Resuméer af international forskning

Effekten af inkontinenssygepleje i primær sundhedstjeneste - en systematisk litteraturgennemgang

Du Moulin MFMT, Hamers JPH, Paulus A, Berendsen C, Halfens R. The role of the nurse in community continence care: a systematic review. Int J Nurs Stud 2005;42:479-92.

Formål: Gennem et litteraturstudie at få svar på spørgsmålet: Hvilken effekt har det, at sygeplejersker selvstændigt behandler patienter med urininkontinens, sammenlignet med vanlig behandling. 

Metode: Et systematisk litteraturstudie af artikler fra før 2004, fundet i søgebaserne Medline, CINAHL og Embase. Artikler blev inkluderet, hvis der var tale om klinisk kontrollerede undersøgelser, når en sygeplejerske spillede en væsentlig rolle i behandlingen, og når behandlingen foregik i primærsektor. 12 egnede undersøgelser blev kvalitetsbedømt, hvorefter én undersøgelse blev ekskluderet.

Resultat: Undersøgelserne er blevet gennemført med forskellige patientgrupper, og der er metodologiske svagheder, bl.a. er der blevet benyttet forskellige definitioner og effektmål. Otte undersøgelser viser reduktion i forekomsten af inkontinens, men patienterne blev fulgt kort, hvorfor langtidseffekten er usikker. Der er således begrænset belæg for at sige, at inkontinenssygeplejersker gør en stor forskel. 

Bemærkninger: Artiklen er vigtig, da den både omtaler alle studier på området frem til 2004 og indeholder en god gennemgang af litteratur om sygeplejerskers muligheder for at handle i forbindelse med inkontinens. At der hidtil ikke er vist den store effekt af sygeplejerskers arbejde med at reducere inkontinens, betyder jo ikke, at der ikke er nogen effekt, men at det simpelthen ikke er undersøgt godt nok. Det understreger også vigtigheden af at gennemføre solide undersøgelser.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d. 

Hvad påvirker livskvaliteten hos ældre?

Borglind G, Jakobsson U, Edberg A-K, Hallberg IR. Self-reported health complains and their prediction of overall and health-related quality of life among elderly people. Int J Nurs Stud 2005;42:147-58. 

Formål: At beskrive selvrapporterede helbredsproblemer, livskvalitet og sundhedsrelateret livskvalitet hos ældre og at undersøge, hvordan helbredsproblemer, alder, køn, civilstand, boligforhold og socioøkonomiske faktorer kan forudsige noget om ældre menneskers livskvalitet og sundhedsrelateret livskvalitet.

Metode: Undersøgelsen er gennemført i Sverige. 469 personer i alderen 75-99 år, hvoraf 66 pct. var kvinder, modtog et postomdelt spørgeskema. Spørgeskemaet var afprøvet i tidligere undersøgelser. Data er opgjort statistisk, og der er foretaget regressionsanalyse.

Resultat: Helbredsproblemer som smerter, træthed og reduceret mobilitet var signifikante prediktorer for lav livskvalitet og lav helbredsrelateret livskvalitet. Livskvalitet og helbredsrelateret livskvalitet blev angivet lavest hos kvinder. En række af de helbredsproblemer, de ældre angav at have, kunne lindres af sygeplejersker.

Bemærkninger: Undersøgelsen påviser sammenhængen mellem helbredsproblemer og livskvalitet, men også at en række af de helbredsproblemer, ældre mennesker kan have, ville kunne afhjælpes af målrettet sygepleje. Det er således sandsynligt, at sygeplejersker spiller en central rolle for bevarelse af ældre menneskers livskvalitet. Artiklen rummer en god gennemgang af begreberne livskvalitet og helbredsrelateret livskvalitet, begreber, der vil vinde større og større indpas som effektmål de kommende år.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Hindringer for kommunikation mellem ældre patienter og sygeplejersker

Park E-K, Song M. Communication barriers perceived by older patients and nurses. Int J Nurs Stud 2005;42:159-66.

Formål: At beskrive hindringer for kommunikation, som de opfattes af ældre patienter og af sygeplejersker.

Metode: Undersøgelsen er gennemført i Sydkorea. Der indgik 100 patienter over 60 år, som havde været indlagt mindst to døgn, og 136 sygeplejersker fra samme sygehus, som patienterne var indlagt på. Patienterne blev ekskluderet, hvis de var demente. Der blev udviklet et spørgeskema, der indeholdt udsagn om hindringer i kommunikation relateret til enten patienten, sygeplejersken eller omgivelserne. Spørgeskemaets validitet blev testet inden undersøgelsen. Både patienter og sygeplejersker udfyldte det samme spørgeskema, der i alt indeholdt 50 udsagn. Data er opgjort statistisk.

