Boganmeldelser

Sidste kapitel er vigtigst

Kirsti Lauvås, Per Lauvås

Tværfagligt samarbejde

Perspektiv og strategi

2. udgave
Oversat fra norsk af Ib Høy Hansen
Århus: Klim 2006
252 sider, 285 kr.

Tværfagligt samarbejde som begreb er vanskeligt at definere. Lauvås og Lauvås har i deres bog om emnet bearbejdet begrebet tværfagligt samarbejde i menneskebehandlende organisationer dybtgående og grundigt.

De søger at forstå og formidle emnet ud fra viden om en række vigtige elementer. Disse elementer indgår i en tværfaglig og tværgående opfattelse af, hvordan mennesker formår at opbygge et arbejdsfællesskab, hvor deres individuelle kompetencer tilsammen resulterer i en synergi, som er til gavn for brugeren af systemet.

I bogen gennemgås og diskuteres tværfagligt samarbejde ud fra begreberne roller, professioner, organisationer og kundskabssociologi. Alle disse tilgange kombineret med viden om kommunikation, socialisering og virkelighedsforståelse skaber grundlaget for at forholde sig til bogens sidste og efter min mening vigtigste kapitel: Tværfagligt samarbejde i praksis.

I dette kapitel kommer forfatterne frem til at kunne diskutere dette vanskelige begreb på en ny og konstruktiv måde. Indledningsvis siger de dog, "at de ikke ser sig i stand til at give nogen opskrift på, hvordan tværfagligt samarbejde skal organiseres, igangsættes og udvikles, dertil er situationen så forskellig inden for forskellige sektorer, områder, organisationer, personalesammensætninger osv., at det nødvendigvis må blive forskelligt."

De bearbejder udviklingen af tværfagligt samarbejde ud fra perspektiver, som tager udgangspunkt i ændring af organisationen. Tværfagligt samarbejde er samarbejde på en måde, hvor egenskaber og kompetencer kommer til deres ret. Det er derfor, ifølge Lauvås og Lauvås, nødvendigt at sikre, at ledelse af et tværfagligt teamsamarbejde er lidet styrende og mere vejledende og fuldmagtsgivende for at opnå effekt af kompetencerne i et tværfagligt team. Teamet må have teamansvar for at blive vellykket.

Målet for tværfagligt samarbejde i en menneskebehandlende organisation er, ifølge forfatterne, at sikre den bedst mulige tilrettelæggelse for den enkelte bruger, som man har et fælles ansvar for, dernæst at bidrage til størst mulig arbejdsglæde og udvikling hos gruppens medlemmer og dermed forebygge og modvirke udbrændthed i erhvervet.

Målet med at udvikle tværfagligt samarbejde er at rydde så mange hindringer af vejen som muligt, så den enkelte fagperson kan udvikle sin egen kompetence inden for et tværfagligt fællesskab.

Til sidst i bogen fremhæves betydningen af at træne de studerende i tværfaglighed og samarbejde allerede i grunduddannelserne.

Skal man sige noget negativt om bogen, er det, at den er for omfangsrig, der er tendens til gentagelser, og stringensen i teksten mindskes undervejs, fordi emnerne ikke rigtig afrundes og opsamles til videre brug. Men alt i alt en glimrende bog, som påpeger betydningen af at udnytte egne og andres kompetencer i arbejdet med at gøre en vellykket indsats i en menneskebehandlende organisation.

Af Cecilie Sveistrup, cand.scient.soc., sygeplejerske, ansat ved Sygeplejeuddannelsen Herlev.  

Medicin kan hjælpe

Stig Petersen

Mit ustyrlige liv

Otte beretninger om et voksenliv med ADHD

Forlaget Siesta
112 sider - 129 kr.

Når man nogle gange undrer sig over folks adfærd, misbrug, gældsstiftelse og mere eller mindre ureflekterede handlemåder, er det indimellem en idé at tænke over, om det mon bunder i, at vedkommende eventuelt lider af den noget miskendte lidelse ADHD = attention deficit hyperactivity disorder.

