Synspunkt: Har du hilst på din patient i dag?

Alle vil sikkert uden at tøve svare: "Ja, selvfølgelig" på spørgsmålet ovenfor. Men hvordan præsenterer sygeplejersker sig for patienterne? Hvilken indflydelse har det første møde med patienten på hans oplevelse af sundhedsvæsenet?

Jeg har for nylig truffet den hvide verden som pårørende, og det gav mig en lærerig indsigt i, hvor vigtigt plejepersonalets møde med patienten er, og det gav mig lejlighed til at reflektere over ovenstående spørgsmål.

Jeg overvejede, om diskussionen er berettiget i en tid, hvor sygeplejen skal være evidensbaseret, og det handler om elektronisk patientjournal, videreuddannelse, forskning m.m., men det er en nødvendig diskussion, for al sygepleje tager udgangspunkt i mødet med patienten.

Hvordan præsenterer vi os for patienten?

I mit daglige arbejde som klinisk vejleder indledes mødet med patienten med en enkel gestus: nemlig et håndtryk, en tydelig præsentation, der indeholder mit navn, stilling samt hensigten med vores møde. I de tilfælde, hvor patienten har pårørende med, hilser jeg også på dem.

Det forsøger jeg at viderebringe til de studerende, og samtidig drøfter vi afdelingens kultur og værdier. Jeg har ment, at denne gestus er almindelig pli, men idet jeg nu har oplevet mødet fra den pårørendes side, har jeg erfaret, at måden, vi præsenterer os på, har større betydning end som så.

Det skal være et autentisk møde, hvor vi er til stede mentalt. Det kan måske lyde krævende på en travl arbejdsdag. Men de ressourcer, der bruges til at skabe kontakt og dialog, er efter min bedste overbevisning en forudsætning for at kunne skabe tillid. Tillid, som er en af grundpillerne i samarbejdet mellem patient og personale. Oplever patienten et møde, der rummer kvalitet og nærvær, vil patienten føle sig tryg og mærke, at personalet interesserer sig for ham, hvilket medfører ro omkring plejesituationen - hvor der så kan spares ressourcer.

Vi skal huske, at patienter kan være sårbare, usikre og bekymrede i mødet med sundhedsvæsenet. Vi skal være opmærksomme på, at patienten medbringer sin egen historie, som kræver respekt og forståelse, for at den enkelte kan bevare sin integritet.

I mit og min søns møde med sundhedsvæsenet set fra sygesengen var denne måde at præsentere sig på desværre langtfra en selvfølge.

For min søn og mig havde måden, vi blev mødt på, stor indflydelse på vores helhedsopfattelse af indlæggelsen. Min teenagesøn var tydeligt mere tryg, åben og opsøgende over for det personale, der havde mødt os med en præsentation/hilsen og naturlig interesse.

Jeg oplevede en tendens til, at plejen var mere opgavecentreret end personcentreret i de tilfælde, hvor mødet foregik uden mental kontakt og nærvær.

Jeg mener, at det er nødvendigt, at vi gør os nogle overvejelser om, hvad vi ønsker os af mødet med patienten. Nærvær kontra distance, engagement kontra ligegyldighed, ansvar kontra ansvarsløshed, tillid kontra mistillid. Det handler om, at vi lærer patienten at kende, så vi kan yde en optimal og individuel sygepleje. Jeg har oplevet, at den måde, vi møder patienten på, har indflydelse på hans opfattelse af os som omsorgspersoner, hvilket igen får indflydelse på kvaliteten af sygeplejen og patientoplevelsen.

Så: "Har du hilst på din patient i dag?"

Helle Bolvig Christensen er klinisk vejleder på Obstetrisk Afdeling 156, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.