Sårpatienter betaler i hver tredje kommune

Selvrapportering. En tredjedel af kommunerne har fuld eller delvis egenbetaling på materialer, som hjemmesygeplejersken skal bruge hos sårpatienterne. Det drejer sig især om kompressionsbind, men mange må også betale for bandager uden for kommunens standardsortiment.

SY-2006-3-11-1Denne 74-årige patient er heldig at bo i en kommune, der betaler hendes kompresstionsbind og sølvbandager. Foto: Nicolai Howalt

Brugerbetaling i sårplejen findes i hver tredje danske kommune. Det viser en rundspørge i den kommunale hjemmesygepleje, som analysebureauet Vilstrup har lavet for Sygeplejersken.

Egenbetaling er mest udbredt, når det gælder kompressionsbind. De fleste kommuner leverer stadig gratis bandager og andre sårplejemidler inden for kommunens standardsortiment.

Hver ottende kommune har dog den politik, at patienten selv må betale, hvis der er brug for en bandage, der ikke findes i hjemmesygeplejens depot.

Dyre kompressionsbind

HS Videncenter for Sårheling behandler vanskelige sår fra hele landet, og Sygeplejerskens rundspørge dokumenterer et problem, som centret allerede kender. Alligevel finder klinisk oversygeplejerske Susan Bermark det chokerende, at hele 40 kommuner har fuld egenbetaling på kompressionsbind, mens yderligere 17 har delvis egenbetaling.

"Når man ved, hvor dyrt det er for patienterne," tilføjer hun.

De to kompressionsbind, der skal bruges til ét ben, koster patienten mellem 75 og 150 kr. stykket, afhængigt af hvor de bliver købt. Altså en startudgift på 300-600 kr. til to ben.

Hvis der er væskende sår, skal bindene skiftes og vaskes, så patienten er nødt til at købe et ekstra sæt, altså en samlet udgift på 600-1.200 kr. til begge ben. Og når et bind er vasket 10 gange, er det ikke længere elastisk. Så skal patienten købe nye bind, hvis behandlingen stadigvæk skal være effektiv.

"Men det er måske derfor, at vi ser så mange patienter, der ikke har kompressionen i orden," siger Susan Bermark om de 57 kommuner med fuld eller delvis egenbetaling.

"Selv om det er alfa og omega, når man behandler venøse bensår. Hvis ikke kompressionen er i orden, er det næsten lige meget, hvad man lægger på såret."

Næstformand i Dansk Selskab for Sårheling, sygeplejefaglig konsulent Kirsten Müller, er knap så overrasket over undersøgelsens resultater. Hun kommer jævnlig i hjemmesygeplejen som underviser og har tit hørt om den praksis, at patienten selv må købe kompressionsbind.

"Men jeg forstår det ikke. For det går jo ikke bare ud over behandlingen, men også over det forebyggende," siger hun.

"Vi ved jo, at hvis Fru Hansen ikke køber det bind, så får hun et sår. Så bliver hun pludselig en anden slags patient. Eller hvis hun har et lille bitte sår og ikke køber bindene - så har vi et stort skinnebenssår, inden vi ser os om."

Må især købe sølvprodukter

Når det gælder bandager og andre sårplejemidler, er egenbetaling ikke nær så udbredt. Kun to kommuner fortæller, at de har fuld egenbetaling på sårplejemidler, mens 25 andre kommuner oplyser, at de har delvis egenbetaling på dette område.

Kirsten Müller havde troet, at endnu flere kommuner ville svare ja til spørgsmålet om egenbetaling for sårplejemidler.

"Men i Dansk Selskab for Sårheling hører vi nok mest om de meget grelle tilfælde, hvor patienterne selv må betale," siger hun.

I rundspørgen har 36 kommuner svaret nej til, om man skaffer og leverer produktet, hvis der er ordineret sårbehandling med noget, der ligger uden for kommunens standardsortiment af sårplejemidler (13 svarer "ved ikke").

Tilsvarende bekræfter 58 kommuner, at der kan være tilfælde, hvor en borger selv må anskaffe et produkt, der indgår i en lægeordineret behandling (11 svarer "ved ikke").

"Egenbetaling går måske ikke ud over de mange. Men det går ud over dem, der har det rigtig slemt," siger Susan Bermark, HS Videncenter for Sårheling.

Det er centrets erfaring, at det især er de dyre sølvprodukter, som ikke findes i kommunernes standardsortiment. Dem bruger man, hvis der er tale om meget komplicerede eller betændte sår. I disse tilfælde kan behandlingen være meget langvarig og løbe op i mange tusinde kroner.

"Vi har for øjeblikket en patient i behandling, som har meget store sår på benene. Vi lægger mange sølvbandager på, så vi er helt oppe i 600-700 kr. pr. ben, og vi skifter tre gange om ugen. Hvis han selv skulle betale, var han ruineret. For han har gået her i mange uger," siger Susan Bermark.

En opgørelse fra Københavns Amt har vist, at hver 10. sårpatient i hjemmesygeplejen har været i behandling i over to år.

Det er måske netop nogle af disse patienter, der har behov for moderne sølvprodukter i en periode, påpeger Susan Bermark.

"Og hvis en patient med store komplicerede sår ikke kan få den bandage, som man kunne få sårene lægt med, så kan det i sidste ende blive dyrt både for patienten og samfundet." 

SY-2006-3-11-1b

Sygeplejerskens rundspørge

Rundspørgen om egenbetaling i den kommunale sårpleje er udført som telefoninterviews af analysebureauet Vilstrup i perioden 8.-19. december 2005.

Spørgsmålene er formuleret af Sygeplejersken.

200 af 271 kommuner har deltaget. Kommunerne er anonyme, så Sygeplejersken ved ikke, hvem der har egenbetaling.

Spørgsmålene er besvaret af ledere af hjemmesygeplejen, områdeledere, ældrechefer eller socialchefer.

Sårpatienten er 74 år. Den typiske sårpatient i hjemmesygeplejen er pensionist og enlig. Det viser en registrering af sårpatienter i 16 kommuner i Københavns Amt i november 2003.

  • Gennemsnitsalderen var 74,6 år.
  • To tredjedele var enlige.
  • Hver tredje havde forskellige former for sundhedsrisici (dårlig bolig, problemer i personlig hygiejne, rygning). 7 pct. havde en sundhedstilstand, der var påvirket af alkohol.
  • To af tre havde været i behandling i over en måned. Hver 10. havde været i behandling i mere end to år (3,8 pct. over fem år).

Kilde: Sårundersøgelse i kommunerne i Københavns Amt - en kortlægning

Kompressionsbehandling

Venøse bensår opstår hos mennesker med dårligt blodomløb og tendens til hævede ben. Så længe benene er hævede, eller der er sår, kan man støtte muskelpumpen med en kompressionsbandage. Når benene er afvandede og sårene lægt, kan man gå over til kompressionsstrømper (støttestrømper).

Kompressionsbandager anlægges fra tæerne til lige under knæet. Langstræksbandager, der fjernes om natten, lægges med ét elastisk bind. Kortstræksbandager, der ligger døgnet rundt, lægges med to elastiske bind.

LÆS MERE

Sårpatienter betaler i hver tredje kommune    

Jeg har jo betalt skat i forvejen     

Sygehuse og kommuner er nødt til at tale sammen       

En bombe under sårplejen     

Det må være ens for alle 

Tidligere artikler om sårplejen. Sygeplejersken skrev første gang om problemerne i den kommunale sårpleje i nr. 23/2005.  

Emneord: 
Sår
Kommunal sundhedstjeneste
Økonomi