Resuméer af international forskning

Mestring af kroniske smerter, hvad har betydning?

Dysvik E, Natvig GK, Eikeland O-J, Lindstrøm TC. Coping with chronic pain. Int J Nurs Stud 2005;42:297-305.

Formål: At undersøge, hvad der hovedsagelig anses som en stressfaktor hos patienter med kroniske smerter og at beskrive en række medicinske variablers rolle (smerteintensitet, smertevarighed, depression og selvværd) i forhold til at kunne forudsige patienternes mestringsevne.

Metode: Undersøgelsen er gennemført i Norge og omfattede 88 patienter fra 18 til 67 år, som havde haft kroniske ikke-maligne smerter i gennemsnitlig 10 år. Patienterne besvarede en række velafprøvede spørgeskemaer, hvorefter der blev foretaget en række statistiske analyser på besvarelserne. Som referenceramme for undersøgelsen blev anvendt Lazarus' og Folksmans model for stress og mestring.

Resultat: Den altdominerende stress-faktor var familieliv og sociale aktiviteter, som 53 pct. oplevede. 38 pct. oplevede eget helbred som stressfaktor, og 9 pct. arbejde eller studie. Hvis smerter blev anset som en udfordring, benyttede patienterne problemfokuseret mestring. Hvis smerter blev anset som en trussel, og patienten angav depression og lavt selvværd, benyttede patienterne emotionelt fokuseret mestring.

Bemærkninger: Artiklen har en god gennemgang af baggrundslitteratur. Den kan være vanskelig at læse, da der er benyttet regressionsanalyse. Resultaterne er væsentlige, da de viser, at patienter benytter forskellige mestringsstrategier, og at disse i nogen udstrækning kan forudsiges. Det vil sige, at sygeplejersken kan blive i stand til at målrette interventionen i forhold til, hvordan patienten sandsynligvis vil mestre det videre forløb.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Mens man venter på operation - et liv i ingenmandsland

Sjöling M, Ågren Y, Olofsson N, Hellzén O, Asplund K. Waiting for surgery: living a life on hold - a continuous struggle against a faceless system. Int J Nurs Stud 2005;42:539-47.

Formål: At beskrive patienters levede erfaringer, mens de venter på en operation for hofte- eller knæalloplastik, og at undersøge betydningen for patienternes dagligliv.

Metode: Undersøgelsen er gennemført i Sverige. Der deltog 18 patienter fra 51-82 år. Ni var kvinder. Ni patienter blev interviewet en uge efter deres operation, og ni patienter blev interviewet, inden de havde modtaget et indlæggelsestidspunkt. Alle patienterne havde ventet mellem 30 og 65 uger på operation. Patienter indgik konsekutivt i undersøgelsen og blev ekskluderet, hvis de havde andre diagnoser end indlæggelsesdiagnosen. Alle interview blev gennemført som en samtale med patienterne, optaget på bånd og transskriberet fuldt ud.

Resultater: Patienterne beskrev ventetiden som: "Et liv i ingenmandsland - hvor man venter på at kunne vende tilbage til en normal tilværelse." Patienterne oplevede lidelse inden for flere områder. Det betød, at de måtte kæmpe for at få dækket deres omsorgs- og plejebehov. Patienterne beskrev det som: "At kæmpe mod en fjende uden ansigt." Det lod til at være væsentligt, at patienterne fik skabt mening med lidelsen, og patienter, der var i stand til at bevare eller skabe mening med lidelsen, kunne leve et fuldt og helt liv på trods af smerter og handikap.

Bemærkninger: Undersøgelsen er spændende, fordi den sætter fokus på ventetiden i forbindelse med en relativt harmløs operation. Det er patientens perspektiv, der belyses, og det lader til, at der kan være problemstillinger, som er relevante for sygeplejersker i ortopædkirurgisk ambulatorium, lægepraksis og hjemmeplejen at beskæftige sig med.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.  

Betydningen af musikterapi hos patienter i respiratorbehandling

Lee OKA, Chung YFL, Chan MF, Chan WM. Music and its effect on the physiological responses and anxiety levels of patients receiving mechanical ventilation: a pilot study. J Clin Nurs 2005;14:609-20.

Formål: At beskrive effekten af musik som middel til at reducere angst hos patienter, der respiratorbehandles.

Metode: Undersøgelsen er gennemført i Hongkong. Der indgik 64 patienter i alderen 19-90 år. Under indlæggelsen på intensiv afdeling blev patienterne randomiseret til en gruppe, der dagligt lyttede til musik i en periode på 30 minutter, eller til en gruppe, der fik en 30 minutters hvileperiode. Patienternes egen opfattelse af angst blev bedømt ved hjælp af en tidligere afprøvet metode og på baggrund af objektive parametre som hjerte- og respirationsfrekvens samt blodtryk. Data er opgjort statistisk.

Resultat: Musik har effekt i forhold til at få patienterne til at slappe af under respiratorbehandling. Patienternes angivelse af angst, deres hjerte- og respirationsfrekvens samt blodtryk var signifikant lavere hos den gruppe patienter, der lyttede til musik.

Bemærkninger: Musik er et billigt middel, der selvstændigt kan administreres af sygeplejersker. Det lader til, at det kan hjælpe patienter i den svære tid, de ligger i respirator, eller når de skal trappes ud af respiratoren. Artiklen indeholder en virkelig god gennemgang af den foreliggende viden om musiks effekt, hvordan man observerer, om patienterne er afslappede, og hvordan man kan dokumentere angst hos patienter i respiratorbehandling.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.