ADHD er desværre ikke noget, man vokser fra, langtfra. Nogle er først blevet diagnosticeret som voksne. De har igennem stort set hele deres liv måttet kæmpe med indre uro, hvad nogle af dem har prøvet at dæmpe med alkohol, hash og piller. Det er ikke en dans på roser at leve det liv. For mange har det også den effekt, at de oparbejder en stor gæld, og foruden de andre elendigheder kommer de ofte i økonomisk uføre.

Igennem deres barndom og ungdom har de måttet stå model til alle de velmente råd, som vi rundhåndet deler ud af: "Sid nu stille," "tag dig dog sammen," og så videre. Hvad vi ikke ved, er, at den motoriske uro, vi får øje på, er det, disse mennesker kan og gør for at få samling på et sind i oprør og en krop i uro. Stort set en konstant, desperat kamp for at få hold på sig selv.

At mange får det betragtelig bedre ved hjælp af medicin, er godt at vide. Derudover er der andre hjælpemidler, der i en uoverskuelig verden kan hjælpe med at holde styr på aftaler m.m., f.eks. en håndholdt pc, hvor man kan plotte sine aftaler ind, så dagen bliver til at få hold på. Et pilleur bipper, til man har taget pillen ud, hvilket gør, at den bliver taget til tiden, og det er utrolig vigtigt i denne sammenhæng.

ADHD kan have mange ansigter. Mange hændelser, som man har undret sig over, får en anden dimension, når man har læst beretningerne i denne bog.

Af Susanne Jørgensen, sundhedsplejerske, ansat ved Sundhedsplejen København, Amager distrikt. 

Tid til et opgør

Jeppe Agger Nielsen & Jørgen Goul Andersen

Hjemmehjælp - mellem myter og virkelighed

Syddansk Universitetsforlag
266 sider - 248 kr.

Forfatterne har gjort et prisværdigt forsøg på at afdække nogle af de myter, hjemmehjælpsområdet er omgivet af. Særlig myten om, at det står dårligt til med kvalitet og brugertilfredshed. Derudover analyseres de sidste års reformtiltag på ældreområdet, "Fælles Sprog," BUM, frit valg osv. i forhold til, om de har bidraget til mere eller mindre administration på bekostning af direkte tid hos brugeren.

Det er velkomment, at der forskes i relevante emner og spørgsmål inden for hjemmehjælpsområdet. Som forfatterne selv bemærker, er det et velfærdsområde, som i nogen grad er forsømt forskningsmæssigt.

Forfatterne er optaget af, at trods det at hjemmehjælp i Danmark er mere omfattende end i langt de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med, er tilfredsheden med hjemmehjælp i Danmark lavere. Det gælder især for det område, der kaldes praktisk hjælp, som typisk omfatter rengøring, indkøb og tøjvask. I mange af de sammenlignelige lande eksisterer praktisk hjælp stort set ikke.

Forfatterne har gjort et imponerende stykke arbejde med at opspore statistisk materiale med henblik på at vurdere udviklingen i forhold til brugerprofiler/hjemmehjælpsmodtagernes karakteristika, udviklingen i hjælpens karakter og omfang og frekvens af hjemmehjælp.

På trods af store mangler og uensartede data forsøger forfatterne på overbevisende måde at analysere sig frem til nogle konklusioner. Først og fremmest den konklusion, at det ser ikke så slemt ud, som man skulle tro. Frem for deciderede nedskæringer på området er der snarere tale om en omfordeling af ressourcerne til fordel for de borgere, der har brug for personlig pleje på bekostning af praktisk hjælp. En prioritering, de fleste vil være enig i.

En anden konklusion er, at "Fælles Sprog" kun er implementeret og anvendt i visitationen. Forfatterne er af den opfattelse, at det egentlig er meget godt, for det betyder, at hjemmehjælperne stadig arbejder "lidt som i gamle dage," hvor de selv definerede indholdet i hjælpen sammen med borgerne. En interessant og paradoksal konklusion. Jeg tror ikke, det forholder sig sådan, at "Fælles Sprog" kan isoleres til kun at være implementeret i visitationen.

