Resuméer af international forskning

Afslapning hjælper patienter med reumatoid arthritis

Bagheri-Nesami M, Mohseni-Bandpei M A, Shayesteh-Azar M. The effect of Benson Relaxation Technique on rheumatoid arthritis patients: extended report. International Journal of Nursing Practice. 2006;12:214-219.

Formål: At undersøge effekten af systematiske afslapningsøvelser hos patienter, der havde reumatoid arthritis (RA).

Metode: Undersøgelsen blev gennemført i Iran. Der blev udvalgt 50 patienter, 24 i kontrolgruppen og 26 i interventionsgruppen. Patienterne blev matchede, så grupperne var identisk sammensat i forhold til køn, alder, varighed af sygdom og behov for medicin. Alle havde haft RA i mindst to år. Interventionsgruppen blev bedt om to gange dagligt i otte uger at udføre en række afslapningsøvelser, der i alt tog 20 minutter. Effekten blev vurderet både ved en række laboratoriefund, forekomst af kliniske symptomer og ved hjælp af spørgeskemaer til begge patientgrupper. Der blev indsamlet data før og efter forsøgets start i begge grupper. Data er opgjort statistisk.

Resultater: Interventionsgruppen oplevede signifikant fald i forekomsten af angst og depression. Der blev ikke opnået signifikante forandringer i laboratoriefund og kliniske symptomer.

Bemærkninger: Afslapning havde i undersøgelsen effekt på subjektive data, men ikke på objektive fund. Det betyder ikke, at afslapningsøvelserne ikke ville have effekt også på disse områder. Det er en lille intervention, som øjensynlig giver en god effekt, hvilket burde gentages i en dansk undersøgelse, og gerne hvor man følger patienterne over en meget længere periode, både for at se om den subjektive effekt bevares, og om der opnås objektive forandringer.

Af Preben U. Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Fremmer eller forebygger sygeplejersker urininkontinens?

Dingwall L, McIafferty E. Do nurses promote urinary continence in hospitalized older people?: an exploratory study. Journal of Clinical Nursing. 2006;15:1276-1286.

Formål: At undersøge om sygeplejersker, der arbejdede på akutte og almenmedicinske afdelinger, afhjalp inkontinens hos ældre mennesker under deres hospitalsindlæggelse.

Metode: Denne undersøgelse blev gennemført på to sygehuse i Skotland. Der blev gennemført fem fokusgruppeinterview og fire enkeltinterview med plejepersonale fra medicinske afdelinger. Interviewene blev optaget på bånd og behandlet i programmet QRS N-VIVO 2. Der er foretaget tematisk analyse.

Resultater: Sygeplejerskerne vurderede alle inkontinens som et væsentligt problem, men deres strategier bevarede frem for afhjalp problemet. Nogle sygeplejersker havde endda den opfattelse, at patienterne accepterede inkontinens som en del af en naturlig aldring. Sygeplejeinterventioner drejede sig for det meste om at identificere de rette produkter til patienterne og håndtering af inkontinensen.

Bemærkninger: Inkontinens er et stort problem for de mennesker, det berører, både fysisk, psykisk, socialt og økonomisk, derfor er der al mulig grund til at tage problemet alvorligt og dermed bekymre sig om det ved at have den nødvendige viden. Undersøgelsen er gennemført i Skotland, men spørgsmålet er, om den ikke også afspejler forholdene i Danmark? Det er værd at tage en debat om, de steder hvor man arbejder med ældre, der kan have inkontinens.

Af Preben U. Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Patienternes oplevelser de første timer efter en angiografi

Lundén M H, Bengtson A, Lundgren S M. Hours during and after coronary intervention and angiography. Clinical Nursing Research. 2006;15(4):274-289.

Formål: At beskrive patienternes oplevelser under og de første time efter koronar angiografi eller percutan koronar intervention (PCI).

Metode: Undersøgelsen er gennemført i Sverige. Der indgik 14 patienter i undersøgelsen. Der blev gennemført interview, som blev optaget på bånd og transskriberet. Der blev foretaget kvalitativ indholdsanalyse af materialet.

Resultater: Der fremkom fire hovedkategorier: "Tanker om følelser," "Kropslige følelser," "Sygeplejehandlinger der har betydning" og "Personlige strategier." Alle patienterne fremkom med bemærkninger om personalets optræden og påpegede, at tilsyneladende banale handlinger efter patientens opfattelse kan have stor betydning.

Bemærkninger: Koronarangiografier og PCI kan let blive rutine for personalet og en del af "produktionen," da de afdelinger, der er specialiseret i disse undersøgelser, hvert år undersøger tusindvis af patienter. Her er kunsten at få patienterne til at føle, at de ikke blot er et nummer i rækken, men et menneske af kød og blod. Derfor er det interessant, at man har set på, hvad der har betydning for patienterne. Undersøgelsen kan forhåbentlig være med til at inspirere til kvalitetsudvikling i kardiologiske afdelinger.

Af Preben U. Pedersen, sygeplejerske, ph.d.