Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 2007 nr. 20, s. 54-55

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Fem ud af seks stjerner som lærebog

Forlagsgruppen

Almen Praksis 2007

3. udgave
990 sider - 395 kr.

SY-2007-20-54aAlmen Praksis, så er der serveret. Opslagsværket er blevet udvidet fra 1.136 g til 1.475 g og er blevet så stort, at det ikke kan være i kittellommen. 2006-udgaven hed "Praktisk Medicin, terapikompendium i almen praksis," nu kvalificeres titlen med ordene "Symptomer, diagnose og behandling." Hvad er der kommet ud af de ekstra 339 gram?

Et blik på indholdsfortegnelsen byder på et tagselvbord af muligheder eller menuer, og navnet giver glade forventninger om et opslagsværk velegnet for konsultationssygeplejersker. Min kollega og jeg gik sultne om bord i værket: Jeg lagde ud med en patient med ulcus cruris. Det stod ikke i indholdsfortegnelsen, men sygeplejersker af den gamle skole må tænke sig om, og vi huskede så, at det også hed skinnebenssår. Fint beskrevet og absolut brugbar vejledning i forskellen på arterielle og venøse bensår.

Min kollegas hors d'oeuvre var en patient, hvis levertal skulle kontrolleres. Hun slog op under levertal, klog af skade, for nu havde vi lært at bruge danske vendinger. Denne gang stod der også transaminaser i indholdsfortegnelsen. En god vejledning og genopfriskning af årsagerne til forhøjede værdier.

Som min næste ret, absolut obligatorisk at smage, valgte jeg blodtryk. Dagens første patient af slagsen kom med resultatet af sit hjemmeblodtryksarbejde. Stor var min ærgrelse, da jeg konstaterede, at fejlen fra sidste år ikke var rettet. Et hjemmeblodtryk skal være 135/85 efter retningslinjerne og ikke, som der står, 125/85, medmindre der f.eks. er nyresvigt. Bogen er bygget på seneste guidelines, står der i forordet.

Som hovedret valgte min kollega ekg, almindeligvis en tung ret, som dog her var overskuelig og veltillavet, men hun ville gerne have bogen med hjem til fordybelse. Min dessert var en overvægtig patient, som havde tabt 27 kg på to år. Under obesitas læste jeg indigneret, at forfatteren mente, at kostomlægning "mest optimalt foretages via diætist." Noget af et postulat, og jeg vil gerne henvises til artikler, som beviser det.

Min kollega var ved at være mæt, men syntes, der var plads til at slå INR op vedrørende formiddagens sidste forsøgsperson. Emnet var let at finde i registeret, men hun havde ikke tid til at sætte sig ind i de anviste skemaer. Hun ville gerne have bogen med hjem. Vi rundede af med at lede forgæves efter diætvejledning for patienter i antikoagulationsbehandling. Kaffen blev den dag indtaget samtidig med, at vi bladrede i de nye kapitler i bogen, bl.a. om hjemmepleje, livsstilssygdomme og kroniske folkesygdomme. Alle viser de, at værket er fulgt med tiden.

Da bogen nu er blevet krydret med ICPC-koder, vil det være en god hjælp at have netversionen liggende på pc-skrivebordet for at slå op via koderne, når man støder ind i et problem med en patient.

Bogen, som er sponseret af medicinalindustrien, kalder sig et opslagsværk og er ikke ment som lærebog. Den stod for længe som opslagsværk på hylden i vores lægekonsultation, for det er nødvendigt at sætte sig grundigt ind i bogens opbygning for at få hurtige resultater af sin søgning. Men da den kom hjem og blev studeret nøjere, fandt vi ud af, at den var rigtig god som lærebog, hvor den får 5 ud af 6 stjerner. Som opslagsbog må den nøjes med 3½ stjerne. Betjeningen mht. at få menneskelig hjælp til at komme på netversionen giver vi også 5 stjerner.

Af Michala Schultz-Larsen, konsultationssygeplejerske, ansat i en lægepraksis i Virum. 

Giv børnene glæde ved gryderne

Helle Brønnum Carlsen

Børn i køkkenet - Carlsens kogeskole

Aschehoug Dansk Forlag A/S, 2007
169 sider - 199 kr.

SY-2007-20-54bDet første, der mødte mit blik, var en stak røde pandekager på det sorte køkkenbord. Herefter gled øjnene hurtigt hen over den gigantiske stabel potter og pander i vasken. Min datter var på opfordring i gang med at arbejdsteste en ny kogebog for børn. Godt nok er hun fyldt 16, og målgruppen er børn mellem ni og 11, men testet blev bogen og det endda over flere dage. Den første ret, hun købte ind til, var kung fu-kylling. "Jeg vidste ikke, det var så dyrt at købe ind ..."