Det er rigtigt, at undersøgelser viser, at kendskabet til "Fælles Sprog" er størst i visitationen. Men det betyder ikke, at "Fælles Sprog" dermed ikke påvirker andre led i organisationen. Der er udført undersøgelser af "Fælles sprog," som viser, at hjemmehjælpernes mulighed for at være situationsorienterede begrænses af standardiserede redskaber som "Fælles Sprog."

Derudover kan man vel også spørge, hvad al den dokumentation er værd, hvis vi alligevel håber på, at hjemmehjælperne gør noget andet. Måske er det på sin plads at tage et opgør med ambitionen om, at hjemmehjælpsområdet skal være dokumenteret og registreret minutiøst, og i stedet anerkende, at arbejdet har en karakter, som gør, at der må være et frirum, hvis det skal give mening at tale om brugerinddragelse og det gode arbejde.

Af Lone Petersen, sygeplejerske, cand.scient.soc., konsulent, ansat i Center for Faglig Udvikling, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune.  

Humanistisk forskning om aldring

Morten Hoff

Som en tyv om natten

Analyser af fortællinger om krop, aldring og fysisk aktivitet
Odense: Syddansk Universitetsforlag 2006
243 sider, 198 kr.

Hoffs ønske er at nedbryde tendensen til generaliseringer, hvor ældre placeres i entydige og stereotype kategorier, så det omgivende samfunds opfattelse af ældre mennesker nuanceres. For at bidrage til det, lader han 15 ældre mennesker fortælle deres erindringer og erfaringer om krop, aldring og fysisk aktivitet. De er henholdsvis en gruppe selvhjulpne ældre, der lever et selvstændigt og uafhængigt hverdagsliv og en gruppe hjemmebundne ældre, der ikke kan forlade boligen, de modtager hjælp, pleje og hjælpemidler. Det er værd at notere sig, at det er mennesker, hvis stemme ellers ikke bliver hørt, der fortæller.

Budskabet om de positive virkninger forbundet med fysisk aktivitet har den aldrende befolkning taget til sig, ligesom alle regioners sundhedsafdelinger og ældreplejer har gjort det. Baggrunden er, at human- og helsebiologisk forskning peger på, at kroppen og helbredet kan formes ved egen indsats. Hoff gør opmærksom på skyggesiden af den omfattende trænings- og motionsbølge. Motion og bevægelse som folkelig bevægelse er blevet budt velkommen, som tegn på at forfaldstankegangen er blevet afløst af mere positive forestillinger om ældrelivet: Men aktivitetsstrategierne kan fremstå som en forherligelse af livet, der dækker over fornægtelse af døden. Det kan være en idealisering, der gør det vanskeligere at acceptere kroppens forfald, tab af funktionsevne og død.

Italesættelse og analyse af kropslige oplevelser er ikke uproblematisk, da kroppens betydning i dagligdagens almindelige rutiner sjældent er fokus for den enkeltes opmærksomhed. Ligeledes har kropslige oplevelser tidligere været et medicinsk domæne. I bogens første halvdel diskuteres centrale teoretiske problemstillinger, en central problemstilling er den levede krop og den konstruerede krop.

Hoffs udgangspunkt er at bygge bro mellem dem, så kroppen anerkendes ikke blot som fænomenologisk grundlag, men også som subjektiv krop situeret i en given social, historisk og kulturel kontekst og dermed underlagt bestemte begreber, diskurser og kategorier. Siden gennemgås og anvendes Franks typologi, hvor menneskers kropslighed anskues fra kroppens og subjektets synsvinkel, hvilket på bedste vis bidrager til forståelse for, hvorledes mennesker gennem et aldringsforløb integrerer forskellige opfattelser af sig selv i deres person.

I anden halvdel af bogen præsenteres interviewpersonerne og deres fortællinger meget levende; analyse og fortolkning gennemgås, og den teoretiske indledning bliver bragt i anvendelse.

