Resuméer af international forskning

Social inklusion på plejehjem

Knight T. & Mellor D. Social inclusion of older adults in care: Is it just a question of providing activities? QHW 2007;2:76-85.

Det overordnede formål med denne fænomenologiske interviewundersøgelse var at belyse, hvordan beboere på plejehjem oplever at blive inkluderet i det sociale liv. Desuden ønskede forskerne at undersøge personalets oplevelse af at give beboerne mulighed for social inklusion i hverdagen på plejehjemmet.

Deltagerne i studiet er 25 ældre, der bor på en særlig type australske plejehjem, hvor der tilbydes hjælp til mad og husholdning og let pleje, men ikke decideret sygepleje. Desuden deltog 25 omsorgsydere med forskellig faglig baggrund. Deltagerne er tilknyttet fem forskellige plejehjem.

Resultaterne viser, at beboerne har en noget anden opfattelse af, hvad social inklusion betyder, end plejepersonalet har. Trods en grundlæggende taknemmelighed for den ydede pleje beskriver beboerne, at de ikke føler sig hjemme på plejehjemmet. De savner de aktiviteter, de tidligere havde sat pris på som f.eks. havearbejde og samvær med nære venner. Beboerne føler sig ensomme og uden autonomi. Plejehjemmets skemalagte aktiviteter som f.eks. bingo, gymnastik og udflugter dækker ikke disse eksistentielle behov. Plejepersonalet oplever derimod, at de gør deres bedste for at give beboerne mulighed for social inklusion. Trods tidspres og økonomiske begrænsninger bekymrer de sig om beboernes velbefindende og er konstant på udkig efter muligheden for at gøre noget ekstra for at glæde den enkelte. Plejepersonalet er bevidst om, at de planlagte aktiviteter ikke dækker beboernes behov, og at mange beboere derfor ikke deltager i disse, men synes ikke at have de fornødne ressourcer eller den fornødne vilje til at ændre de rutiner og prioriteringer, der ligger til grund for denne diskrepans.

Af Bente Martinsen, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stipendiat.

Søvnkvalitet og træthed hos patienter i peritoneal dialyse i hjemmet

Yngman-Uhlin P, Edéll-Gustafsson U. Self-reported subjective sleep quality and fatigue in patients with peritoneal dialysis treatment at home. International Journal of Nursing Practice. 2006;12:143-152.

Formål: At beskrive patienternes habituelle søvnmønster, forekomsten af symptomer på søvnmangel i løbet af dagen, søvnforstyrrelser og aktuel søvnlængde over en uge hos patienter, der er i peritoneal dialyse hjemme.

Metode: Undersøgelsen er gennemført i Sverige. Der indgik 55 patienter med en gennemsnitsalder på 62,7 år, hvoraf fjorten var kvinder. Patienterne blev hjemme bedt om at føre en søvndagbog og angive deres træthed, søvnproblemer og forstyrrelser på validerede skalaer og skemaer. Dataindsamlingen strakte sig over en uge. Data er opgjort statistisk.

Resultater: Omkring 60 pct. af patienterne havde vedvarende søvnproblemer kombineret med symptomer på søvnmangel om dagen. At vågne om natten og ikke kunne falde i søvn igen og den samlede søvnlængde var de faktorer, der havde størst betydning for søvnkvaliteten. Problemer med at finde en god stilling at sove i havde signifikant betydning for søvnen.

Bemærkninger: Søvn og hvile er essentielt for at kunne bevare et kvalitetsfyldt dagligliv. Denne gruppe patienter havde øjensynlig store problemer med mangel på søvn, hvilket gør det interessant at beskæftige sig med. Det er et oplagt område for sygeplejersker at udvikle yderligere til gavn for patienterne.

Af Preben U. Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Strategier til at fremme søvn hos plejehjemsbeboere
- en litteraturgennemgang

Koch S, Haesler E, Tiziani A, Wilson J. Effectiveness of sleep management strategies for residents of aged care facilities: finding of a systematic review. Journal of Clinical Nurs-ing. 2006;15:1267-1275.

Formål: At gennemføre en systematisk litteraturgennemgang med henblik på at finde de bedste redskaber til at identificere søvnproblemer og de mest effektive strategier til at fremme søvn hos ældre på plejehjem. Litteraturgennemgangen skulle besvare følgende spørgsmål: "Hvilke metoder er effektive ved identifikation og vurdering af søvnforstyrrelser hos ældre på plejehjem?" og "Hvilke handlinger fremmer effektivt søvn hos ældre?"

Metode: Litteraturen blev søgt i 11 databaser. Der fremkom 114 artikler fra perioden 1993-2003, af disse var 41 egnet til at indgå i litteraturgennemgangen. Artiklerne blev grupperet i forhold til interventionstype eller vurderingsinstrumenter, hvorefter der er foretaget et narrativt resumé af artiklerne.

Resultater: Der blev identificeret en lang række interventioner, der kan fremme søvnen. De mest effektive synes at være en kombination af: Reduktion af støj fra omgivelserne og i natlige sygeplejeaktiviteter og øget aktivitet i dagtimerne. Der rejses spørgsmål ved brug af sovemedicin, da langtidseffekten er tvivlsom.

Bemærkninger: Artiklen lægger op til en debat om, hvordan ældre plejes. Ses søvnproblemet som en del af den totale pleje, eller er det blot udtryk for et natligt problem. Litteraturgennemgangen har medtaget de bedste artikler fra perioden og er derfor et solidt grundlag for kvalitetsudvikling af plejen til ældre.

Af Preben U. Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Hvad er opmærksomhed?

Schuback M. SC. The knowledge of attention.

QHW 2006; 1: 133-140.

Artiklen tager udgangspunkt i hverdagsforståelsen af opmærksomhed og diskuterer derefter tre andre udlægninger af opmærksomhed, der kan have relevans for bl.a. sygeplejersker.

Opmærksomhed kan i en hverdagsbetydning udlægges som evnen til at fokusere på noget bestemt. Denne fokusering bliver almindeligvis opfattet som en overgang fra en tilstand af adspredthed til en mere målrettet koncentration. Forfatteren mener imidlertid, at opmærksomhed er langt mere end denne indsnævring af perspektivet. Opmærksomhed skal snarere forstås som en kreativ genopdagelse, hvor det, der lægges mærke til, ses på baggrund af alt det, der ikke lægges mærke til. F.eks. vil en fugl på en blå himmel tiltrække sig opmærksomhed på baggrund af den blå himmel. Opmærksomhed er kun sammenfaldende med omsorg, såfremt sygeplejersken er villig til at træde ud af sig selv og blive en del af en fælles bevidsthed med den patient, sygeplejersken drager omsorg for. Schuback understreger, at opmærksomhed er langt mere end en viljesakt og ikke kan læres ved hjælp af særlige teknikker eller standarder.

Opmærksomhed er det mest basale, interaktive forhold mellem levende væsener og den omgivende verden.

I artiklen anvendes fænomenologisk filosofi til analyse og diskussion af opmærksomhed.

Af Bente Martinsen, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stipendiat.