Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hvert skridt tæller

Afstand. Sygeplejersken har sendt et par skridttællere til to ledende oversygeplejersker på Gentofte Amtssygehus og bedt dem registrere, hvor meget de går i løbet af en weekend og et par arbejdsdage. Resultatet viser, at det ikke er hver dag, de to sygeplejersker når op på de anbefalede minimum 10.000 skridt pr. dag.

Sygeplejersken 2006 nr. 3, s. 28-29

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

SY-2006-3-28-1Birgitte Degenkolv

Foto: Thomas Tolstrup

Birgitte Degenkolv, 44 år, har været ledende oversygeplejerske på Medicinsk afdeling F i to år, det første år som konstitueret leder. Er sammen med den ledende overlæge leder for ca. 230 mennesker.

 Skridttælleren viste: Fredag: Langt formiddagsmøde, 7.465 skridt. Lørdag: Huslige gøremål og gåtur på en time, i alt 9.306 skridt. Søndag: Gåtur på ca. 2 timer, i alt 12.298 skridt. Mandag og tirsdag: Lange arbejdsdage med mange møder og administrativt arbejde, hhv. 4.130 og 7.041 skridt. 

"Alene det at gå med skridttælleren betyder, at jeg bliver mere fokuseret på, at jeg da også lige kan gå over at tale med nogen i stedet for bare at ringe." 

Hvor stor en procentdel af dit arbejde er stillesiddende arbejde?

"Selv om jeg synes, jeg farer rundt, så er det nok stillesiddende to tredjedele af tiden. Når man er ny leder, går man meget rundt på afdelingen for at lære folk at kende. Med tiden bliver arbejdet mere stillesiddende."

Er du fysisk aktiv, hvor pulsen kommer op, i mindst 30 minutter hver dag?

"Nej, ikke hver dag. Tre gange om ugen løber eller går jeg i en halv time."

Hvad er dit transportmiddel til og fra arbejde?

"Jeg bor 30 km væk, så jeg kører i bil. Om sommeren kan jeg godt finde på at cykle, men ikke regelmæssigt. Det tager halvanden time, fordi jeg også skal i bad."

Bruger du Gentofte Amtssygehus´ motionsrum?

"Nej. Det hænger bl.a. sammen med, at vi er en børnefamilie, og det passer mig bedre, hvis jeg kan bruge et motionsrum i weekenden, når jeg har fri."

Laver du pausegymnastik?

"Nej. Hvis jeg føler trang til det, så rejser jeg mig og går et ærinde i afdelingen."

Bliver der arrangeret fysiske sportsaktiviteter - deltager du?

"Der er et stafetløb i Fælledparken én gang om året, som jeg deltager i, ellers ikke."

Er de fysiske rammer indrettet sådan, at man skal bevæge sig for f.eks. at hente print?

"Min sekretær sidder et stykke nede ad gangen, så jeg rejser mig meget."

Får du nok motion?

"Nej, det gør jeg ikke. I øjeblikket er jeg i gang med at læse for at tage en masteruddannelse på Handelshøjskolen. Jeg arbejder ca. 50 timer om ugen og derudover bruger jeg 20-30 timer om ugen på mit studie. Jeg plejer at løbe oftere, end jeg gør i øjeblikket, og i perioder melder jeg mig ind i det lokale motionscenter." 

Er du bevidst om, at du tilhører risikogruppen for følgesygdomme som fedme, hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge?

"Ja, men ikke nok til at gøre noget ved det. Jeg vil gerne, men jeg har ikke tid i øjeblikket." 

SY-2006-3-29-1Jane Olesen

Foto: Thomas Tolstrup

Jane Olesen, 55 år, har været ledende oversygeplejerske på Dermato-venerologisk afdeling K i 16 år. Sammen med en ledende overlæge er hun leder af en afdeling med i alt 70 ansatte.

Skridttælleren viste: Onsdag: 6.739 skridt. Torsdag: 8.932 skridt. Fredag: 5.187 skridt. Lørdag: 12.255 skridt. Søndag: 10.240 skridt.

"Jeg tror ikke på, at denne skridttæller viser rigtigt! Nogle gange kommer jeg til at reset'e den, og det er måske ikke altid, jeg lige har kigget, hvad der stod."

Hvor stor en procentdel af dit arbejde er stillesiddende arbejde?
"Det er måske 60-70 pct. af tiden. Mine afdelinger ligger spredt, så jeg synes nu også, at jeg bevæger mig meget rundt."

Er du fysisk aktiv, hvor pulsen kommer op, i mindst 30 minutter hver dag?
"Ja. Jeg går tur med min hund i skoven to gange hver dag, tilsammen tre kvarter, og der kommer pulsen op, det kan jeg bedst lide. Derudover bruger jeg kondicyklen tre gange om ugen i 20 minutter."

Hvad er dit transportmiddel til og fra arbejde?
"Bil."

Laver I pausegymnastik?
"Nej."

Bruger du Gentofte Amtssygehus' motionsrum?
"Jeg har brugt det, men det er mest for dem, der pumper muskler. Det handler om, at jeg gerne vil hjem til min hund, som er alene længe nok, mens jeg er på arbejde."

Bliver der arrangeret fysiske sportsaktiviteter - deltager du?
"På min afdeling er der mange, der deltager i cykel- og motionsløb, men jeg deltager ikke."

Er de fysiske rammer indrettet sådan, at man skal bevæge sig for f.eks. at hente print?
"Nej, jeg har det, jeg skal bruge tæt på mig."

Får du nok motion?
"Ja, det synes jeg. Jeg synes selv, at jeg er utroligt aktiv. "

Er du bevidst om, at for lidt fysisk aktivitet kan medføre følgesygdomme som fedme, hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge?
"Det er jeg meget bevidst om. Jeg har type 2-diabetes, som er arveligt. Selv om jeg ikke er overvægtig, ville jeg gerne smide et par kilo."

Boks 1.

En halv time hver dag. Fysisk aktivitet skal være regelmæssig, helst daglig og af en samlet varighed på 30 minutter pr. dag ved en let til moderat intensitet. Aktiviteten skal være ud over den, som dagliglivet hjemme og på arbejdet medfører.

For at få fuld sundhedsmæssig effekt kræves det, at man yderligere dyrker mellem 30-60 minutters motion pr. uge af hård intensitet eller 60-120 minutter af moderat til hård intensitet pr. uge. Er man helt utrænet, er det naturligt at begynde med motion af moderat intensitet. Derefter kan man over en 2-3 måneders periode forsøge at leve op til anbefalingerne.

Anbefalingerne stammer fra bogen "Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling" af professor Bente Klarlund Pedersen og professor Bengt Saltin.

Rapporter i undersøgelsen

Titlen på Dansk Sygeplejeråds nye rapport er: Ergonomisk, fysisk og kemisk arbejdsmiljø samt arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser.

Den er led i SATH-undersøgelsen (Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred), som udføres i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet. Godt 4.500 tilfældigt udvalgte blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer medvirker i undersøgelsen.

Tidligere rapporter fra undersøgelsen er:

  • 2003: Sygefravær, intentioner om jobskifte samt intentioner om ophør fra arbejdsmarkedet.
  • 2003: Balance mellem arbejds. og privatlivet.
  • 2004: Vold og trusler om vold.
  • 2005: Arbejdstid og arbejdsmiljø.