Resultat: Der var signifikant forskel mellem patienternes og sygeplejerskernes opfattelse af hindringer i kommunikationen inden for de tre områder, udsagnene drejede sig om. Patienterne angav i højere udstrækning, at hindringer for god kommunikation lå hos sygeplejerskerne, og sygeplejerskerne anså hindringerne for at være hos patienterne.

Bemærkninger: I artiklen gengives spørgeskemaet, dvs. at det relativt let kan oversættes og anvendes i en dansk undersøgelse. Undersøgelsen er også interessant, fordi det fremgår, at begge parter mener, at de fleste hindringer for kommunikation ligger hos modparten, hvilket kan friste en til at mene, at man så selv er fritaget for at gøre noget ved problemet. Selvom undersøgelsen er udført i Sydkorea, er spørgeskemaet almengyldigt, og artiklen kan anvendes som et godt diskussionsoplæg om kommunikationsformer og -måder på steder, hvor mange ældre mennesker har kontakt med sygeplejersker.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d. 

Kronisk obstruktiv lungelidelse: et fænomenologisk studie af patienters erfaringer

Barnett M. Chronic obstructive pulmonary disease: a phenomenological study of patients' experiences. J Clin Nurs 2005;14:805-12.

Formål: At beskrive patienternes erfaringer med at leve med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL).

Metode: Undersøgelsen er gennemført i England. Der blev udvalgt ti informanter til undersøgelsen. Patienterne blev ekskluderet, hvis de havde mild KOL eller led af andre helbredsproblemer. Patienterne blev interviewet med åbne spørgsmål, og det tilstræbtes, at intervi-ewet foregik som en samtale. Samtalerne blev optaget på bånd og transskriberet, og materialet blev analyseret med henblik på at bevare patientens levede erfaringer med sygdommen i forhold til deres dagligliv.

Resultater: Åndenød blev identificeret som det værste symptom på sygdommen. Patienterne beskrev også en følelse af frustration og træthed som følge af den oplevede åndenød. Det førte til, at patienterne følte sig bange og udviklede en følelse af panik og frygt. Desuden reducerede patienterne deres sociale aktiviteter, mistede deres rolle i familien og mistede intimitet i personlige relationer. På trods af dette beskrev patienterne deres livskvalitet som rimelig god.

Bemærkninger: Ud over en god beskrivelse af, hvordan patienter oplever deres sygdom og dagliglivet med KOL, har artiklen en god litteraturgennemgang. Med det voksende antal patienter med KOL er det en stor udfordring for sygeplejersker at udvikle relevante interventioner til patientgruppen.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d. 

Smerter: en litteraturgennemgang af tre almindeligt brugte skalaer til smertescoring

Williamson A, Hoggart B. Pain: a review of three commonly used pain rating scales. J Clin Nurs 2005;14:798-804.

Formål: At beskrive tilgængelig viden fra forskning i tre almindeligt anvendte metoder til at beskrive smerteintensitet hos patienter.

Metode: Undersøgelsen er gennemført som et litteraturstudie. Der er søgt litteratur i Medline, som er medtaget uanset alder. Kun artikler, der blev vurderet metodologisk lødige, blev medtaget. Der blev søgt på litteratur om visuel analog skala (VAS), en linje på 10 cm, hvor patienten angiver smerteintensiteten mellem to yderpunkter, numerisk vurderingsskala (NRS), hvor patienten angiver smerteintensiteten som en værdi mellem et og ti, og verbal vurderingsskala (VRS), hvor patienten angiver smerteintensiteten med ord fra ingen smerte til svær smerte.

Resultater: Alle tre skalaer er gyldige og pålidelige og egnet til brug i klinisk praksis, selvom der er flere praktiske problemer forbundet med anvendelse af VAS frem for NRS. Patienter foretrækker VRS, men denne skala mangler sensitivitet, og de data, der produceres, kan fejltolkes.

Bemærkninger: Artiklen er interessant, fordi den beskæftiger sig med væsentlige forhold ved beskrivelse af fænomener i klinisk praksis. Det er ikke ligegyldigt, hvilken metode man vælger, eller hvordan den benyttes. I praksis benyttes ofte en sammenblanding af alle tre metoder. Artiklen er et godt bidrag i debatten om metoder til beskrivelse af kliniske fænomener også set i lyset af de kommende elektroniske patientjournaler.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.