Dansk Sygeplejeråd udfordrer Folketinget

"Vi har ikke råd til at lade være." Sådan lyder Dansk Sygeplejeråds vigtigste argument for, hvorfor det er nødvendigt at have en national handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse. Omkring 200 deltagere var mødt op i Landstingssalen på Christiansborg for at overvære offentliggørelsen af handleplanen "Forebyggelse er fremtiden" og lytte til de inviterede oplægsholdere. Foto: Søren Svendsen  

Der har været talt om det længe. Danskernes usunde livsstil med for meget fedt, sukker, cigaretter og alkohol og for lidt motion. Fra flere sider har det lydt, at der derfor er brug for mere forebyggelse og sundhedsfremme.

Regeringen har fremlagt sundhedsprogrammet "Sund hele livet," som dækker perioden 2002-2010, men hidtil er der ikke nogen, der har set på, hvad det vil koste, hvis vi for alvor skal bruge penge på at bekæmpe livsstilssygdomme som f.eks. diabetes, fedme og rygerlunger.

Alle er enige om, at det kommer til at koste ekstra, men spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være. I dag skyldes omkring 50 pct. af alle indlæggelser på sygehuse usund livsstil. Fortsætter udviklingen, vil det om 15 år gælde 70 pct. af alle sygdomme ifølge tal fra verdenssundhedsorganisationen WHO.

Prisen for at sætte effektivt ind med forebyggelse og sundhedsfremme over fem år er næsten 8 mia. kr. Det fremgår af rapporten "Forebyggelse er fremtiden - et forslag til en National handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse," som Dansk Sygeplejeråd offentliggjorde 10. marts på en konference på Christiansborg.

En ekspertgruppe i Dansk Sygeplejeråd har regnet på regeringens eget program "Sund hele livet" for at se, hvad det vil koste at gennemføre målene i programmet. Den udregning har regeringen nemlig ikke selv lavet.

"Det nye er, at vi har sat beløb på. Det koster 1,6 mia. kr. om året. Så er der nok nogle, der vil sige, at vi godt kan pakke sammen, det bliver alt for dyrt. Men det er en dråbe i havet i forhold til, at vi bruger 97 mia. kr. om året på sundhedsvæsenet," sagde formand for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, da hun åbnede konferencen.

Omkring 200 deltagere var mødt op i Landstingssalen på Christiansborg. De fleste var sygeplejersker, men også mange kommunal- og regionsrådspolitikere deltog foruden enkelte folketingsmedlemmer.

Planen omfatter både den borgerrettede forebyggelse og den patientrettede forebyggelse af de otte folkesygdomme fra regeringens program, nemlig: hjertesygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), type 2-diabetes, kræft, psykiske sygdomme, muskel- og skeletsygdomme, knogleskørhed og overfølsomhedssygdomme.

Konkrete mål for folkesundheden

Den nationale handleplan til forebyggelse og sundhedsfremme skal ifølge Dansk Sygeplejeråd være en pendant til Hjerteplanen og kræftplanerne. Der skal sættes konkrete mål for, hvor store forbedringer, der skal ske for folkesundheden, og hvor meget den sociale ulighed skal reduceres.

Grunden til, at Dansk Sygeplejeråd fremlægger handleplanen nu, er, at kommunerne fra 1. januar 2007 overtager hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Derudover får kommunerne også nye opgaver, uden at der følger ekstra penge med. Og penge skal der til i kommunerne, hvis der skal gøres en ekstra indsats.

Den kendte sundhedsøkonom, professor Kjeld Møller Pedersen, var én af de indbudte oplægsholdere på konferencen.
Han advarede mod at tro, man automatisk får en effekt, hvis man poster milliarder af kroner i forebyggelse.

"Alene det, at sygdom koster milliarder af kroner, og at det er en byrde, er ikke noget argument for, at det kan betale sig at gøre noget ved det," anførte han.

Kjeld Møller Pedersen er dog enig med Dansk Sygeplejeråd i, at der skal investeres i forebyggelse i en periode, hvis man skal knække livsstilssygdommenes opadgående kurve.

"Man skal så, før man kan høste, sådan hedder det der, hvor jeg kommer fra. Og det er en simpel konklusion, at hvis kommunerne skal have nye opgaver med sundhedsfremme og forebyggelse, så er det en meget dårlig begyndelse, hvis det skal være omkostningsneutralt.

Når interesseorganisationer skal melde ud, hvad det koster, er det altid noget med milliarder. Jeg er enig i, at der skal investeres i folkesundhed, og så kan vi altid diskutere hvor meget," sagde han.

Han gjorde opmærksom på, at der er en række barrierer, der skal overvindes, hvis man skal have samfundet til at prioritere flere ressourcer til forebyggelse.

"De fleste af os har ikke en tidshorisont, der rækker hele livet. Vi kan se de folk, der er syge her og nu, men ikke, at der er en Hr. Jensen og Fru Sørensen, der måske bliver syge af deres dårlige livsstil om 30 år. Vi kan vise, hvor dårligt en KOL-patient har det, men det virker ikke. Et eller andet sted tænker vi, at det er selvpåført. I forhold til, hvis det er en person, der bliver kørt ned. Endelig skal vi ikke glemme, at den vigtigste part i den forebyggende indsats er én selv. Hvordan overvinder vi de barrierer, vi selv har i forhold til at leve sundt, det er noget af det, vi ikke forstår," sagde Kjeld Møller Pedersen.

