Nytænkningens sundhedsvæsen

Connie Kruckow: ”Vi kunne godt tænke os at lave forsøg med nye aftaler på et helt sygehus
og en hel kommune. Hvis vi skulle bygge det hele op fra bunden, hvordan ville vi så
tilrettelægge det både for patienterne og for personalet?” Foto: Heine Pedersen

Konkrete forbedringer for patienter og medarbejdere. Bedre udnyttelse af de faglige ressourcer. Men også en erkendelse af, at kvalitet og ordentlige arbejdsforhold koster penge. Det efterlyser Dansk Sygeplejeråd og de øvrige organisationer i Sundhedskartellet nu i et omfattende sundhedspolitisk udspil.

Udspillet kommer i den afsluttende fase af forberedelserne til kvalitetsreformen af den offentlige sektor. De sundhedsfaglige organisationer efterlyser politisk mod til at bruge positive erfaringer fra udlandet, men er også selv parat til at finde lokale aftaleløsninger, som ikke på forhånd er begrænset af snævre bindinger.

Dansk Sygeplejeråds og Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow:
"Grundlæggende har vi et godt sundhedsvæsen. Men når regeringen har valgt at gennemføre en kvalitetsreform, og regeringen samtidig har ambitioner om et sundhedsvæsen i verdensklasse, så bliver vi nødt til at være modige og nytænkende. Så nytter det ikke noget, at vi bare fortsætter med "mere af det samme" - også de steder, hvor vi rent faktisk ved, at "mere af det samme" ikke løser problemerne. Når politikerne mener, at medarbejderne i sundhedsvæsenet skal hente inspiration udefra, så skal politikerne også være parate til at hente inspiration og bruge gode erfaringer fra andre lande."

Connie Kruckow mener, at kommunalreformen, der lægger et langt større ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse hos kommunerne, betyder, at politikerne må fastsætte konkrete mål, som skal nås. Dansk Sygeplejeråd har sammen med Hjerteforeningen taget initiativ til at danne et netværk med henblik på en folkesundhedsreform. Op mod tyve patientforeninger og organisationer står bag dette initiativ, som også sætter fokus på den voksende sociale ulighed i sundhed.

"Kvalitet og patientsikkerhed er et andet område, hvor vi stiller konkrete forslag," siger Connie Kruckow.

"Vi ved alle, hvor meget politisk fokus, der har været på nedbringelse af ventelister til behandling. Men hvad med forholdene på de medicinske afdelinger, i psykiatrien og på plejehjemmene? Hvordan forestiller man sig at opruste på de områder? 70 pct. af alle indlæggelser sker akut, hvor patienterne går uden om ventelisterne. Så det er en forvrængning udelukkende at fokusere på ventelister. Nogle af de allersvageste borgere i Danmark er på de kommunale plejehjem. Ser vi på, hvordan personalesammensætningen er på plejehjemmene, så er der uhyggeligt mange steder, hvor der er ganske få sygeplejersker og rigtig meget ufaglært personale. Enhver kan sige sig selv, at det øger risikoen for, at man ikke kan håndtere sygdomssituationer."

Dansk Sygeplejeråd fremhæver betydningen af bedre sammenhæng i patientforløbene og peger på behovet for at ansætte sygeplejersker som forløbskoordinatorer, der kan sikre denne sammenhæng. Der er ikke noget, der forhindrer, at sådanne ansættelser kunne ske i samarbejde mellem regioner og kommuner - netop for at sikre, at de pågældende sygeplejersker har hjemmel til at "åbne døre" både på sygehusene og i kommunerne.

Som eksempler på nytænkning peger Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd på den sygeplejerskebemandede sundhedshotline, som er en stor succes i England (Sygeplejersken nr. 10/2007). Og så foreslår organisationerne bag det sundhedspolitiske udspil, at Danmark skal have kliniske ekspertsygeplejersker som de engelske nurse practitioners. Med kliniske ekspertsygeplejersker bliver der sat fokus på patienter med de udbredte kroniske sygdomme. Sygeplejerskerne har allerede kompetencer i at give vejledning og sygepleje til disse patienter. Det er Dansk Sygeplejeråds holdning, at regeringen og de centrale sundhedsmyndigheder må være parate til at formalisere, at sygeplejerskerne varetager denne opgave, sådan som det er sket i bl.a. Storbritannien og Holland. Her har kliniske ekspertsygeplejersker på afgrænsede felter selvstændig ret til bl.a. at diagnosticere, ordinere medicin og henvise patienterne til andre sundhedstilbud.

De faglige ressourcer

Dansk Sygeplejeråds og Sundhedskartellets formand peger på, at der bør nedsættes en national task force sammensat af relevante ministre og ministerier, de centrale sundhedsmyndigheder, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og faglige organisationer. Denne task force skal se på den bedst mulige udnyttelse af sundhedsvæsenets faglige ressourcer, herunder opgavevaretagelse/arbejdsfordeling og behovet for tilgang af nyuddannede til de enkelte faggrupper. Det er helt absurd, at der ikke er nogen, der overvåger behovet for de enkelte grupper af sundhedsprofessionelle, mener Connie Kruckow.

"Selvfølgelig skal sygeplejerskerne ikke varetage nye opgaver, uden at vi samtidig ser på, hvor sygeplejerskerne kan afgive opgaver til lægesekretærer, farmakonomer, social- og sundhedsassistenter eller kostfaglige medarbejdere. Det er der mange gode eksempler på. Det er en myte, at de slemme sygeplejersker stjæler arbejde fra andre."

For sygeplejerskernes vedkommende skal der uddannes 3-400 flere pr. år end hidtil, og så skal man gøre noget for seniorpolitikken. De ældre sygeplejersker kan ikke holde til arbejdspresset, og sygeplejerskernes sygefravær ligger på 12-13 pct. Det skaber yderligere belastning for de kolleger, som er tilbage på arbejdspladsen, og det siger noget om, at arbejdsmiljøet er hårdt belastet, fastslår Connie Kruckow.

"Sundhedsvæsenet skal også kunne byde på attraktive og udviklende arbejdspladser. En attraktiv arbejdsplads handler også om, at man skal have en ordentlig løn. Vi anbefaler også ved trepartsdrøftelserne i relation til kvalitetsreformen, at man sætter penge af til ligeløn i forhold til den private sektor. Kvinder, der har en mellemlang videregående uddannelse og er ansat i det offentlige, får en markant lavere løn end mænd, der har en mellemlang videregående uddannelse og er ansat i den private sektor. Det er vi trætte af. Derfor er vi heller ikke meget for, når statsministeren ved trepartsdrøftelserne taler om, at han vil belønne sygeplejerskerne med bonusløn og resultatløn. Vi vil hellere have en ordentlig løn for det arbejde, vi laver til hverdag. Og så kunne vi godt tænke os at lave forsøg med nye aftaler på et helt sygehus og en hel kommune. Hvis vi skulle bygge det hele op fra bunden, hvordan ville vi så tilrettelægge det både for patienterne og for personalet? Det kunne være ret spændende. Det er ikke det samme som, at vi giver køb på alle kollektive rettigheder. Der skal være noget i det for sundhedspersonalet også, det er klart," siger Connie Kruckow.