Dilemma: Tyrkisk mand vil ikke hilse på dansk kvinde

Illustration: Bodil Molich 

Gynækologien har altid været Gerdas speciale. I 14 år har hun været rundt på forskellige afdelinger og været glad for alle sider af det kvindelige univers, fra operationsgang over dagkirurgi til nu, hvor hun passer kvinder, der bliver opereret og er indlagt i nogle dage.

Hun er nu 48 år, en erfaren og stabil medarbejder med en kæmpe viden om hele det gynækologiske felt.

Denne morgen skal hun tage imod Nesrin, en tyrkisk kvinde, der skal have fjernet livmoderen. Nesrin har taget hospitalstøj på og er ved at kravle op i den hvide seng, da Gerda går hen til hende for at sige goddag. Nesrin er meget kraftig. Hun putter sig under dynen og nikker genert til Gerda.

Ved siden af sengen sidder Nesrins mand, Ömer, på en stol. Han vender en stribe bedeperler i venstre hånd igen og igen.

Gerda går hen til ham, præsenterer sig og fortæller, at hun skal tage imod Nesrin og følge hende igennem hele indlæggelsesforløbet. Gerda taler klart og tydeligt og rækker Ömer hånden. Til hendes store forbløffelse tager han den ikke. I et antal sekunder tænker Gerda på, hvad hun skal gøre. Til sidst drejer hun om på hælen og går fra stuen.

Over morgenkaffen drøfter hun situationen med det øvrige personale.

Hvad synes du, man skal gøre, når en tyrkisk mand ikke ønsker at hilse på én?

Kommentarer i Sygeplejersken nr.  10 2006

Find et alternativ

Det er sygeplejerskens opgave at vise respekt og omsorg for de pårørende. Derfor må det, der diskuteres i kaffestuen, være spørgsmålet om, hvordan denne respekt for Nesrins mand kan vises. Ömer er (formentlig) muslim, og ifølge Koranen må han ikke have fysisk kontakt med en kvinde uden for familien. Dette må sygeplejersken respektere, og hun må finde en alternativ måde, hvorpå hun kan hilse på Ömer.

Elsebeth Vesterheden, afdelingssygeplejerske,  medlem af det Sygeplejeetiske Råd.

Respektér hans bøn

Gerda skulle stille og roligt have ventet med at præsentere sig, indtil Nesrin var kommet anstændigt og værdigt under dynen. Gerda burde have respekteret ægtefællens bøn, fuldstændig som hvis en dansk pårørende havde knælet med foldede hænder og bedt, dvs. ladet ham være. Desuden skulle hun med lav stemme have præsenteret sig for Nesrin fra modsatte side af sengen.

Den efterfølgende faglige drøftelse mundede heldigvis ud i et godt og informativt indlæg fra en yngre kollega, som tilbød at arrangere en halv temadag om anden etnisk opfattelse af sygdom og død.

Anne-Grete Westergaard, sygeplejerske, Lyngby.

Arbejd videre

I de sygeplejeetiske retningslinjer står der sort på hvidt: at man skal behandle alle ens og med respekt. At plejepersonalets personlige høflighed fornærmes, skal ikke overskygge Gerdas professionalisme. Hun skal arbejde videre, som om intet var hændt.

Andreas Lund Andersen, 1.-semester-sygeplejestuderende  på CVSU-Fyn, Odense.

Det er forbudt

Det er religiøst betinget, at Ömer ikke rækker Gerda hånden. Mange muslimske mænd og kvinder giver ikke hånden til hilsen, fordi det er haram (forbudt) at give hånden til det modsatte køn i islam. Gerda kunne i denne situation ikke have handlet anderledes, men næste gang kunne hun bare nikke med hovedet.

Nilufer Colak, sygeplejerske,  KAS Glostrup, N28.