Mistede fridage giver sygeplejersker mere stress

Fritidsrøveri. En sygeplejerske mister årligt 1,5 fridage i gennemsnit. Alene muligheden for at blive indkaldt på vagt giver mere stress og påvirker sygeplejerskerne negativt, siger arbejdsmiljøforsker.

SY-2007-11-26aFoto: Simon Knudsen

Arbejdsgiverne har ret til at inddrage sygeplejerskers fritid. Og den ret bruges. Det viser tal, som Sygeplejersken har fået adgang til ved hjælp af en aktindsigt til samtlige sygehuse i Danmark.

I 2006 blev sygeplejersker således i gennemsnit indkaldt til en vagt på deres fridag 1,5 arbejdsdag om året. Og det er et problem.

"Dét, at man potentielt kan blive kaldt ind på arbejde, når man har fri, får en negativ indflydelse på alle fridage. Det ligger altid i baghovedet på sygeplejersken og bliver dermed en stressende faktor ved arbejdet," forklarer arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Hun fremhæver, at flere internationale undersøgelser viser, at uforudsigelighed i arbejdstiden øger risikoen for stress, depression og angst. En risiko, der øges med antallet af gange, sygeplejersken oplever fridage inddrages. Og den situation er ikke hensigtsmæssig. Det erkender sundhedsudvalgsformand hos Danske Regioner, Orla Hav (S).

"Selvfølgelig er det ikke acceptabelt, at personalet mister deres fridage, men i et dynamisk sundhedsvæsen kan der opstå situationer, hvor det er nødvendigt at indkalde personalet. Men det er klart, at det er en nødløsning," siger Orla Hav.

Hovedstaden er værst ramt

Sygeplejerskens aktindsigt viser, at sygeplejersker i Region Hovedstaden er mere udsatte end resten af landets sygeplejersker. På Amager Hospital oplevede en sygeplejerske i gennemsnit at miste mere end fem fridage i 2006, mens Rigshospitalets og Bornholms Hospitals sygeplejersker i snit måtte gå på arbejde i fritiden knap fire dage.

"Én af forklaringerne er, at vi har en del vakante stillinger. En anden er, at vi ikke kan få en vikar, når vi bestiller én," siger sygeplejedirektør på Amager Hospital, Kirsten Poulsen, og tilføjer: "Vi er inde i en ond cirkel, der kun kan brydes ved at rekruttere det antal faste sygeplejersker, der skal til for at udfylde normeringen."

Den betragtning er Danske Regioner enig i. For at fastholde personalet arbejdes der derfor med initiativer, som skal minimere sygefraværet og forbedre arbejdsmiljøet, fortæller Orla Hav.

"Vi er hårdt pressede i øjeblikket, og vi arbejder på at sikre, at det ikke bliver en permanent tilstand i sundhedsvæsenet," siger sygehusudvalgsformand for Danske Regioner, Orla Hav.

Mistet fritid skal koste dyrt

For mange sygeplejersker vil de 1,5 fridage, der blev inddraget i 2006, måske virke som et lavt tal. Hos Dansk Sygeplejeråd (DSR) sætter man imidlertid også spørgsmålstegn ved, om de tal, Sygeplejersken har fået udleveret fra sygehuse landet over, giver et fuldstændigt billede af arbejdspresset. 2.-næstformand i DSR, Dorte Steenberg, forklarer, at man skal huske at medregne merarbejde, overarbejde og omlagte timer, når man taler om arbejdsbelastningen af sygeplejersker.

Ved de seneste års overenskomstforhandlinger har det været et massivt krav fra DSRs medlemmer, at sygeplejerskernes fritid ikke forstyrres af ekstra arbejde. Et krav som bl.a. kan imødekommes ved at forhandle om, at det tillæg på ca. 300 kr., som sygeplejersker modtager for en mistet fridag, sættes op, foreslår Dorte Steenberg.

"Dansk Sygeplejeråd arbejder for, at der skal være et større værn om sygeplejerskers fritid, og dermed også at det skal være dyrere for arbejdsgiverne at bruge sygeplejerskernes fritid," siger 2.-næstformanden i DSR.

Danske Regioners sundhedsudvalgsformand, Orla Hav, vil ikke lukke en diskussion om størrelsen på genetillægget: "Jeg afviser ikke, at det skal have sin pris at pålægge folk en byrde, men jeg synes hellere, at vi skal bruge pengene på løn til mere fast personale i hverdagen." (klik på figuren for større visning)

SY-2007-11-26b

HVORNÅR HAR MAN MISTET EN FRIDAG?

Amtsrådsforeningen (i dag Danske Regioner) og Dansk Sygeplejeråd forhandlede i 2005 en arbejdstidsaftale i hus, der definerer, at en mistet fridag udløser et tillæg på 289,65 kr. (år 2000-niveau), hvis fridøgnsperioder inddrages med kortere varsel end 14 dage. Desuden erstattes det mistede fridøgn af en anden fridøgnsperiode.

Kilde: Arbejdstidsaftale, overenskomst 2005 for basissygeplejersker, § 7 og § 15.

Emneord: 
Arbejdstid
Stress
Arbejdsmiljø
Arbejdsbelastning