Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 faglige minutter: På herrens mark

Hun ville lære at praktisere sygepleje, og den lærer man bedst af dem, der er uddannet i det. Det er de færreste borgere.

Sygeplejersken 2006 nr. 4, s. 62

Af:

Birgitte Harild, ­sygeplejerske, leder af visitationsafdelingen i Halsnæs Kommune

To dages introduktion, et sæt bilnøgler og en radio. Så er der professionel hjælp til de gamle og de syge i hjemmeplejen. Det er praksis i flere kommuner, der praktiserer gemen hulstopning i personalerækkerne. Én ud, en anden ind.

Nu skal du høre historien om Rikke. Jeg har skiftet ble på hende. Jeg har set hende vælte det første krus mælk, og jeg var faktisk lidt stolt, da hun luftede sit ønske om at studere til sygeplejerske.

Da hun efter en førsteklasses studentereksamen - og med fuld kontrol over mælkekruset - gik ud og tog et job som ufaglært hjælper i byens hjemmepleje, lignede jeg den fjogede smiley, der hænger i mit yndlingspizzeria. "Sådan, min skat. Ud og mød virkeligheden, så får teorierne en knage," ævlede jeg.

Og Rikke mødte op på sin nye arbejdsplads, fik en køreplan og et par nøgler til en bil og blev sluppet løs på borgerne i aftenvagt. Det er desværre fuldstændig sådan, det gik til.

Uden anden baggrund end ben i næsen, to hænder og et kørekort sender vi ufaglærte på gaden for at udføre opgaver, som vi i fuld alvor har besluttet, man bør have mere end et års uddannelse for at mestre. Stakkels borgere, der tror, de får en erfaren og professionel hjælp, og stakkels unge mennesker, der får en virkelighed knaldet i bærret uden undertekster eller supplerende forklaringer.

Da Rikke havde fået nogenlunde styr på bleskift, lejringer og udlevering af livsvigtig medicin - for ikke at tale om nøglesystemer og nødkald - holdt gruppelederen møde med holdet: "Vi skal interagere i gruppen og lære af hinanden," jublede hun. "Derfor skal alle i de næste tre dage køre hinandens ruter."

Rikke skød hjertet op mellem ørene og bemærkede, at nu havde hendes borgere faktisk lige oplært hende i at pleje netop dem, når nu personalet ikke havde tid. Men hun fik besked om, at hun ikke ejede borgerne. Så forfra igen, nye ruter og mere usikkerhed for alle parter.

Efter seks uger blev hun indkaldt til forflytningskursus, hvor hun lærte at vende og forflytte de borgere, der allerede havde givet hende smerter i ryggen i over en måned. Og efter 14 uger sagde hun op med et flosset selvværd og en fornemmelse af misbrug.

Rikke fik et bedre tilbud i en anden branche med introduktion, opbakning og ansvarlig ledelse. Og bedre løn. Men det var faktisk ikke det, der talte. Hun ville lære at praktisere sygepleje, og den lærer man bedst af dem, der er uddannet i det. Det er de færreste borgere.

Når vikarer i plejen får Roundup i stedet for faglig gødning, og de sygeplejestuderende aktuelt løber skrigende bort midt i studiet, så ser det lidt sort ud. Ikke mindst for patienterne, der skal lægge krop og sjæl til et fagligt discounttilbud og skiftende vikarer.

Lad det være dagens ord, og gå så ud og giv din vikar lidt faglig opmærksomhed. Du skal nødigt være den sidste, der lukker og slukker.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.