Boganmeldelser

To meget forskellige sider af samme sag

Jacob Birkler

Videnskabsteori

En grundbog

København: Munksgaard Danmark 2005
152 sider, 198 kr.

Morten Severinsen

Etik & videnskabsteori i sundhedsfagene

Odense: Syddansk Universitetsforlag 2005
146 sider, 248 kr.

Der er brug for bøger om videnskabsteori og etik. Den samfundsmæssige udvikling, de faglige udviklingstendenser og de foranderlige krav til sundhedsprofessionelle understreger hele tiden, at der er brug for, at der argumenteres, begrundes og tages kritisk stilling. Det kan bøger hjælpe med. Birklers og Severinsens bøger komplementerer til en vis grad hinanden.

Birkler har gjort det igen. Han har atter skrevet vanskeligt tilgængelige temaer ind i en nutidig sundheds- og sygeplejehverdag. Bogen om videnskabsteori er en grundbog, der balancerer en human-, samfunds- og naturvidenskabelig tilgang. Bogens formål er at give studerende på de mellemlange sundhedsuddannelser indføring i videnskabsteorien. Bogens temaer er valgt, så de studerende bliver bekendt med grundbegreberne i viden, argumentation og begrundelse.

Der afsluttes med et kort og enkelt kapitel om forskningsetik, hvor der står, hvad der er nødvendigt at vide for at kunne arbejde videre med en konkret forsknings etiske praksis. Bogens opbygning afspejler de væsentlige nøgleord, og der startes med en gennemgang af logik og argumentationsteori. Hvert kapitel vil kunne læses for sig og give mening i hvilken studiesammenhæng, det nu måtte indgå som grundlag for videre studier og kritisk refleksion.

Den kritiske refleksion bliver de studerende ikke guidet til i denne omgang, det må være op til studerende og undervisere at tilføje den dimension. Birkler har sans for, hvor de sundhedsfaglige studerende skal mødes, og bidrager til, at der kommer grundighed, stringens og dybde i argumentationen.

Set gennem en naturvidenskabelig kikkertlinse

Hvor Birkler afrunder sin bog om videnskabsteori, starter Severinsen. Etikken i det sundhedsfaglige arbejde indleder bogen. Derefter vendes begrebet sundhedsfaglig viden, og spørgsmålene om generaliserbarhed og troværdighed pro-blematiseres.

Sundhedsfagligheden i denne bog tager afsæt i det sygdomsorienterede og behandlende perspektiv og de dilemmaer, sundhedspersoner møder. På feltet anlægges flere forskellige videnskabsteoretiske indfaldsvinkler. I det kapitel, der handler om de humanistiske aspekter i sundhedsfagene, bærer fremstillingen præg af, at de er set gennem en naturvidenskabelig kikkertlinse.

Forfatteren giver udtryk for et ønske om kvalitetskontrol af humanistisk forskning og stiller de naturvidenskabeligt inspirerede spørgsmål og tidens kontroldiskurs op i forhold til forståelsen af menneskelig handling og tanke. Bogen er dynamisk bygget op med gennemgang af temaer peppet op af eksempelbokse og teoribokse, der uddyber problemstillingerne.

Det er dog vanskeligt at se, hvornår det er Severinsen, der udtaler sig, og hvornår der refereres til sekundær litteratur. Nogle af boksenes indhold er handlingsanvisende for studerende, der skal skrive opgave, andre er meningsafklarende, og andre igen synes at være forfatterens associationer. Målgruppen, skriver Severinsen, er studerende ved mellemlange og videregående universitære sundhedsuddannelser samt professionelle.

Eksemplerne, der skal belyse bogens problemstilling, hentes stort set i den lægelige verden, og der tages en enighed med dette udgangspunkt for givet. Sygeplejersker som sundhedspersoner nævnes stort set ikke. En undtagelse er et eksempel fra den kliniske hverdag, hvor en sygeplejerske orienterer lægen på en ikke stringent vis, idet hun rapporterer selvmodsigende til lægen om en patient.

Bogen er en del af en større virtuel dynamisk indsats, og det er muligt at modtage nyhedsbrev og få adgang til supplerende materiale samt øvelser og opgaver. 

Meget sandsynligt er denne bog udtryk for en udvikling væk fra tidligere tiders lægevidenskab. Udviklingen har dog taget midlertidigt ophold i en lægelig centreret sygdomsvidenskab. Måske vil den med tiden nå til den moderne sundhedsvidenskab i en senere revideret udgave.

Af Marianne Mahler, sundhedskonsulent, Folkesundhed København.

Respekt for patientens vaner

Peter Nydahl, Gabriele Bartoszek

Basal Stimulation

Nye veje i sygepleje til alvorligt syge patienter

København: Munksgaard 2005
344 sider 248 kr.

At kommunikere og samarbejde med den alvorligt syge patient kræver hele tiden, at der findes nye veje. Plejen bliver herved individuel og på patientens præmisser, og muligheden for læring kan opstå. Det fordrer, at sygeplejersken finder nye måder at kommunikere på igennem tilstedeværelse, berøring og refleksion.

