Ro, venlighed og lydhørhed

Rådgivning virker. Med en grundig, vedholdende og opsøgende rådgivning hjælper sygeplejersker på Bispebjerg Hospital patienter af med forstoppelse. Princippet er hjælp til selvhjælp.

”Hvad har du så tænkt dig at gå hjem og gøre?”

Det spørgsmål fik Hanne, da hun for nylig var ved at afslutte en times samtale med sygeplejerske Nicoline Bank Nielsen fra Bispebjerg Hospitals rådgivning af patienter med afføringsproblemer. Trods mange år med jævnlige forstoppelser havde Hanne indtil nu hverken talt grundigt med professionelle eller venner om det. 

”Forstoppelse er et tabuemne,” konstaterer Hanne, der pådrog sig problemet, da hun for mange år siden fik en tarmoperation, som medførte en forsnævret tarm.

Derfor havde hun vænnet sig til at have medikamenter til udrensning af tarmen i konstant nært beredskab, og frygten for en massiv forstoppelse var så stor, at hun her i foråret valgte at bide smerterne i sig efter en operation af galdeblæren frem for at tage den anbefalede morfin. Hanne vidste nemlig, at morfika bremser tarmbevægelsen, og det skulle hun ikke nyde noget af.

Den frygt opfangede en sygeplejerske efter operationen, og så blev Hanne henvist til Bispebjerg Hospitals rådgivning af patienter med afføringsproblemer.

Hanne gik til samtalen med forventning om at få lidt ny viden om afføringsmidler. I stedet fik hun en grundig gennemgang af sin tarmfunktion og livsstil samt gode toiletvaner.

”Det forbavsede mig at møde en sygeplejerske med så stor ro, venlig interesse, lydhørhed og ikke mindst tid til at tale med mig så længe,” fortæller Hanne, som selv er sygeplejerske og kender det danske sundhedssystems travlhed indefra.

Enkle ændringer kan hjælpe 

Bispebjergs tilbud begynder med en times samtale med en sygeplejerske i kirurgisk gastroenterologisk ambulatorium. Her udredes patientens problem, livsstilen gennemgås, og patienten får information om, hvad han eller hun selv kan gøre for at få det bedre. Samtidig kan det være, at der lægges op til at ændre patientens brug af afføringsmidler.

Samtalen sluttes af med, at patienten planlægger, hvad hun eller han vil forsøge at ændre, når vedkommende kommer hjem. Samtidig aftales det, om og hvornår sygeplejersken må ringe og høre, hvordan det går.

Hanne fik under samtalen ny viden, som var nem at omsætte til gavnlig handling. ”Jeg vidste godt, at det var vigtigt at drikke meget. Men jeg vidste ikke, at jeg for at fremme peristaltikken skulle drikke jævnt fordelt over hele dagen. Så før drak jeg bare en masse på én gang.”

Hanne fik herudover en større indsigt i de forskellige fødevarers fiberindhold, så hun spiser mere fiberrigt nu, og det var også nyt for hende, at det er afgørende straks at gøre noget ved det, når afføringstrangen melder sig.

Opfølgning motiverer

Nicoline Bank Nielsen møder patienter i alle aldre. Det kan være unge, som har brug for at vide, at maven skal have jævnlige måltider og ikke bare ét stort i døgnet for at fungere.

Det kan være travle mennesker, der har brug for at erkende, at de må prøve at reducere stress for at få en velfungerende fordøjelse.

Og det kan være ældre, som ikke magter at drikke meget, og som derfor skal vejledes til at bruge et afføringsmiddel, der virker på trods af et lille væskeindtag.

Fælles for alle er, at de bagefter skal ændre deres adfærd og livsstil. Hvordan motiverer Nicoline Bank Nielsen patienterne til det? ”Dem, der bliver henvist til os, er ofte meget motiverede, og mange kan overskue at gøre en indsats selv, når vi siger: Prøv det i en periode på f.eks. 14 dage,” siger Nicoline Bank Nielsen.

Samtidig hjælper det patienterne til at holde fast i en ny livsstil, at de har en aftale med sygeplejersken om, at hun ringer dem op efter en periode.

”Mange af vores patienter er tidligere blevet sendt hjem og har stadig haft problemet, fordi de ikke har fået nogen opfølgning. De fleste har faktisk fået en eller anden form for vejledning, men det afgørende nye for dem her er, at vi følger det op,” siger Nicoline Bank Nielsen, der mener, at kombinationen af systematisk udredning af problemet, vejledning og opfølgning er afgørende for, at det lykkes for så mange (ca. halvdelen) af patienterne at få afhjulpet problemet.

Patienten har ønsket at være anonym. Redaktionen er bekendt med patientens fulde identitet.