Resuméer af international forskning

Stress og mestring blandt familiemedlemmer til patienter med hjerneskade - en litteraturgennemgang  

Verhaeghe S, Defloor T, Grypdonck M. Stress and coping among families of patients with traumatic brain injury: a review of the literature. Journal of Clinical Nursing. 2005;14:1004-1012.

Formål: At strukturere tilgængelig viden omkring psykologiske reaktioner hos familiemedlemmer til patienter, der pådrager sig en traumatisk hjerneskade.

Metode: Gennemgang af engelsksprogede videnskabelige artikler publiceret mellem 1970 og 2004. Artiklerne blev søgt i databaserne Medline, Psyclit og CINAHL. Der blev i alt fundet 94 artikler, der kunne indgå. Stressmestringsteori af Lazarus og systemteori blev anvendt som referenceramme for analyse af materialet.

Resultater: Selv 10-15 år efter hjerneskadens opståen lader det til, at der er behov for professionel intervention pga. stress. Familiemedlemmernes stress bestemmes af, hvilken del af hjernen der berøres, frem for af skadens alvor. Der er en sammenhæng mellem familiemedlemmernes mestringsevne, og hvordan det går patienterne i efterforløbet. I familier, der mestrer stresspåvirkningen godt, klarer patienterne sig bedre. Derudover ser det ud til, at mestringsevnen også påvirkes af køn, social og professionel støtte, muligheden for kommunikation og affektiv kontakt med patienten.

Bemærkninger: Artiklen rummer en god gennemgang af baggrundslitteraturen og har samlet den relevante litteratur inden for området over så lang en periode som 34 år. Samtidig lader det til, at der er belæg for, at systematisk støtte af pårørende optimerer effekten af den pleje og rehabilitering, patienten modtager.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d. 

Betydning af støtte og undervisning af ægtefæller til patienter efter et slagtilfælde

Larson J, Franzén-Dahlin Å, Billing E, von Arbin M, Murray V, Wredling R. The impact of a nurse-led support and education programme for spouses of stroke patients: a randomized controlled trial. Journal of Clinical Nursing. 2005;14:995-1003.

Formål: At undersøge effekten af et sygeplejeledet interventionsprogram mhp. støtte og undervisning af pårørende til patienter, der har fået et slagtilfælde. Målet var at forbedre de pårørendes livskvalitet, livssituation, generelle velvære og helbred.

Metode: Undersøgelsen er gennemført i Sverige. Af 100 ægtefæller til patienter, der havde udviklet et slagtilfælde, blev de 50 randomiseret til en kontrolgruppe og 50 til at modtage intervention. Interventionen bestod af seks sessioner, der var tilrettelagt med et oplæg af 20-30 minutters varighed og derefter spørgsmål og diskussion relateret til ægtefællernes behov og oplevelser. Derudover havde interventionsgruppen mulighed for at kontakte en sygeplejespecialist mellem sessionerne. Kontrolgruppen modtog den sædvanlige information og støtte. Effekten af interventionen blev undersøgt ved hjælp af et standardiseret spørgeskema, der omhandler områderne livskvalitet, livssituation, generelt velvære og helbred. Begge grupper blev fulgt i 12 måneder. Data er opgjort statistisk.

Resultater: Ægtefæller, der deltog i 5-6 sessioner, oplevede en signifikant forbedring inden for områderne velvære og livskvalitet, men derudover blev der ikke fundet nogen forskel mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen.

Bemærkninger: Undersøgelsen peger på nødvendigheden af støtte til ægtefæller, og tidligere undersøgelser har vist, at støtte har betydning for, hvordan patienter klarer sig i efterforløbet. Støtte til de pårørende er et vigtigt område i sygeplejen, og artiklen giver nogle væsentlige bud på elementer, der kan indgå i et systematisk program til ægtefæller og øvrige pårørende.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.