Basal stimulation er et pædagogisk koncept, der drejer sig om at stimulere, følge og fremme patientens individuelle læreproces. Sygeplejen er rehabiliterende, og den foregår i en gensidig dialog mellem patient og sygeplejerske. Nøgleord i basal stimulation er in-dividuelt tilrettelagt pleje, respekt for patientens valg, tempo og tidligere vaner og strukturering af omgivelserne. 

Peter Nydahl og Gabriele Bartoszek har integreret basal stimulation i intensivsygeplejen igennem flere år. Basal stimulation henvender sig ikke kun til den intensive patient, men er anvendelig i forhold til alle patienter med begrænset eller svækket opfattelsesevne, bevægelsesevne og kommunikationsevne.

Det teoretiske grundlag for basal stimulation og de centrale mål for konceptet beskrives i bogen. Men der er ingen tvivl om, at basalt stimulerende sygepleje ikke kan læres ved læsning alene, hvad der også understreges i bogen. Det drejer sig om at erfare sanseforstyrrelser og tilbuddene i den basalt stimulerende sygepleje på egen krop, før man kan indgå i et professionelt forhold til patienten. Da basal stimulation kræver en særlig forståelse for relationen og handlen i forhold til patientens individualitet, kan det virke udfordrende for nogle sygeplejersker.

De basalt stimulerende tilbud og hvordan disse ledsager patienten på vejen mod de centrale mål for konceptet, beskrives i en løbende sammenhæng. Læseren har således koblingen mellem det konkrete og teoretiske, som tydeliggøres yderligere igennem patienteksempler. Den måde at formidle teorien på giver sygeplejersken mulighed for at arbejde videre med patientsituationer i egen praksis.

Arbejdsgangen kan med fordel bruges i forbindelse med implementering og udvikling af konceptet i praksis. Sygeplejersken erfarer samtidig, hvilken forskel basal stimulation kan gøre i forhold til patientens rehabilitering og pleje, og hvordan der ydes en individuel sygepleje med fokus på hele personen. Mennesket inden i kroppen bliver sygeplejerskens samarbejdspartner.

Basal stimulation er vejen mod dette i den højteknologiske, intensive verden. Men konceptet kan anvendes af alle sygeplejersker, da menneskesynet og respekten for patientens valg, vaner og tempo, som samspillet bygger på, er relevant i utallige sammenhænge og relationer.

Bogen er det første danske bidrag til at læse og lære om basal stimulation, og den kan varmt anbefales både som lærebog og opslagsbog.

Af Ann-Sophi Jappe, tværfaglig traumekoordinator, Neurointensivt afsnit, Århus Sygehus. 

Midt i et spændingsfelt   

Merry Elisabeth Scheel

Interaktionel sygeplejepraksis

3. udgave
København: Munksgaard Danmark 2005
288 sider, 348 kr.

Begrebet interaktionel sygeplejepraksis er gennem de sidste 20 år blevet velkendt blandt danske sygeplejestuderende og sygeplejersker. Bogen bag begrebet udkommer nu i en tredje udgave, uddybet, udvidet, bearbejdet og påvirket af Merry Scheels filosofiske ph.d.-arbejde.

Den interaktionelle sygeplejepraksis befinder sig i et spændingsfelt mellem natur-, human- og samfundsvidenskab, hvor der gennem sygeplejepraksis skabes en særlig viden og forståelse af menneskets eksistens i sundhed og sygdom.

Den interaktionelle sygeplejerske er først og fremmest et handlende kropsligt væsen af kød og blod, der er til stede sammen med patienten. Hun handler med inspiration fra forskellige filosofiske positioner, og der er eksempler på, at hun handler eksemplarisk efter mønstergyldige eksempler.

Interaktionel sygeplejepraksis kan undersøges gennem tre temaer:

• Filosofi- og videnskabshistorisk tilbageblik
• Vidensgrundlaget i den interaktionelle sygeplejes kommunikations- og handlingsparadigme
• Den interaktionelle sygepleje som praksisteori.

Heri og på flere andre måder er bogen den samme som 1994-udgaven, forskellen består i hovedtræk af nye afsnit i kapitel 7, 8, 10 og 11, hvor interaktionel sygeplejepraksis især relateres til filosofferne Wittgenstein, Merleau-Ponty, Arendt og Schön.

Tekstens afslutning er også ændret, og desuden er teksten gennemskrevet med kursivering af særligt betydningsfulde begreber for den interaktionelle sygepleje.

Der er foretaget en generel opdatering og tilføjelse af relevant litteratur i registre. Mere polemisk kan det godt undre, at begreber som tænkning og visdom ikke genfindes i emneregistret hos denne filosof, der dog både inddrager Aristoteles, Benner, Arendt, og Schön.

Et andet forhold er ærgrelsen over at få en nytrykt bog med en række fejl i indholdsfortegnelsen, der gør det svært at bruge bogen som opslagsværk i kapitlerne 9-11. Men det må være forlagets ansvar.

Af Lisbeth Uhrenfeldt. Ph.d.-stipendiat, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.