Studerende vil være aktive, når de skal lære nyt

Artiklen henvender sig til pædagogisk interesserede sygeplejersker. Den er baseret på en undersøgelse af studerendes læringsstil ved Sundheds CVU Nordjylland. Hovedbudskabet er, at studerende ønsker at være aktive, når de skal lære nyt.

SY-2007-11-61a
Studerende på sundhedsuddannelserne giver indimellem udtryk for, at de bliver set for lidt, at de mangler forventninger om aktiv deltagelse, og at de keder sig, fordi de sidder passivt og lytter i forbindelse med undervisningen. Den kliniske undervisning oplever de derimod som spændende, fordi de er aktive og har patientkontakt.

Samtidig oplever vi som undervisere på sundhedsuddannelserne en tendens til, at de studerende fravælger undervisningen. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i 2005 (1) kan utilfredshed med indhold og planlægning betyde, at de studerende fravælger deltagelse i timerne og måske forlader studiet. Et forhold, som er meget aktuelt for de mellemlange videregående uddannelser i disse år.

Vi ønskede derfor at undersøge, hvordan de studerende modtager og bearbejder information med henblik på at kunne inddrage denne viden i planlægning og igangsættelse af læreprocesser.

Artiklen er baseret på en undersøgelse med brug af Felder-Silvermans læringsstiltest for at afdække

  • hvilke læringsstile der kendetegner de studerende på de mellemlange videregående sundhedsuddannelser i Aalborg 
  •  forskelle/ligheder i de studerendes læringsstil på de enkelte uddannelser.

Efterfølgende sammenlignede vi undersøgelsen med undersøgelser udført ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet.

Felder-Silvermans læringsstiltest

En læringsstiltest er en undersøgelse af den studerendes foretrukne måde at modtage og bearbejde information på. Testen beskriver læringsstilen ud fra en kombination af forskellige variabler/elementer, som har betydning for læring.

I denne undersøgelse anvendes Felder-Silvermans læringsstiltest, som er en viderebearbejdning af Felder og Solomans oprindelige test (2).

På Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet anvendes læringsstiltest af de studerende, dels for at bevidstgøre de studerende om deres foretrukne måde at lære på og dels for at sikre, at de læreprocesser, der anvendes, er målrettede til de studerende (3).

Testen opererer med fire dimensioner, som samlet beskriver den studerendes læringsstil.

- Første dimension er udtryk for, hvordan den studerende foretrækker at modtage information: Sensitivt eller intuitivt.

Den sensitive type har fokus på sanseindtryk og er konkret, praktisk, metodisk og orienteret mod fakta og afprøvning. Den intuitive type har fokus på underbevidstheden og har det bedst med abstrakt tænkning, sammenhænge og variation (6).

Denne dimension er identisk med sansning - intuition i Meyers-Briggs Type Indikator (MBTI), der bygger på Carl Jungs teori om personlighedstyper (4,5). Jung beskriver, hvordan sansning og intuition er de to måder, som mennesket kan opfatte verden på (6). Dimensionen er ligeledes en pendant til den konkrete/abstrakte dimension i Kolbs model (1,5).

- Anden dimension er udtryk for, hvordan den studerende foretrækker, at informationer præsenteres: visuelt eller verbalt.

Visuelle præsentationer handler om brug af figurer, tegninger, diagrammer og billeder. Den verbale præsentation er forklaringer i tale og tekst (4,6).

Teoretisk er der her paralleller til neurolinguistic programming (NLP), ligesom teorien tager afsæt i kognitive studier af, hvordan informationer bearbejdes (1).

- Tredje dimension er udtryk for, hvordan den studerende bearbejder den modtagne information: aktivt eller refleksivt.

Den aktive bearbejdning foregår ved engagement i fysisk aktivitet eller diskussion og gerne i form af gruppearbejde. Den refleksive bearbejdning er indadvendt, eftertænksom og foregår helst alene eller i en gruppe på to (6). Denne dimension er identisk med de komplementære størrelser aktiv og refleksiv fra Kolbs læringsmodel og er relateret til ekstrovert og introvert i MBTI. Både Kolb og Meyers-Briggs har begreberne fra Jungs personlighedstypologi, hvor den ekstroverte personlighed henter energien i samspillet med andre, mens den introverte personlighed henter energien i sit indre univers (1).

