Sygeplejersken
Dansk Sygeplejeråd fastslår: Ekspertsygeplejersker giver bedre kvalitet
Hvis regeringens ambitioner om et sundhedsvæsen i verdensklasse skal indfris, skal der oprustes på sygeplejen, fastslår Dansk Sygeplejeråd. Det gælder ikke mindst i forhold til de kronisk syge.
Sygeplejersken 2007 nr. 11, s. 34-35
Af:
Søren Palsbo, journalist
Sygeplejerskerne skal have et større selvstændigt virksomhedsfelt - og det skal formaliseres, som det allerede er sket i udlandet. Der skal gives formelle rettigheder til Advanced Nurse Practitioners - en dansk betegnelse kunne være kliniske ekspertsygeplejersker - der på afgrænsede felter diagnosticerer, ordinerer og henviser. De har i Holland særligt ansvar for kronisk syge og er i England ofte ansat i almen praksis eller på ambulatorier.
Kliniske ekspertsygeplejersker vil betyde bedre sundhedstilbud til patienterne og større efterlevelse af LEON-princippet (laveste effektive omkostningsniveau). Desuden vil det betyde en ny karrierevej til sygeplejerskerne tæt på patienterne - med positiv effekt på rekruttering og fastholdelse.
For Dansk Sygeplejeråd er kendetegnene ved kliniske ekspertsygeplejersker, at de er generalister på et højt niveau. De skal have stor klinisk erfaring - ofte fra forskellige specialer - og kompetence og lyst til at træffe flere selvstændige beslutninger end i dag. Den formelle anerkendelse forudsætter videreuddannelse på masterniveau med fokus på både klinik og teori. Målet er, at op mod 5 pct. af danske sygeplejersker i 2012 skal være kliniske ekspertsygeplejersker.
Ved den seneste patienttilfredshedsundersøgelse vedrørende pleje og behandling udført af nurse practitioners på skadestuen i Epsom betegnede 82 pct. af patienterne den modtagne pleje og behandling som "fortræffelig" og 16 pct. "god."
Kun godt 1 pct. betegnede pleje og behandling som "middel". 99 pct. oplevede, at de havde fået "fortræffelige" eller "gode" råd om, hvordan de skulle tage sig af deres sygdom/skade efter hjemkomsten, 90 pct. følte, at sygeplejerskerne havde forholdt sig til patienternes bekymringer eller frygt, 99 pct. ville gerne behandles igen af en klinisk sygeplejespecialist, og 98 pct. var tilfredse med den forklaring, sygeplejersken gav vedrørende patientens sygdom/skade.
Kliniske ekspertsygeplejersker kan bl.a. bruges i ambulatorier: selvstændige konsultationer for kronisk syge patienter, f.eks. diabetes, KOL, astma osv.
Sygeplejerskerne vil kunne stille diagnose, foretage undersøgelse, igangsætte sygepleje og behandling, regulere medicin, gennemføre forebyggende helbredssamtaler, foretage viderehenvisning mv.
I hovedtræk samme opgaver i almen praksis som i ambulatorier.
I sundhedscentre er sygeplejerskernes funktioner bl.a.: rehabilitering, opfølgning, undervisning af patienter og pårørende, åben rådgivning osv.