Duftende lammegryde

"Der kan godt dufte temmelig kraftigt af lammegryde, når jeg kommer ind på en stue."  Foto: Lars Horn/Baghuset

Pårørende til indvandrerpatienter er ikke en belastning for sygeplejerske Rise Kaas Vad på Medicinsk Center for Dialyse ved Aalborg Sygehus. Snarere tværtimod.

"De passer deres syge slægtninge så godt," forklarer hun.

Rise Kaas Vad har netop afsluttet et forløb med de pårørende til en nyretransplanteret somalisk kvinde. Døtrene kom hver dag og tog hånd om deres syge mor. Kvinden skulle have store mængder medicin intravenøst over flere timer døgnet rundt, og her var det en stor hjælp, at døtrene konstant var ved deres mors sygeseng og kunne fortælle hende, hvornår det var tid at "skifte posen."

"Det var jeg helt tryg ved," siger Rise Kaas Vad, der har det udmærket med, at ikkeprofessionelle deltager i plejen af deres syge slægtninge.

"De indvandrere, jeg møder, er både søde og høflige og stiller ikke alle de krav, som jeg tit kan møde hos danske patienter. De kan godt argumentere med, at nu da de betaler så meget i skat, så har de sandelig også krav på det ene og det andet. Den slags hører jeg aldrig fra indvandrere."

Døtrene til den somaliske kvinde kom hver dag med mad til deres mor, men det generede ikke Rise Kaas Vad det mindste.

"For mig er det fint nok, at indvandrerpatienterne helst spiser deres egen mad. Der kan godt dufte temmelig kraftigt af lammegryde, når jeg kommer ind på en stue. Det er altid spændende, synes jeg, og ofte spørger jeg, hvad der er kommet i gryden af krydderier."

Rise Kaas Vad vedgår, at ikke alle medpatienter synes lige godt om duftende lammegryder eller indvandrerpatienter generelt. Men som regel går der kun ganske kort tid, så synes nordjyderne alligevel om de fremmede og vil gerne bistå, hvor de kan.

Kun en enkelt gang har hun fået en klage fra en dansk medpatient:

"Nu ligger de igen og beder til Allah bag gardinerne," klagede vedkommende.

"Jeg kunne kun opfordre hende til at få sendt en bøn med derop, men det syntes hun ikke var sjovt."