- Fjerde dimension er udtryk for, hvordan den studerende når frem til erkendelse: sekventielt eller globalt.

Dem, der lærer sekventielt, har en tendens til at tænke lineært og kan anvende informationer, som de kun delvist har forstået. Der er en jævn progression i deres forståelse, og de skal forstå enkeltdele for at få et overblik. De, der lærer globalt, tænker på en systemorienteret måde og har brug for at have overblik for at forstå enkeltdelene. De lærer i spring, men når de har overblikket, betyder deres holistiske tilgang, at de er innovative i forhold til problemløsning (4,6). Denne dimension bygger på Linda Silvermans hjernehemisfæreforskning om særligt intelligente børns erkendelsesprocesser (1).

Metode

Undersøgelsen bygger på en test af 215 studerende, der påbegyndte studium ved Sundheds CVU Nordjylland i september 2004. Undersøgelsesinstrumentet, der anvendes, er The Index of Learning Styles (ILS), som er en test, der bedømmer læringsstilen ud fra de ovenfor beskrevne dimensioner.

Testen findes på http://www.engr.ncsu.edu/learningstyles/ilsweb.html

Testen er udformet som et spørgeskema med 44 spørgsmål. Der er 11 spørgsmål til hver af de fire dimensioner, hvor svaret korresponderer med hver sin kategori af dimensionen (f.eks. aktiv eller refleksiv). Ved udfyldelse af testen får den studerende med det samme svar på, hvilke fire dimensioner der kendetegner hans/hendes læringsstil, og svaret indplaceres i kategorierne mild (1-3), moderat (5-7) eller stærk (9-11) inden for de fire dimensioner.

Den typiske læringsstil

Variationen uddannelserne imellem er ikke signifikant, hvilket betyder, at undersøgelsen viser et billede af en typisk studerende ved Sundheds CVU Nordjylland.

Læringsstilen hos studerende, der påbegyndte studium på Sundheds CVU Nordjylland i efteråret 2004, er således karakteriseret ved at være overvejende sensitiv, visuel, aktiv og sekventiel (se figur 1)

SY-2007-11-62a
Resultater

  • 84 pct. af de studerende placerer sig inden for den sensitive dimension og foretrækker dermed at modtage informationer, der er konkrete, praktiske, metodiske og orienteret mod fakta og afprøvning.
  • 67 pct. af de studerende er visuelle, hvilket betyder, at de får mest ud af informationer, der præsenteres via billeder, tegninger og anden grafisk fremstilling.
  • 75 pct. af de studerende er aktive, hvilket betyder, at de bearbejder informationer ved at handle og arbejde aktivt, eksempelvis gennem praktiske øvelser og gruppearbejde.
  • 59 pct. af de studerende er sekventielle, hvilket betyder, at de skal forstå enkeltdelene for at få overblik, de tænker lineært og lægger vægt på detaljer.

Sammenligning mellem to institutioner

Ved undersøgelsens start valgte vi at anvende den samme læringsstiltest, som anvendes ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet for at kunne undersøge ligheder og forskelle mellem de studerende på to uddannelsesinstitutioner, der er professionsrettede (se figur 2).

Sammenlignet med basisuddannelsen på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet er fordelingen inden for dimensionerne den samme, men styrken er forskellig. Der er samme styrke inden for den aktive dimension, men de studerende på Sundheds CVU Nordjylland er mere sensitive, mindre visuelle og mere sekventielle i deres læringsstil end studerende på den teknisk naturvidenskabelige basisuddannelse.

SY-2007-11-62b

Konklusion

Der er mange lighedstræk i de studerendes læringsstil inden for Sundheds CVU Nordjyllands fem uddannelsesretninger, hvor den typiske studerende er karakteriseret ved at være overvejende sensitiv, visuel, aktiv og sekventiel. Der er ligeledes mange lighedstræk i de foretrukne læringsstile for studerende ved de to institutioner, dog med mindre variationer.

Resultatet af testen gør den enkelte studerende bevidst om sin egen foretrukne læringsstil. Bevidstheden kan anvendes i forbindelse med undervisning og vejledning i både de teoretiske og de kliniske forløb.

Læringsstiltesten er valideret til at sige noget om, hvordan man lærer, men siger ikke noget om de kvalifikationer, man skal tilegne sig i forhold til professionsudøvelse. At være en kompetent professionsudøver forudsætter, at man kan arbejde inden for alle dimensioner i læringsstilen. Hvis de studerende aldrig konfronteres med deres mindst foretrukne kategori, vil de ikke udvikle færdigheder inden for kategorien (1).

