Coaching vinder indpas i sygeplejen

Illustration: Nathalie Nystad

Det handler om at spørge og lytte. Lade personen finde en løsning selv. Når man coacher, skal man endelig ikke komme med gode råd eller fortælle, hvordan man engang selv har tacklet et lignende problem. Idrættens metode til at træne sportsudøvere har vundet indpas i sygeplejen, men coaching er ikke kommet for at erstatte sygeplejefaglig vejledning og supervision.

Annemette Olesen, der er formand for Fagligt Selskab for Sygeplejefaglige Vejledere, har bidt mærke i, at coaching er blevet rigtig populært blandt sygeplejersker. 

"Coaching er et begreb, mange bruger om meget forskelligt, og jeg synes, det er svært at få hold på, hvad det egentlig er, og hvad forskellen er på coaching og supervision. Der er rigtig meget forvirring blandt vores medlemmer," siger Annemette Olesen.

Med til begrebsforvirringen hører, at sygeplejefaglig vejledning som betegnelse er på vej ud til fordel for "sundhedsfaglig supervision," som den nye tværfaglige uddannelse hedder i CVU-regi.  

"En af forskellene på coaching og supervision er, at de to metoder har forskellige teoretiske udgangspunkter. Hvor supervision udspringer af psykologisk og pædagogisk tænkning, så stammer coaching fra sportens verden, som jo handler om at træne, vinde og sejre.

Coaching er fremadrettet, hvor supervision traditionelt måske er mere analyserende og reflekterende," siger Annemette Olesen. 

Når coaching er blevet så populært i samfundet, mener hun, det kan skyldes, at det lyder mindre alvorligt at modtage coaching end at modtage supervision.

"Enhver med respekt for sig selv modtager gerne coaching. Supervision lugter lidt mere af, at man har nogle problemer, selv om det bestemt ikke behøver at være tilfældet," siger Annemette Olesen.

Fokus på ledelse

Sygeplejerske og konsulent i sektionen for kompetenceudvikling Inger Gadgil fra Universitetssygehuset i Tromsø i Nordnorge skal holde oplæg om coaching på Fagligt Selskab for Sygeplejefaglige Vejlederes landsmøde i januar. Det norske sygehus har besluttet, at alle ledere skal tilbydes coaching for at bevidstgøre dem om deres lederfunktion og øge den personlige kompetence. Et mål er, at alle ledere skal have en coachende lederstil. Inger Gadgil er selv uddannet coach, men er også sygeplejefaglig vejleder.

"Coaching er populært, fordi der er kommet mere fokus på lederens behov for udvikling og støtte. Coaching kan både handle om det faglige, det personlige og private. Ofte hænger éns muligheder for at handle arbejdsmæssigt sammen med, hvordan man har det uden for arbejdet. I coaching dvæler man ikke ved fortidens problemer, man ser fremad og forsøger at skabe resultater," forklarer Inger Gadgil, som mener, at man skal have en sundhedsfaglig uddannelse for at kunne coache andre sundhedspersoner.

Anja Grøndahl fra firmaet Coachpartners er uddannet sygeplejerske, og hun har tidligere brugt coaching i sit arbejde. I dag bruger hun det i forhold til sygeplejersker, lærere og forældre til handicappede børn. Hun mener, at metoden er velegnet til mange af de problemer, sygeplejersker har i dagligdagen.

"Coaching egner sig godt til at tale om psykisk arbejdsmiljø, manglende arbejdsglæde og faglig udvikling, men det forudsætter en ekstern coach. Som medarbejder vil man ofte ikke sidde over for sin leder og lukke op for det, der spærrer for udvikling, og det, der fylder meget," siger Anja Grøndahl.

Skaber overblik

Ergoterapeut og coach Jette Bülck fra firmaet Kompetencecoaching coacher personalet på flere store sygehuse, heriblandt afdelingssygeplejersker. Hendes erfaring er, at arbejdspladserne især bruger coaching som personalepleje for at øge arbejdsglæde og trivsel og for at forebygge stress og sygefravær. I udviklingsprocesser bruger de coaching til at løfte processen.

"Coaching kan også bruges til refleksion og til at få et overblik i en meget travl hverdag, hvor man kan vende sine tanker med en neutral person og få øje på de uudnyttede ressourcer. Metoden har den fordel, at man kobler forståelsesaspektet med handlingsaspektet, så man kan handle målrettet og bruge sine ressourcer mere effektivt. Det er de ressourcestærke, der bruger coaching, dem der er proaktive og godt kan finde ud af at handle, men som har brug for hjælp til at få overblik," siger hun.

Når Jette Bülck indgår aftale med arbejdspladser om at coache personalet, betinger hun sig altid, at det er medarbejderens eget mål, der er fokus på.

"Slutresultatet må ikke være defineret af ledelsen. Det har stor betydning for motivationen undervejs og for udbyttet af sessionen. Tillid mellem coach og fokusperson er fundamentalt, og den, der bliver coachet, skal kende præmisserne," siger hun.

Lederen som coach

Sygeplejerske, cand.psych. og konsulent i firmaet Attractor Bettina Høeg har stået for undervisning af afdelingssygeplejersker på flere store sygehuse, bl.a. i, hvordan man kan bruge coaching i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler. Attractor er et af de coachingfirmaer, der har specialiseret sig i, hvordan ledere kan bruge coaching.

"Ledelsesbaseret coaching er ikke den samme form for coaching, som når man går til en ekstern coach og selv bestemmer, hvad man gerne vil tale om. Når lederen er coach, er lederen med til at bestemme og sætte dagsordenen for, hvad man skal tale om. Man taler typisk ud fra de værdier, der er i organisationen, og fokus er på medarbejderens rolle i det, man er ansat til, f.eks. at yde service til nogle borgere. Metoden ledelsesbaseret coaching har hele tiden virksomhedens mål for øje. Fokus er på arbejdsopgaverne," siger Bettina Høeg.

Det stiller høje krav til lederen om at kunne skifte mellem rollen som leder og rollen som coach på en tydelig måde, så medarbejderen ikke er i tvivl om, hvad der er lederens mål.

"Der vil altid være en magtdimension i relationen mellem leder og medarbejder, og det skal man ikke være blind for," siger hun.

Som konsulent i ledelse anbefaler hun ledere at lære den coachende ledelsesstil, som enten er coachingsamtaler eller en coachende tilgang, det vil sige en spørgende og lyttende tilgang til sine medarbejdere.

"Det er klart, at der er nogle situationer, hvor en leder skal træffe en beslutning. Men der kan være andre situationer, hvor medarbejderne vil føle sig bedre motiveret, hvis de selv kan være med til at beslutte, hvordan det skal være, for at det giver mening på deres arbejdsplads. Ledelsesbaseret coaching handler om at skabe motivation hos medarbejderne, så de føler, at de selv er med til at træffe beslutninger om deres eget arbejde," siger Bettina Høeg.