Hele familien er medindlagt

Modelfoto: Thomas Tolstrup

De kan være en belastning, men også en ressource. Pårørende til patienter med indvandrerbaggrund fylder godt i sygeplejerskernes hverdag. Og mange af de sygeplejersker, som har deltaget i en undersøgelse, Sygeplejersken har foretaget i samarbejde med analysebureauet Catinét, synes, de kræver meget.

I undersøgelsen siger næsten tre ud af fire sygeplejersker, at de opfatter relationen til de pårørende som anderledes end relationen til pårørende til patienter med dansk baggrund.

Ud af de sygeplejersker, der finder relationen anderledes, siger ni ud af 10, at de finder relationen belastende i en eller anden grad. Undersøgelsen siger til gengæld også, at lidt under hver 10. ikke mener, at de pårørende er mere krævende end andre.

Tværtimod, siger en anonym sygeplejerske i undersøgelsen:

"Jeg er imponeret over deres omsorg for hinanden."

De sygeplejersker, der opfatter de pårørende som en belastning, synes, de fylder meget i afdelingerne, stiller mange krav til pleje og behandling og retter sig ikke efter hospitalets rutiner.

En sygeplejerske skriver, at det kræver meget mere arbejde at skulle passe en patient med indvandrerbaggrund, fordi hele familien er medindlagt.

Det formulerer en anden sygeplejerske i undersøgelsen sådan:

"De pårørende er en større belastning end patienten selv."

Sygeplejerskerne i undersøgelsen har bl.a. forholdt sig til spørgsmål om antal af pårørende, de pårørendes forståelse for hospitalets rutiner og retningslinjer, deres krav og deres støtte til indlagte familiemedlemmer.

En markant forskel på danske pårørende og pårørende til indvandrere er den helt overvældende interesse, indvandrerne viser de indlagte familiemedlemmer. Ikke alene møder de talstærkt op, de er også meget lidt tilbøjelige til at forlade
hospitalet igen. Det virker forstyrrende for både pleje og behandling, for medpatienter og det indlagte familiemedlem selv, fremgår det af undersøgelsen.  

"Det kan være svært at pleje en patient, hvis de pårørende er på døgnet rundt," skriver en sygeplejerske i undersøgelsen.

Det er især antallet af pårørende, der kan virke overvældende. 10-20 familiemedlemmer ad gangen er ikke noget særsyn:

"Der var utrolig mange pårørende - 15-20 stykker - og de forstod ikke, at de ikke alle sammen kunne være inde på en lille intensiv stue med en alvorligt syg ung mand," fortæller en af sygeplejerskerne i undersøgelsen.

For patienter med indvandrerbaggrund er familie et udvidet begreb, hvilket kan betyde, at alle med en eller anden relation til familien dukker op på hospitalet. En sygeplejerske taler om en hel klan, en anden har oplevet, at besøgende fra hele Europa kom strømmende til og ikke kunne forstå, at ikke alle kunne komme ind med det samme, når de nu var rejst så langt.

Får særbehandling

De mange besøgende kan også være en belastning for medpatienterne. Undersøgelsen rummer talrige udsagn om uro på stuerne, når indvandrerpatienternes pårørende dukker op:

"Der er ingen forståelse for, at de skal forlade stuen, når der skal arbejdes med patienten ved siden af," skriver en sygeplejerske.

"Medpatienterne kan ikke få en middagslur på grund af de pårørende," skriver en anden.

Ifølge sygeplejerskerne i undersøgelsen ender det ofte med, at en patient med indvandrerbaggrund får enestue. Det bliver af flere kaldt positiv særbehandling og får enkelte til at fundere over, hvorfor lige netop indvandrerpatienter skal have fordele, når deres sygdom i øvrigt ikke berettiger til det. En af dem forklarer: 

"Det er svært at håndtere mange pårørende på flersengsstuer. Egentlig bliver det til en slags omvendt diskrimination, da vi ofte ender med at give disse patienter enestuer, så hele familien kan være der." Særbehandling kan også give sig udslag i, at sygeplejerskerne "bøjer" afdelingsreglerne for at imødekomme indvandrerfamilierne:

"Når enestue ikke er muligt, lader jeg de pårørende sove i weekendseng ved siden af patienten, også selv om det generer medpatienten," fortæller en sygeplejerske.

Overholder ikke regler

Ud over postyr og uro på stuerne oplever mange sygeplejersker, at de pårørende ikke vil følge hospitalets rutiner:

"De respekterer ikke personalets anvisninger og overholder ikke afdelingens regelsæt," lyder det samstemmende fra flere af sygeplejerskerne i undersøgelsen.

Det drejer sig især om besøgstider og antal af pårørende.

"Jeg har mødt pårørende, som har følt sig forfulgt og diskrimineret, da de høfligt blev bedt om at tage hjem, fordi der var patienter, som gerne ville sove. Klokken var da 23 om aftenen," fortæller en sygeplejerske.

Andre sygeplejersker fortæller, at pårørende dukker op på alle mulige tidspunkter af døgnet. Det er ikke ualmindeligt, at 10-11 pårørende dukker op ved 22-tiden og ofte medbringende børn. Det sidste får en sygeplejerske til at fortælle:

"Der sættes ingen grænser for mindre børn. De slår ofte eller sparker ud efter personalet. De larmer og roder. Forældrene stopper dem ikke. De er tilsyneladende ligeglade."

Et andet forhold, nogle sygeplejersker finder belastende i dagligdagen, er de pårørendes selvfølgelige omgang med hospitalets ressourcer:

"De tager mad og drikkevarer fra patientvognen. De tømmer afdelingens køleskab. De vil have penge til busbilletter," lyder det.

Omsorg fra familien

I mange af de hjemlande, indvandrerne kommer fra, er det en selvfølge og en nødvendighed, at familien tager sig af deres syge familiemedlem under en hospitalsindlæggelse. Det gælder både med hensyn til pleje og forplejning. Den tradition har mange indvandrere bragt med sig til Danmark:

"De pårørende forlanger eller forventer at blive en del af sygdomsforløbet."

"Pårørende forventer ofte anden behandling end den tilbudte."

"De pårørende bestemmer ofte, hvad patienten må give af oplysninger," er nogle af udsagnene fra undersøgelsen.

De pårørendes interesse omfatter også maden. Nogle dukker op med patientens livretter og kan ikke forstå, at hospitalet ikke kan opbevare maden i dagevis.

Nogle sygeplejersker har erfaring med, at mødre begynder at give deres nyopererede børn slik, så børnene kaster op. I det hele taget er det svært at få familien til at holde igen, når patienten skal faste, understreger andre i undersøgelsen.

Vi kan lære af dem

Knap hver 10. sygeplejerske (9 pct.) finder, at de pårørende ikke er nogen særlig belastning i deres arbejde, snarere en ressource:
"Vi danskere kunne nok lære noget af dem," skriver en sygeplejerske.

Andre skriver:
"Det er dejligt at se den store omsorg for deres familie. De pårørende er ofte mere støttende."

"Det er vigtigt hele tiden at have den, der bestemmer i familien, med i samarbejdet."

"Bedsteforældrene bestemmer alt i familien og sætter dagsordenen."

"Derfor er det," som en af sygeplejerskerne konkluderer i undersøgelsen, "en udfordring at få de pårørendes tillid og forståelse."