Det er din egen skyld

Netop det selvforskyldte var et af emnerne for flere oplægsholdere på konferencen. Er det måske ikke folks egen skyld, at de bliver for fede, ryger for mange cigaretter, drikker for mange øl, og at de ikke gider motionere?

Professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, der er formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed, citerede popgruppen TV-2 for sangen "Det er samfundets skyld."

"Vi skal ikke glemme, at vi har et ansvar for den måde, samfundet er tilrettelagt på," sagde hun og nævnte eksempelvis, hvordan man vælger at indrette cykelstier, og hvor nemt det er at få adgang til sodavand i skolerne.

Medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik fra Sundhedsstyrelsen var enig i, at det er nødvendigt at se på både, hvad den enkelte kan gøre, hvad sundhedsvæsenet kan bidrage med, og hvad der er samfundets opgave.

"Vi skal gøre det besværligt at ryge. Vi skal have røgen helt ud af samfundet," sagde han som eksempel på, hvad samfundet kan vælge at gøre.

Tallene i handleplanen viser også, at der er en stor social ulighed i forbindelse med sundhed. "Det er ligefrem farligt at have en kort uddannelse," konkluderede Connie Kruckow.

"F.eks. kan en 30-årig mandlig københavner med lang uddannelse forvente at leve mere end syv år længere end en jævnaldrende med kort uddannelse. Derfor er sundhed ikke kun den enkeltes ansvar, men i høj grad også et samfundsanliggende," sagde hun.

Bente Klarlund Pedersen argumenterede for, hvorfor det er så vigtigt at sætte ind med den borgerrettede forebyggelse baseret på de fire KRAM-risikofaktorer, som står for: Kost, rygning, alkohol og motion.

"Det er de faktorer, som vi ved virker. Der er evidens for, at det betaler sig at give befolkningen et KRAM," sagde hun.

Forekomsten af fedme er 50 pct. højere for arbejdsløse end for den arbejdende del af befolkningen. Arbejdsløse har også et højere forbrug af alkohol og et mindre forbrug af frugt og grønt end erhvervsaktive. Handleplanen konkluderer, at der er brug for sundhedsfremme og forebyggelse, der er målrettet forskellige dele af befolkningen.

Svært at finde 8 mia. kr.

Dansk Sygeplejeråd opfordrer til, at regeringen skal have lige så store ambitioner for sundhedsfremme og forebyggelse, som den har for at forkorte ventelisterne på sygehusene. "Vi har ikke råd til at lade være."

"Det er et citat fra en kronik, som jeg skrev sammen med sundhedsministeren allerede for halvandet år siden. Nu håber jeg, at regeringen vil sætte handling bag ordene," sagde Connie Kruckow på konferencen. Hun har allerede længe haft sin gang på Christiansborg for at lave lobbyarbejde hos partiernes medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg.

Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti bakker op om, at der skal bevilges flere penge til sundhedsfremme og forebyggelse.Spørgsmålet er hvor mange penge, og hvor de skal komme fra.

Formand for Folketingets Sundhedsudvalg og sundhedspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti, Birthe Skaarup, deltog ikke selv i konferencen. Men hun siger efterfølgende til Sygeplejersken, at hun ikke ved, hvor hun skal finde de knap 8 mia. kr. til mere sundhedsfremme og forebyggelse, som handleplanen foreslår.

"Når jeg tænker på, hvor mange kræfter vi skulle bruge for at finde 1,1 mia. kr. til kræftbehandlingsplanen, så tror jeg, at det bliver svært at skabe flertal for at bevilge 8 mia. kr. til forebyggelse. Jeg er godt klar over, at hvis vi ikke satser på forebyggelse nu, så bliver det dyrt i den anden ende. Ved finanslovforhandlingerne 2007 prioriterer vi at få kræftområdet op på internationalt niveau, men vi vil også prioritere forebyggelse," siger Birthe Skaarup.

I sidste ende er det Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for at prioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ud fra de ressourcer, der er. Medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik afviste på konferencen at udtale sig om, hvorvidt kommunerne kan løfte opgaverne i regeringens sundhedsprogram uden tilførsel af ekstra ressourcer.

"Det er et politisk spørgsmål," lød det fra Jens Kristian Gøtrik. Med lanceringen af handleplanen har Dansk Sygeplejeråd langtfra sluppet taget i planen. Først nu begynder det politiske arbejde med at overbevise Folketinget.

Dansk Sygeplejeråd har også planer om tre debatmøder rundt om i landet i nær fremtid, hvor sygeplejersker har mulighed for at komme og høre om handleplanen og stille spørgsmål.

Sygeplejersken har uden held forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som ikke deltog i konferencen, fordi han var på ferie.

"Forebyggelse er fremtiden" - et forslag til en National handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2011" kan læses på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside: Planen findes både i en 90 sider lang udgave og en forkortet version.