOMMUNIKATION MED EN MANDLIG PATIENT
  • Vær konkret - tingene skal ikke pakkes unødigt ind
  • Stil konkrete spørgsmål, som kræver konkrete svar, måske kommer der en snak ud af det
  • Jo mindre du forventer af samtalen, jo mere vil manden som regel sige
  • Udvis sympati, ikke medlidenhed, som kan fjerne følelsen af at have kontrol
  • Han bestemmer selv, hjælp med at opstille og formidle muligheder.

Kilde: Rigshospitalet.

SÅDAN HJÆLPER DU BEDST DIN ÆLDRE MANDLIGE PATIENT

Samtalen: Sæt dig ind i, hvordan han oplever situationen. Vær aktivt lyttende. Forhold dig konkret til situationen og inddrag manden i problemløsningen. Vær bevidst om, at han kan føle sig reduceret som mand.

Kroppen: Nedsætter en somatisk sygdom mandens bevægelse og uafhængighed, rammes han hårdt. Ældre mænd er ikke meget for at søge læge og overser derfor symptomer på alvorlige sygdomme som prostata- og endetarmskræft. De finder det pinligt og frygter udfaldet.

Sindet: Ældre mænd udsat for sygdom, funktionstab eller nære dødsfald kan blive grebet af afmagt og være i fare for at udvikle en depression, der kan og skal behandles. Mænd i antidepressiv behandling kræver særlig opmærksomhed, da de har stor risiko for at stoppe behandling og større risiko for at begå selvmord.

Det offentlige: Mange ældre mænd har svært ved at bede det offentlige om hjælp, måske kender de ikke deres muligheder eller rettigheder.

Din rolle: Find ud af, hvor den ældre mands bekymring ligger, hvad er hans behov? Husk, at mænd er handlingsorienterede og gerne vil hjælpe sig selv.

Kilde: "Fokus: Mænds psykiske sundhed," Sundhedsstyrelsen i samarbejde med flere.

NÅR DU TALER OVERVÆGT MED EN MANDLIG PATIENT, SKAL DU ISÆR VÆRE OPMÆRKSOM PÅ:
  • Hvilke muligheder ser manden for at tabe sig i vægt?
  • Er manden tilfreds med sit seksualliv?
  • Er seksualiteten en del af mandens bekymring?
  • Hvilke ord bruger manden om sin vægt?
  • Hvilke ord bruger du, når du taler om hans vægt?
  • Mener du, at du forstår ham?
  • Ser manden en sammenhæng mellem sin overvægt og din viden?
  • Hvad forventer han af dig?
  • Hvad tilbyder du ham?
  • Er manden tilfreds med sit helbred på trods af følgesygdomme?
  • Er der noget, der bekymrer ham i forbindelse med hans vægt?
  • Får du startet en dialog, der tager udgangspunkt i hans fortælling?

Kilde: Pjecen "At tale overvægt med din mandlige patient," Rigshospitalet.

SELSKAB FOR MÆNDS SUNDHED I DANMARK

Selskab for Mænds Sundhed i Danmark blev oprettet i marts 2003 i forbindelse med den første markering af Men's Health Week i Danmark. Selskabet arbejder for at skabe interesse for og dermed forbedring af mænds sundhed.

Selskabet markerer med støtte fra bl.a. Sundhedsstyrelsen hvert år i juni Men's Health Week. Temaet for 2007 er netop sundhedspersonalets møde og kommunikation med de mandlige patienter, mens temaer tidligere år bl.a. har været mænd, overvægt og motion, mænd og seksualitet og mænd og psykisk sundhed.

Læs mere på selskabets hjemmeside www.sundmand.dk