Flere ældre lider under korte indlæggelser

76.000. Så mange gange blev borgere over 70 år indskrevet og udskrevet inden for 24 timer på hospitaler landet over sidste år. Det er 89 pct. flere end i 1997.

"Mange ældre befinder sig i en gråzone, hvor de ikke er syge nok til at blive indlagt på et hospital, men heller ikke raske nok til at klare sig derhjemme. De mangler tilbud i form af ældreboliger, plejehjem eller aflastningsplads," siger formand for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont.

Han bakkes op af forskere fra Danmarks Sundhedsinstitut, der har undersøgt samspillet mellem hjemmesygeplejen og hospitalerne.

"Hvis patienten ikke fejler noget, der kræver udredning og behandling på et specialiseret niveau, udskriver hospitalerne i dag meget hurtigt til hjemmepleje. Men det betyder ikke, at patienten ikke stadig kan være særdeles plejekrævende og syg," siger projektleder, cand.scient.adm. Martin Sandberg Buch fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), der er medforfatter til en nyere rapport om uhensigtsmæssige indlæggelser.

Dårlige afleveringer et problem

"Det stigende antal af ældre, der indlægges akut, er bl.a. udtryk for dårlige afleveringer mellem kommune og hospitaler. Man skubber ansvaret for de ældre frem og tilbage, og derfor tabes de ældre borgere i en gråzone mellem kommunen og sygehusene," forklarer Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom fra DSI.

Men hos Ældresagen mener man, at stigningen i antallet af éndagsindlæggelser både kan være positivt og negativt for den ældre borger.

"Det er jo godt, at patienten udskrives hurtigt, hvis han er blevet udredt eller færdigbehandlet på kort tid. Der, hvor den hurtige udskrivning er problematisk, er, når patienten f.eks. er indlagt, fordi den praktiserende læge ikke kan finde ud af, hvad han fejler. Hvis ikke sygehuset tager det alvorligt og bare sender patienten hurtigt hjem igen uden at foretage ordentlig udredning, så risikerer man jo, at patienten bliver kastebold mellem lægen og hospitalet," siger sundhedspolitisk medarbejder i Ældresagen, Søren Gustavsen.

Øget pres på kommunerne

Den voldsomme stigning i korte medicinske indlæggelser er udtryk for en helt bevidst indsats på de akutte modtageafsnit, der er blomstret op siden midten af 90'erne, om, at patienterne skal være udredte og henvist til behandling på en stationær afdeling eller udskrevet inden for det første døgn, hvilket har resulteret i, at op imod halvdelen af de medicinske patienter i dag udskrives inden for 24 timer.

Martin Sandberg Buch fra DSI understreger, at det aldrig har været hospitalernes opgave at tage sig af patienter, der ikke har brug for specialiseret behandling og pleje. Men det har de tidligere gjort i højere omfang end i dag, og det er muligvis derfor, at det i kommunerne kan opleves som en opgaveglidning, når de patienter, der udskrives efter en kort tur på hospitalerne, er mere plejekrævende end hidtil. Og det er Kommunernes Landsforening enige i.

"De ældre er mere syge, når de udskrives, end tidligere. De har behov for sygepleje, og det er et problem, for hænderne går fra andre opgaver. Hvis der kommer en udskrivningspatient fra et sygehus, så er vi nødt til at tage os af det. Vi kan ikke sige: Du kan vente en dag ekstra. På den måde får de jo skubbet sig ind foran, og det går ud over de øvrige hjemmeboende, som så må vente lidt længere," siger Tove Larsen, formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) og socialdemokratisk borgmester i Aabenraa.

Kombinationen af manglen på sygeplejersker i plejesektoren og det kraftigt stigende antal ældre, der udskrives i en tilstand, hvor de stadig kræver pleje, øger risikoen for opslidende og dyre genindlæggelser.

"Hospitalerne mener, at problemerne kan klares i eget hjem, og sender den ældre retur til hjemmeplejen. Men det tilbud, der skulle være derhjemme, er der bare ikke - og det resulterer i, at de ældre patienter ligger og pendler frem og tilbage mellem hjem og hospital, indtil de bliver tilbudt en plads på et plejehjem eller aflastning," siger Michael Dupont, formand for P.L.O.

KL kræver flere penge

Den ekstreme stigning over en 10-årig periode i de korte indlæggelser af ældre borgere stiller store krav til den kommunale pleje, der skal modtage de ældre, når de udskrives. Men hjemmeplejen er presset. Samtidig med, at hospitalerne sender flere og mere plejekrævende ældre patienter hurtigt hjem, flygter sygeplejerskerne ud af hjemmeplejen. De seneste seks år er antallet af sygeplejersker, der er ansat i kommunerne, faldet med 6,6 pct., viser tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor.

Med et øget behov for sygepleje i kommunerne, mener Tove Larsen fra KL, at kommunerne har ret til flere penge fra både staten og regionerne.

"Vi skal kompenseres for den øgede udgift, der bliver pålagt os, efterhånden som sygehusene effektiviseres. Man kan jo ikke effektivisere sygehusene og tage gevinsten der og så bare vælte udgifterne over på kommunerne, uden at vi bliver kompenseret for det," siger hun.

Men det er Danske Regioner - ikke overraskende - helt uenige i. Formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Orla Hav (S), mener, at diskussionen om kompensation udelukkende skal tages mellem kommunerne og staten.

"Det vil undre mig, hvis det kommer bag på kommunerne, at de modtager flere borgere, der udskrives hurtigt fra sygehusene," siger han og uddyber: "Det har været en villet proces. Kommunerne har jo sagt, at de ønsker at have ansvar for deres borgere i så vidt omfang som muligt, og så er det op til kommunerne at få sig indrettet, så de er i stand til at leve op til et stærkt specialiseret og effektivt hospitalsvæsen. Jeg har svært ved at synes, at kommunerne har købt katten i sækken."

Store summer at spare

Men de korte, akutte indlæggelser kan faktisk reduceres markant. Det viser flere forsøg. Bl.a. gav et projekt i Glostrup med opfølgning efter indlæggelserne gode resultater. I Glostrup holdt man et møde i patientens hjem mellem den praktiserende læge, hjemmeplejen og patienten inden for den første uge efter en indlæggelse, samt 1-2 opfølgende besøg hos en praktiserende læge.

"Det er en lille bitte indsats. Resultatet efter de første seks måneder var dels, at man reducerede genindlæggelserne med 25 pct., dels at man i gennemsnit sparede 5.000 kr. pr. patient," fortæller sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

De korte indlæggelser koster samfundet millioner. Alene i 2006 kostede de akutte éndagsindlæggelser en halv milliard skattekroner. Medtager man omkostningerne ved indlæggelserne på samlet to dage, der udgør knap 30.000 i 2006, kommer udgiften i 2006 op på 0,8 mia. kr. Udgifter, der kunne minimeres.

Et andet eksempel fra Frederiksberg Hospital viser, at man ved at oprette en funktion med en udgående sygeplejerske fra et akutmedicinsk modtageafsnit, der kan tilkaldes af hjemmeplejen eller plejehjemmet, kan forhindre mere end 80 pct. af de akutte indlæggelser blandt de ældre borgere i kommunen.