Bogen er et væsentligt bidrag til den humanistiske forskning om aldring, der nuancerer de gængse, stereotype opfattelser af ældre menneskers refleksioner, liv og ønsker.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske, MPH, ansat som sundhedskonsulent på Folkesundhed København

Letforståelige forklaringer

Ellen Margrethe Basse, Knud Kristensen

Håndbog for psykiatribrugere og pårørende

2. udgave 2007
PsykInfo Forlaget & DE9
566 sider - 100 kr.

Denne bogs forfattere har sat sig et prisværdigt mål for øje, nemlig at fremstille en håndbog, et systematisk opslagsværk, hvori læseren nemt og hurtigt skal kunne finde relevante oplysninger om brugernes rettigheder i forbindelse med deres kontakt med behandlingssystemet.

Baggrunden for initiativet er forfatternes egne erfaringer som pårørende, hvor de gentagne gange har haft svært ved at navigere i det væld af regler og rettigheder, som gælder for brugere af sundhedsvæsenet. Deres faglige forudsætninger som henholdsvis jurist og cand.scient.pol. gør dem godt rustede til at udtale sig kvalificeret om emnet, og der, hvor de ikke er så velfunderede, har de hentet assistance fra andre kompetente fagfolk.

Mennesker, hvis handleevne er mere eller mindre nedsat på grund af en psykisk lidelse, har nogle rettigheder, som bl.a. skal sikre, at deres selvbestemmelsesret, integritet og værdighed respekteres, så langt det overhovedet er muligt. Disse rettigheder indebærer, at de så vidt muligt inddrages i planlægningen af behandlingen, det er simpelthen fastsat i lovgivningen.

I bogen gennemgås brugernes rettigheder i forbindelse med frivillig indlæggelse, tvangsindlæggelse og tvangsbehandling, de særlige regler i forhold til retspsykiatrien, behandling uden for psykiatriske afdelinger, herunder i distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien. Økonomiske rettigheder i relation til sygedagpenge, kontanthjælp, pension og revalidering får ligeledes nogle ord med på vejen.

Bogen er bygget op på en måde, som gør, at man enkelt og præcist får en forklaring på det problemfelt, der ønskes belyst, samtidig med at man gennem henvisninger til love og paragraffer bliver bekendtgjort med den lovtekst, der ligger til grund for de gældende regler.

Den aktuelle udgave af bogen er 2. udgave med de seneste opdateringer på det lovmæssige område, herunder psykiatriloven, beløbsgrænser, satser m.m. Bogen henvender sig i første omgang til brugere og pårørende, men den er også tænkt til anvendelse af ansatte i psykiatrien og i de kommunale socialforvaltninger. Den indeholder store mængder lovstof, men forfatterne har bestræbt sig på at begrænse brugen af juridiske fagudtryk og forklare de indviklede regler i letforståe-lige termer. Som opslagsbog vil den være relevant at have stående i distriktspsykiatrien og på de psykiatriske afdelinger, idet den besvarer mange af de tvivlsspørgsmål, der hele tiden dukker op på det juridiske område.

Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske,ansat i distriktspsykiatrien Lyngby-Taarbæk. 

Mangler teoretisk forankring

Hanne Museth og Kitty Dencker

Kunsten at skabe forandring

Forlaget Nord-Press 2007
134 sider - 200 kr.

I deres tredje bog sætter erhvervspsykologerne Hanne Museth og Ketty Dencker fokus på processer omkring og konsekvenser af organisationsændringer på en given arbejdsplads. Gennem et casestudie beskrives de dilemmaer, der ikke er til at komme uden om, og som stiller krav til de involveredes kommunikative kompetence og handlen.

Bogen går i dybden med områder som nedskæringer, usikkerhed omkring nye og øgede krav, omstruktureringer, organisationsændringer og rekrutteringsvanskeligheder. Forandringer, der er vilkår på rigtig mange arbejdspladser, og processer, der derfor ikke er til at komme uden om. Den retter sig især mod ansatte, der udpeges til eller påtager sig opgaven som interne forandringsagenter, en rolle, der indebærer, at man er med til at sikre bedst mulige vilkår for enkeltpersoner og grupper i en forandringsproces. Desuden peger forfatterne på, at enhver ændringsproces indebærer, at der samtidigt rokkes ved eksisterede opgaver, sociale relationer, roller og status i gruppen. Forfatternes pointe er, at forandring ikke skabes bag et skrivebord, men af aktive agenter i praksis, og at løsningerne derfor også skal skabes i praksis som styrede og formaliserede processer, forankret hos interne og eksterne forandringsagenter.

