Sygeplejersken Årgang 2007 nr. 18

I dette nummer

Baggrund

Fra sygeplejenål til ridderkors

Farvel fag. Mikael Andersen er i dag en højt estimeret galleriejer og verdenskendt mæcen for nye talentfulde kunstnere. Men han har ikke glemt den sygepleje, han forlod for 20 år siden.

Min mor skal aldrig på plejehjem

Uganda-Danmark. Journalist Carolyne Nakazibwe fra Uganda regnede med, at der ville være store forskelle på, hvordan det danske og ugandiske sundhedsvæsen fungerer. Hendes formodninger holdt stik og mere til. Og så havde hun aldrig drømt om, at det kunne regne 24 timer i træk.

Fortabt i en verden af Pampers

Danmark på vrangen. Levevilkårene for gamle mennesker i Uganda og Danmark kan slet ikke sammenlignes. Mens en ugander, hvis han er så heldig at nå til 70-års-alderen, slider som frivillig babysitter for børnebørnene, bliver en dansker på samme alder passet som en baby. Men alligevel har tilværelsen i Danmark sine ulemper, mener journalist Carolyne Nakazibwe, som her beskriver sine indtryk fra Danmark.

Fag

Netværk for adopterede og adoptanter

Artiklen henvender sig til syge- og sundhedsplejersker med interesse for adoption. Den er baseret på et nordjysk projekt, og hovedbudskabet er, at adopterede og deres forældre og professionelle kan hente støtte i et netværk med tværfaglig ekspertise.

I Zambia er aids et problem for alle

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der arbejder med HIV og Aids. Den er baseret på et studiebesøg i Zambia, og hovedbudskabet er, at det nytter at bidrage økonomisk med henblik på at standse aids.

Faglig information

Kompetencelister som studieredskab i sygeplejerskeuddannelsen

Artiklen henvender sig til sygeplejelærere, studerende og kliniske vejledere. Hovedbudskabet er, at en kompetenceprofil støtter de studerendes læring, fordi den tydeliggør, hvad der konkret skal læres. Artiklen bygger på en evaluering af kompetenceprofilen ved Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro.

I HVERT NUMMER

5 faglige minutter: Livet er for kort til dårlige arbejdspladser

På trods af, at jeg som færdiguddannet ofte har overvejet at bede om at få lidt mindre i løn, så jeg kunne få bistandshjælp samt hjælp til tandlægebesøg og sommerkoloni for ungerne, blev det sygeplejen, ikke kunsten, der har bragt mig størst glæde.

Tema: Akutindlæggelser

Kort indlæggelse var uforsvarlig

Hjernerystelse? Plaget af smerter og kvalme sendte skadestuen 82-årige Hanne Andersen hjem efter fald. På plejehjemmet undrer personalet sig.

Flere ældre lider under korte indlæggelser

Kastebolde. Når en borger over 70 år bliver sløj eller syg, indlægges han i stigende omfang akut på hospitalet og udskrives igen inden for 24 timer. Han er for rask til sygehuset og for syg til sit hjem. De ældre bliver ofte tabt i denne gråzone og må pendle frem og tilbage mellem hospitalerne.

Udskrevet uden hjemmepleje

Alene. 82-årige Torben Nielsen blev udskrevet efter en nyreoperation til en tom lejlighed, uden at hjemmeplejen blev orienteret. Uden naboens hjælp kunne det være gået helt galt.

Akutsygeplejersker forebygger indlæggelser

Udgående. På Frederiksberg Hospital sørger to udgående akutsygeplejersker for, at bydelens ældre borgere skånes for mange overflødige og belastende hospitalsophold. Samtidig har projektet foreløbig sparet skatteyderne for over 2 mio. kr.

Tema: Patientsikkerhed

Sygeplejedirektør: Kritik er til patienternes bedste

Problemknuser. Topledelsen skal ud at signalere, at patientsikkerhed er vigtig, mener sygeplejedirektør på Frederiksberg Hospital Anna Guttesen. Gennem den såkaldte patientsikkerhedsstuegang møder hun frontpersonalet og deres frustrationer.

Farlige svingdøre og patienter på gangen

Fællesrunde. En automatisk svingdør og en måtte, som udgør en faldrisiko for patienterne. Nogle håndholdte computere, som kun virker hver anden gang. Og en forveksling mellem ilt og atmosfærisk luft. Disse og flere emner kom frem på den såkaldte patientsikkerhedsstuegang på afsnit H2 på Frederiksberg Hospital.

Teori og praksis

Postoperativ smertebehandling til patienter med kroniske smerter

Artiklen henvender sig primært til sygeplejersker i kirurgiske sengeafsnit. Artiklens behandlingsprincipper tager udgangspunkt i den opioidtilvænnede patient, som indlægges til operation, men tilgodeser også den ikke-opioidbrugende, kroniske smertepatient, som i kraft af sine kroniske smerter kan være vanskelig at smertebehandle efter operation. Artiklens hovedbudskab er, at patienter med kroniske smerter har særligt brug for fokus på den postperative smertebehandling.