Resuméer af international forskning

Kan sygeplejersker håndtere, at patienter bliver eksperter?

Wilson PM, Kendall S, Brooks F. Nurses' responses to expert patients: The rhetoric and reality of self-management in long-term conditions: A grounded theory study. International Journal of Nursing Studies. 2006;43:803-818.

Formål: 1) At undersøge, hvordan patienter og sundhedspersonale ser på, fortolker, definerer og oplever patientekspertise. 2) At analysere, hvordan patientekspertise kan fremmes og gøres mulig. 3) At afdække de mekanismer, der henholdsvis fremmer eller hæmmer udviklingen af patientekspertise.

Metode: Undersøgelsen er gennemført i England med deltagelse af personale fra både primær og sekundær sundhedssektor. Der indgik 100 voksne patienter, der havde en kronisk lidelse, og 100 repræsentanter fra sundhedsvæsnet (sygeplejersker, læger og fysioterapeuter). Data blev indsamlet ved hjælp af fokusgruppeinterview, interview og observationer.

Resultater: Sygeplejersker var den gruppe, der havde flest reservationer over for patientekspertise. Denne reservation var koblet til manglende professionel sikkerhed. Denne holdning gjorde sig ikke gældende blandt sygeplejespecialister. Dette hang sandsynligvis sammen med, at sygeplejekulturen generelt ønskede passive patienter, og at sygeplejerskernes viden hovedsageligt var baseret på erfaringer, hvorved sygeplejerskerne følte sig sårbare i mødet med ekspertpatienter. Resultaterne indikerede også, at der snarere var tale om retorik frem for realiteter, når man ønskede en selvstændig rolle for sygeplejersker i plejen af patienter med kroniske lidelser.

Bemærkninger: Undersøgelsen er foretaget i England, men resultaterne gælder sandsynligvis også for danske forhold, derfor er der fortsat et stort behov for at uddanne sygeplejersker på et højt niveau og hjælpe sygeplejersker i klinisk praksis med at definere deres selvstændige rolle i forhold til plejen af patienter med kroniske lidelser.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.
 

En kritisk vurdering af livskvalitet som begreb

Moons P, Budts W, De Geest S. Critique on the conceptualisation of quality of life: A review and evaluation of different conceptual approaches. International Journal of Nursing Studies. 2006:43:891-901.

Formål: At give et overblik over indholdet af begrebet livskvalitet ud fra seks forskellige begrebsmæssige tilgange.

Metode: Kritisk diskussion på baggrund af en gennemgang af litteraturen.

Resultater: Megen forskning har som primært mål at øge patienternes livskvalitet, uden at dette begreb er nærmere defineret, eller at der nødvendigvis er benyttet instrumenter, der vurderer netop livskvalitet. Det konkretiseres, at især begrebet helbredsrelateret livskvalitet har vundet indpas, uden at det nogen sinde er defineret nærmere. Der gennemgås seks forskellige begrebsmæssige problemstillinger i forhold til livskvalitet. Disse ses i forhold til biomedicinsk forskning og sygeplejelitteratur.

Bemærkninger: Dette er ikke en sædvanlig videnskabelig artikel, men en diskussion af et centralt begreb inden for sygepleje og sygeplejeforskning. Artiklen skal derfor ses som et oplæg til en teoretisk diskussion om livskvalitet som begreb. Endvidere vil artiklen kunne danne basis for en del overvejelser med hensyn til præcision af begreber, hvis man ønsker at vurdere forhold, der kan henføres til området livskvalitet.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.