I forsøget på at være proaktiv i forandringsprocesser trækker forfatterne på deres egne erfaringer som eksterne forandringsagenter. De fremsætter deres metoder og processer gennem en model, et isbjerg, der illustrerer de synlige og skjulte forhold, der er indlejret i forandringsprocesser. Denne struktur bliver ligeledes afspejlet i bogens opbygning. Desuden er det forfatternes intention at bibringe viden og værktøjer og synliggøre, hvordan organisationsændringer kan anvendes i praksis, diskuteres og identificeres.

Forfatternes bud på denne proces afspejler stor indsigt i almene menneskelige processer og adfærd, men desværre er deres tilgange ikke tydeligt forankret med referencer til bagvedliggende teorier. Det afstedkommer en fare for, at budskabet fremstår som udokumenteret hverdagsviden. Dette understreges af, at bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog og illustreret med Arnold Andersens fine og lidt naive billeder. Måske ikke så hensigtsmæssigt, da bogens uakademiske tone og genre ikke retter sig mod målgruppen, men i stedet fremstår med en manglende kongruens mellem forfatternes intentioner og bogens potentielle læsere.

Af Catherine Fenger Benwel, klinisk uddannelsesansvarlig oversygeplejerske ansat på Amager Hospital.  

Gængse fordomme afklares

Knud Ramian

Casestudiet i praksis

Forlaget Academica - 2007
199 sider - 220 kr.

Denne bog beskriver casestudier som overordnet forskningsstrategi og tager grundlæggende udgangspunkt i Robert Yins udlægning af metoden, selv om mange andre relevante referencer anvendes undervejs. Her nævnes bl.a. Erik Maaløes bog fra 2002 "Case-studier af og om mennesker i organisationer." Bogen er blevet til på baggrund af mange års interesse for metoden og er skrevet pædagogisk for de læsere, der ønsker at tilegne sig metoden selvstændigt. Bogen er særlig relevant for danske læsere, da den er skrevet på dansk, og bruger eksempler fra danske undersøgelser, der bygger på metoden, f.eks. Bent Flyvbjergs afhandling fra 1992 "Rationalitet og magt."

Forfatteren viser på samme måde som Yin, hvad casestudier er og ikke er. I bogen afklares gængse misforståelser og fordomme om casestudier, og det pointeres bl.a., at casestudier ikke anvender kvalitative metoder alene, men integrerer kvalitative og kvantitative metoder, hvor det er relevant. Den overordnede logik, der styrer casestudier, beskrives, idet der anvendes logisk argumentation hellere end statistisk bevisførelse.

Det særlige ved casestudier er, at de undersøger komplekse, nutidige fænomener i deres naturlige sammenhæng. Dette betyder, at forskeren befinder sig i den konkrete kontekst, hvor fænomenet udfolder sig. Det kan f.eks. dreje sig om komplekse arbejdsgange på en institution. Forskeren benytter typisk mange datakilder til at udforske fænomenet, f.eks. interview, observation, spørgeskemaer eller dokumenter. Det medfører, at der genereres store mængder af data og fordrer, at forskeren arbejder systematisk.

Bogen giver en god, logisk gennemgang af denne forskningsstrategi, og den kan anvendes både til selvstudium, undervisning og vejledning. Der er 15 overskuelige kapitler, som fører læseren gennem forskningsprocessen. Sidst i bogen er der en række konkrete eksempler på casestudier til inspiration. Der er en god ordliste og litteraturliste, men der mangler et egentligt stikordsregister. Bogen kan anbefales til kortere forskningskurser, men også som supplement til ph.d.-studiet.

Af Ingrid Egerod, seniorforsker, sygeplejerske, ph.d., ansat på Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning.