Borgeren bestemmer

Hvis sygeplejersken tager ansvaret for borgerens sundhed, er der risiko for, at hun forhindrer ham i selv at tage ansvar.

"Du bestemmer metoden" kan hjælpe sygeplejersken med at arbejde deltagercentreret. Det styrker selvrespekten hos sygeplejerske og borger og øger effektiviteten (1).

Borgerne vil ses og høres, når deres egen sundhed er på dagsordenen. Overansvarlige sygeplejersker kommer let til at forgribe sig på borgernes ansvar for egen sundhed og bliver dermed en del af problemet.

I har sikkert et værdigrundlag på din arbejdsplads, hvor ord som ligeværd og respekt spiller en afgørende rolle. Men hvordan får man værdigrundlaget ud af ringbindet og ind i det daglige møde med patienterne?

Hvad skal der til, for at borgeren konkret mærker værdigrundlaget og går styrket ud af mødet med sundhedsvæsenet?

Borgeren skal sættes i centrum, og de fleste sygeplejersker er da også i stand til at citere Kierkegaard i søvne: "At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et menneske ..." Men hvordan gør man i det virkelige liv?

Hvorfor går det galt, når sygeplejersken vil tilbyde faglig viden om sund livsstil til en borger, der ser ud til at have god brug for ny viden?

Sygeplejersker skal arbejde med sundheds-fremme og forebyggelse. Men sygeplejersken befinder sig i det daglige arbejde på individplan. Her er det aldrig muligt at gå længere, end den enkelte borger vil være med til. Den enkeltes livsstil er privat territorium. Andre har kun adgang, hvis de bliver inviteret, og det er vigtigt at bevæge sig med varsomhed og respekt over for den enkeltes kulturelle og sociale normer.

Derfor må sygeplejersken forstå, hvor hendes eget ansvar begynder og slutter. Efter min mening har hun ansvaret for

• at etablere et respektfuldt møde med den enkelte borger
• at gøre det nemt for borgeren at tage stilling til, om han vil leve sundt
• at stille sin faglige viden til rådighed for borgeren, i den udstrækning han ønsker at gøre brug af den.

Lykkes det, har hun god grund til at være tilfreds med sin indsats. Derfor må sygeplejersken, ud over at være faglig specialist på sit område, lære at håndtere rollen som coach. Hun skal i mødet med borgeren kunne etablere et mentalt rum, hvor borgeren føler sig set og får lejlighed til at overveje, om der er noget, han har mod på at ændre, enten på kort eller på lang sigt.

Sygeplejersken må glemme alt om at få borgeren til at gøre noget bestemt. Borgeren sætter dagsordenen, og hun indtager selv en respektfuld, lyttende og spørgende rolle. Hendes faglige viden kommer i første omgang ud som spørgsmål i stedet for som svar, og hun giver borgeren mulighed for at trække på sin faglige viden i den udstrækning, der er behov for det.

At arbejde på denne måde er både enkelt og vanskeligt. Det indebærer, at sygeplejersken har mod til at komme tæt på borgeren og de dilemmaer, han står i. Hun må have mod til at være der uden nødvendigvis at kunne gøre noget og må acceptere, at den enkelte har eneretten til at træffe beslutninger i sit eget liv.

Det er en helt anden rolle end rollen som den dygtige og effektive sundhedsekspert, der husker at fortælle det hele, og som bagefter kan "vinge af," hvilke emner hun har været omkring.

Det er en grotesk tanke, at sygeplejersker skulle have ansvaret for, at alle, der kommer i nærheden, skal leve sundt på alle de måder, vi kender til. Det kan blive en kilde til konstant utilfredshed, dels med patienterne, der sjældent vil makke ret, dels med egen formåen.

Der findes naturtalenter til deltagercentreret sygepleje, men mange fagfolk har brug for at komme på kursus for at aflære ekspertrollen og tilegne sig rollen som sundhedsvejleder, og de bliver gladere for deres arbejde, når de begynder at arbejde praktisk med en ny tilgang, som bevirker, at de opnår bedre resultater. Det giver mulighed for at gå tilfreds hjem, også selv om fru Hansen vælger at leve, som hun plejer.

At arbejde deltagercentreret er at arbejde effektivt. Det tager ikke nødvendigvis længere tid, men det skaber mulighed for at formidle målrettet til den enkelte deltager. Specialviden skal doceres med varsomhed, og man skal være helt klar over, hvem modtageren er. Det bliver man, hvis man starter med at lytte.

Lise Dalsgaard har eget konsulentfirma og underviser i "Du bestemmer metoden" og i assertionstræning.

Litteratur

1. Dalsgaard L, Jensen B, Kristensen IH et al. Du bestemmer. Nye sammenhænge. Nye muligheder. Holstebro: Region Midtjylland, 2006. ​