Man har derfor på uddannelserne et ansvar for at præsentere de studerende for undervisningsformer, der kommer rundt om alle dimensionerne i læringsstilen (se boks 1). 

BOKS 1. GODE RÅD TIL UNDERVISEREN

Tag udgangspunkt i læringsstilen ved at

  • møde den studerende med visuel undervisning, f.eks. billeder eller tegninger
  • lade de studerende arbejde aktivt og konkret med stoffet
  • lade de studerende arbejde med at få overblik ud fra viden om enkeltdele
  • give de studerende udfordringer, som fremmer refleksion, når de er kommet et stykke ind i studiet.

At udvide sin læringsstil handler om, at man øver sig i den modsatte dimension af det, man er god til. Når de studerende f.eks. er overvejende aktive, er det vigtigt at arbejde med refleksion. Refleksionen skal således tage udgangspunkt i handlingen og gradvis udvides med flere refleksive overvejelser.

Viden om læringsstil kan anvendes i forskellige sammenhænge af både studerende og lærere. De studerende får en større bevidsthed om egne og medstuderendes styrker og svagheder i forbindelse med læring, som de bevidst kan udnytte i forbindelse med gruppearbejde. De enkelte medlemmer af gruppen kan arbejde med deres foretrukne dimensioner, og dermed etableres en synergieffekt. Læreren eller vejlederen får en viden, der kan anvendes ved sammensætning af grupperne, så gruppen kan sammensættes med en bred repræsentation inden for læringsstile eller med ens læringsstile inden for samme gruppe, afhængigt af hvad formålet er. Viden om læringsstile er væsentlig i forhold til vejlederrollen, fordi det giver indsigt i og forståelse for den enkeltes adfærd og reaktioner.

Nina Bengtsen er sygeplejelærer på Sygeplejerskeuddannelsen, Sundheds CVU Nordjylland.
Karen Risgaard er lektor på Fysioterapeutuddannelsen, Sundheds CVU Nordjylland.
Ulla Altenborg er adjunkt på Ergoterapeutuddannelsen, Jysk Center for Videregående Uddannelse

Litteratur

  1. Felder R, og Spurlin J. Applications, Reliability and Validity of the Index of Learning Styles. I Journal of Engineering education. Vol. 21, No 1 2005;103-112.
  2. Felder R, Solomon B. Learning Styles and strategies. 2003 (lokaliseret på nettet 201103) www.ncsu.edu/felder-public/ILSdir/styles.htm
  3. Holgaard J, Kolmos A. Test af læringsstil - et værktøj til at effektivisere ingeniørstuderendes læreproces. IPN nyt nr. 17, 2005.
  4. Felder R, Brent R. Understanding Student Differences. In Journal of Engineering Education, 94 (1) 2005;57-72. 
  5. Felder R. Matters of style.1996. (lokaliseret på nettet 201103) www.ncsu.edu/felder-public/Papers/LS-Prism.htm
  6. Felder RM, Silverman LK. Learning and Teaching Styles. In Journal of Engineering Education. 78(7), 1988;674-681
ENGLISH ABSTRACT

Bengtsen N, Risgaard K, Altenborg U. Students want an active learning process. Sygeplejersken 2007;(11):62-5.

The style of learning among students who started training at Health CVU North Jutland in the autumn of 2004 is predominantly sensitive, visual, active and sequential. This was the conclusion of a survey based on 215 students using the Index of Learning Styles (ILS), a test which examines learning style on the basis of four dimensions, which together delineate the student's learning style.

Our survey indicates the importance of organising instruction from the outset in such a way that students encounter teaching methods that make use of pictures, drawings and other visual types of presentation. They should work actively and on concrete terms with the material, and during the early stages of their training it will be an advantage to present the course content broken down into sequences. Instructors must then encourage students at a later stage to be reflective and to work towards acquiring an overview on the basis of their knowledge of individual parts.

It is important for tutors to have a knowledge of learning styles, as it provides insight into, and understanding of, the behaviour and reactions of individual students.

Key words: Learning style, new students, role of tutor.

Emneord: 
Sygeplejestuderende
Undervisning
Uddannelse
Sygeplejerskeuddannelsen