Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Kulturhåndbog som hjælp i ældreplejen

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for kulturformidling. Hovedbudskabet er, at en lokal kulturbog med oplysninger om kultur, højtider og traditioner er et godt redskab i ældreomsorgen, specielt for helt unge medarbejdere og medarbejdere af anden etnisk herkomst end dansk. Forfatteren blev med "Kulturhåndbogen" vinder af posterprisen på Demensdagene 2007.

Sygeplejersken 2007 nr. 17, s. 51

Af:

Johnna Baggers, social- og sundhedsassistent

En jul var to vikarer med anden etnisk baggrund end dansk på vagt på plejehjemmet Østervang, og de fik bl.a. sendt sylten en tur i ovnen.

Og sådan opstår der løbende situationer i dagligdagen på et plejehjem, hvor ikke kun personale med anden etnisk baggrund, men også helt unge medarbejdere mangler kendskab til dansk kultur og de traditioner, der betyder meget for beboerne. Dette er baggrunden for idéen bag en "Kulturhåndbog på Østervang," der er udarbejdet af en tværfaglig gruppe bestående af en fysioterapeut, to social- og sundhedsassistenter, en demenskoordinator samt beboere og daghjemsgæster på Østervang.

Et afsnit for hver måned

Formålet med håndbogen er, at personale, der ikke kender dansk kultur, højtider, traditioner eller særlige begivenheder, som har stor betydning for beboerne, og beboerne og deres pårørende hurtigt og nemt kan hente konkret viden om dansk kultur.

"Kulturhåndbogen" er rent fysisk en opslagsbog (et ringbind) med 20 afsnit. Et for hver måned, som indeholder karakteristika for måneden, samt supplerende afsnit med "Hvad er kultur?" "Liv og død," "Lege og sport," "Husmoderen," "Lokalhistorie og kongehuset" og "Fremmede kulturer og religioner."

Hvert afsnit har en forside med afsnittets indhold, flagdage og kongehusets fødselsdage.

Katalysator for gode samtaler

Idéen er, at man kan tage en artikel om et bestemt emne, læse den højt sammen med beboerne og efterfølgende have en dialog om indholdet - også ting, der kan være svære at snakke om.

Et eksempel her er emnet "Døden," som vi efter en diskussion i gruppen har medtaget i håndbogen. Og oplevelsen er, at mange af de ældre gerne taler om døden, og det bliver lettere og mere naturligt ud fra en artikel, f.eks. Ellen Lissners kronik "Før deadline," skrevet kort tid før hendes 100-års-dag. Det, at både beboerne og medarbejdere får nogle positive oplevelser sammen, er vigtigt. Ikke mindst de unge, både med og uden anden etnisk baggrund, har brug for succesoplevelser. Ellers giver de måske op, og vi har hårdt brug for dem inden for ældreområdet. Heldigvis vil de meget gerne, men har manglet et redskab i forhold til kulturviden.

Fremmede kulturer

Nu er der en kulturhåndbog på hver afdeling. Den har stor nytteværdi, og alle profiterer af den. Det er ikke en færdig bog, men en løbende proces. Aktuelt er personale med anden etnisk baggrund ved at skrive om, hvordan ældre i deres kultur har det til brug i afsnittet "Fremmede kulturer." På den måde fremmer håndbogen integration begge veje. Ved oplæsning og dialog i dagligstuen, sammen med beboerne, er der stunder med reminiscens, og med håndbogen som udgangspunkt kan også beboere med demens genkende/genkalde noget og fortælle, ligesom personalet kan spørge ind til den enkelte beboer på en anden måde. I sådan en situation er det beboerne, der giver, og personalet, der modtager, samtidig med at personalet lærer beboerne bedre at kende. Et kendskab, de kan bruge i omsorgen og plejen.

En kulturhåndbog som vores på Østervang er ikke kun aktuel for demensområdet, men vil kunne bruges inden for ældreområdet generelt, og interesserede er velkomne til at henvende sig for yderligere oplysninger.

Johnna Baggers er demenskoordinator på plejehjemmet Østervang i Frederiksberg Kommune.