En velsmagende, lidt stærk ret med kylling, karry, nudler, kokosmælk og bambusskud. Den blev hurtigt tilberedt, og jeg kunne se på kokken, at hun nød sit arbejde. "Men det er sjovt, at retten hedder det samme som dåserne," bemærkede hun. To dage senere stod den på pandekager med rødbede rullet sammen om lammefyld. Ikke helt så smagsmættet som kyllingen, men en smuk ret, der også gav overskud til en madpakke.

Ikke nok med det. Familien har desuden nedsvælget to friske smoothies bestående af henholdsvis banan og jordbær og en række andre ingredienser. Opskriften på jordbærsmoothie står ikke i bogen, den ekstemporerede kokken sig til, men det er vel lige netop meningen med en ordentlig kogebog. Den skal give blod på tanden. Det gør denne bog, og i tillæg er den smuk, billederne appetitlige (fik I den?) og de i alt 70 opskrifter er nemme at gå til. Sortimentet strækker sig fra kartoffelkager over laksetærte til vietnamesiske forårsruller.

Mindre børn skal have lidt støtte til tilberedningen, men det er dejligt at lave mad i fællesskab, så pyt med det. Carlsens kogeskole startede som et eksperiment på Zahles Seminarium, og bogen er skabt i samarbejde med de børn, der deltog i kogeskolen, og studerende med linjefag i hjemkundskab. Et stort hep til dem og deres lærer, bogens forfatter.

Udtryk som BMI, overvægt, fedmeepidemi og sundhed er ikke at finde i bogen, det er derimod æstetik, begejstring og nydelse, der er den direkte ledetråd i værket, og mon ikke det er en god idé at tage hul på madlavning ad den vej? For voksne, der aldrig har fundet glæden ved gryderne, er det tilladt at snigkøbe bogen til eget brug.

Af Jette Bagh, fagredaktør på Sygeplejersken, med inspiration fra Nanna. 

Gribende film om omsorgssvigt

Danish Doc Production og Det Danske Filminstitut

Seks år med Lissi og Michael

Dokumentarfilm af Anja Dalhoff
Tre film a 40 minutter.

SY-2007-20-54cFra 2000 til 2006 fulgte Anja Dalhoff Lissi og Michael. I 2000 får de sønnen Marc. Lissis to børn fra tidligere ægteskab er begge anbragt uden for hjemmet med begrundelsen: omsorgssvigt. Myndighedernes øjne hviler derfor på familien fra starten. Efter nogle turbulente måneder bliver Marc anbragt på Glostrup Observationshjem. Kort tid efter anbringelsen bliver Lissi atter gravid. Daniel kommer til verden, og socialforvaltningen beslutter, at han skal anbringes i plejefamilie direkte fra fødeafdelingen.

Fem dage efter fødslen omgøres denne beslutning af kommunens børne- unge-udvalg, og Daniel udskrives til forældrene. I hjemmet sættes ind med støtte af hjemmekonsulent tre gange om ugen, sundhedsplejerske en gang om ugen og i en periode også familievejleder, som iværksætter et længerevarende Marte Meo-forløb. Ni måneder gammel bliver Daniel, efter et indlæggelsesforløb på Hvidovre Hospital, anbragt på Glostrup Observationshjem pga. dårlig trivsel og stærkt forsinket udvikling.

Efter anbringelsen af Daniel begynder Lissi at genoptage kontakten til datteren Jeanne, som er anbragt på Skodsborg Observationshjem og på vej ud i en plejefamilie. Kontakten imellem mor og datter bliver gradvis opbygget, og da vi slipper familien, skal Jeanne prøve at overnatte hos Lissi og Michael. Lissi runder af med at sige, at "Jeanne er den af mine børn, som jeg har haft størst succes med."

Historien bliver primært fortalt af forældrene. Vi følger deres følelsesmæssige rutsjeture, deres arbejde på at blive "gode nok forældre," deres bestræbelser på at være forældre for deres anbragte børn under overvåget samvær, og vi hører undervejs deres tanker om det, der sker i deres familie. Michael er bekymret for Marc, som i løbet af sit kun 3½-årige liv har oplevet 10 forskellige skift i miljø og i den alder kan formulere: "Jeg tror ikke på nogen, jeg skal passe på mig selv."

Vi følger den sympatiske hjemmekonsulent Bentes arbejde i familien og får et indblik i hendes vanskelige og modsætningsfyldte arbejdssituation. Hun skal vejlede, opmuntre og understøtte ressourcer og samtidig være kontrol og formidle, når forældrene ikke slår til. Et velkendt dilemma også i sundhedsplejerskearbejdet.

Det er meget gribende at følge Lissi, Michael og deres børn. Filmen blev i forsommeren sendt i tre afsnit i tv, desværre lidt sent på aftenen. Sendetidspunktet er måske årsagen til, at den ikke har akkumuleret de avisoverskrifter, den fortjener, om sårbare familier, deres børn, den samfundsmæssige vridemaskine og tilfældighedernes spil.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, ansat i Furesø Kommune.