5 faglige minutter: Sofies og Maries verden

10 minutter for sent til første aftale og med hår, der stritter vandret ud, knalder Sofie døren op til grupperummet og skriger ind i lokalet: "Så I den idiot på skærmen i aftes? - De tror fand'me, at antallet af hænder er ligefrem proportionalt med kvalitet. Skal vi gi' dem en hånd?"

Det er en helt normal Sofie-entre. Måske ikke særlig hensigtsmæssig, men Sofie er så meget tilstede i sin arbejdshverdag, at det er svært at være udeltagende i, hvad der sker omkring hende. Det smitter mere end mononucleosis, og det er nøjagtig lige så underholdende at erhverve smitten. Man kan simpelt hen ikke lade være. Med at engagere sig.

Engagerede kolleger er en gave og en pest. Det er jo ikke sikkert, de er engagerede i det samme, som du er, men de trækker dig over på deres banehalvdel, og inden du ved af det, er du involveret i deres aktuelle sager. Det er aldrig kedeligt, men tidskrævende og lærerigt.

Du er måske selv engageret i dit arbejde med lidt færre decibel og mindre blå blink, men lur mig, om du ikke benytter enhver lejlighed til at tale om hjertebarnet og dine aktuelle problemstillinger, for det er jo dét, der kendetegner den engagerede medarbejder: Ethvert emne kan relateres til sagen, som dermed får nye vinkler.

Det er derfor, Marie altid løber ind i obstiperede patienter. Patienterne er til gengæld utrolig heldige, at de (også) lige løber ind i Marie, for hun er en skrapsak til at kortlægge mavens forunderlige verden, og ingen kan som hende spore, at der er problemer med de faste leverancer og de afledte effekter - eller rettere: mangel på samme.

Når Marie øjner, at der er obstipation i luften, stiger temperaturen to grader i lokalet, mens munden kværner, og armene går som propeller, og selv om du har fordybet dig i en aktuel sag til et møde om tre minutter, bliver du grebet af diskussionen og energien, og det er lige før, en ordstyrer er nødvendig, trods det I kun er tre til stede.

Sofie og Marie gør en forskel for både patienter og kolleger. Det kan mærkes og er synligt. De leverer brændstoffet til mange tanker og handlinger, og deres viden forbliver sjældent en hemmelighed. Nu er det jo ikke sådan, at dem, der larmer, er klogere end dem, der lytter, men tanker, der deles, inspirerer altså mere end tavshed og lukkede døre.

En engageret kollega, der brænder for faget og sagen, skaber varme for omgivelserne. Vi luner os lidt ved ilden, glæder os over de gratis grader og bliver lidt gladere (hvis vi da ikke bliver smæk-irriterede).

Nogle kolleger bliver engagerede i hvad som helst, og nogle bliver det aldrig i noget. Nogle glædes over alt og intet, og andre hopper i brønden, når lejlighed bydes. Sådan er vi skabt forskelligt, selv om det sidste nærmest er behandlingskrævende.

Men der er så sandelig flere gode grunde end lønnen til at være på arbejdet. Vi vil udfordres, inspireres og gøre en forskel, så det er tydeligt, at vi befinder os det rigtige sted, og ikke burde være blevet hjemme i køkkenet.

Hvis du ikke oplever dét momentvis, så find dig en pæl og knald hovedet ind i. Eller find dig et andet arbejde. Du har fortjent at smide din energi ind i noget, der berører dig og giver et mentalt afkast. Kald det engagement. Kald det interaktiv involvering, eller lige hvad søren du vil. Kald det ... arbejdsglæde!

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.