Sygeplejersken
Etniske patienter er vidt forskellige
Social ulighed. Når der opstår konflikter, skyldes det som regel patienternes dårlige sociale situation og ikke deres kulturelle og religiøse baggrund. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersker møder etniske patienter med en åben og undersøgende holdning, lyder det fra sygeplejerske Asma Bashir, der er frivillig i Etnisk Ressourceteam.
Sygeplejersken 2006 nr. 24, s. 24-25
Af:
Britta Søndergaard, journalist
Asma Bashir har været sygeplejerske i fem år. Hun understreger, at indvandrerpatienters konflikter med personalet næsten altid bunder i sociale forhold og ikke i religion og kultur. Foto: Heine Pedersen
Den to måneder gamle baby var indlagt med en kompliceret og livstruende sygdom. Forældrene var lavt uddannede og talte ikke særlig godt dansk.
De var meget frustrerede og syntes, de havde en meget dårlig kontakt med sygeplejerskerne. De følte i det hele taget, at personalet tog afstand fra dem og mødte dem med fordomme.
Den lille baby var indlagt på den afdeling, hvor sygeplejerske Asma Bashir arbejder. Hun talte med parret og skaffede kontakt til to andre ressourcepersoner fra Etnisk Ressourceteam.
"Det var forældrene meget glade for. De var lettede over at kunne fortælle, hvilke tanker de havde gjort sig, og høre mere om, hvilken behandling deres barn fik. Det endte faktisk med, at parret følte sig meget bedre tilpas på afdelingen," fortæller Asma Bashir.
Den 30-årige sygeplejerske og lægestuderende Asma Bashir har været frivillig i Etnisk Ressourceteam siden 2005. Asma Bashir, der er dansker med pakistanske rødder, arbejder på Rigshospitalets semipædiatriske afdeling, og i de fem år, hun har arbejdet som sygeplejerske, er hun stødt på flere situationer, hvor kommunikationen mellem indvandrerpatienter og personale er gået i hårdknude.
Asma Bashir understreger, at den slags konflikter næsten altid bunder i patienternes sociale situation og ikke i deres religion og kultur.
"Nogle gange oplever jeg, at sygeplejersker ser kulturen før patienten. Det er vigtigt ikke at være fordomsfuld, men i stedet at se etniske minoritetsfamilier som de mennesker, de er. Patienter med anden etnisk baggrund end dansk er lige så forskellige som alle andre. Hvis en indvandrer ikke vasker hænder, så vil det som regel hænge sammen med patientens sociale status og uddannelsesniveau - ikke med kulturen. I mange tilfælde bunder konflikterne med sundhedsvæsenet måske i, at familierne lever meget isoleret i det danske samfund, er socialt marginaliserede og ikke taler sproget," siger Asma Bashir.
Hun opfordrer sine kolleger til at bruge nysgerrighed og empati i mødet med patienter fra andre kulturer.
Etnisk ressourceteam består af 21 frivillige i forskellige aldre og med forskellig etnisk og religiøs baggrund. De er blevet udvalgt til at indgå i teamet efter modenhed og evne til samtale med andre mennesker. Omsorgsteamet hører under Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS). En ressourceperson er en samtalepartner, der har gennemført kurser i krisepsykologi og sjælesorg samt praktiske øvelser i samtale med mennesker i en krisesituation. En ressourceperson har tid og vilje til at lytte og være til stede. En ressourceperson er forpligtet til ikke at videregive samtalernes indhold til andre.
Læs mere på ikstudiecenter.dk
- Når du møder en patient med anden etnisk baggrund, så gør præcis, som når du møder en dansk patient. Vær undersøgende og tag udgangspunkt i patientens situation. Etnisk tilhørsforhold må aldrig afgøre, hvordan man bliver behandlet som patient.
- I nogle tilfælde kan anderledes sprog og kultur være en barriere. Men de sociale forhold spiller også ind. Mange patienter med anden etnisk baggrund kommer fra vanskelige sociale kår, og de har øget sygelighed og mindre overskud til at være patienter på et hospital end ressourcestærke danskere.
- Patienter med anden etnisk baggrund er ikke en homogen gruppe. Danske patienter kan også være besværlige, men her er der en tendens til, at personalet fokuserer mere på de sociale forklaringer.
Kilde: Etnisk Ressourceteam.