Vi er myggen, der klør elefanten

Ekspansion. Privathospitalerne bygger ud som aldrig før. De private aktører betragter sig selv som en sund konkurrent og et supplement til det offentlige sundhedsvæsen. Men kritikerne mener, at det nye marked for sundhedsydelser sætter idealerne om fri og lige adgang til behandling under pres.

2007-19-01-2Modelfoto: Søren Holm

Da direktør Tina Schmidt Madsen tiltrådte sit job i 2002, blev hun ansat til at lede en lille klinik med en omsætning på 3 mio. kr. og et underskud på 2 mio. kr.

I dag er Danske Privathospitaler et af landets største med 219 ansatte og afdelinger i Esbjerg, Herning, Aalborg, Århus og Hørsholm. I øjeblikket knokler håndværkerne for at klargøre den nyeste udvidelse i Herning. Samtidig leder hospitalet efter lokaler til sidste skud på stammen: en afdeling i Odense.

Danske Privathospitaler er ikke de eneste, der bygger ud. I den forhenværende tv-by i Gladsaxe er håndværkerne i gang med at omdanne TV Avisens tidligere studier og kontorer til et hypermoderne behandlingscenter under Privathospitalet Hamlet.

Hver syvende dansker har i dag en privat sundhedsforsikring. Boomet i forsikringer og regeringens behandlingsgaranti betyder, at privathospitalerne er en branche i vækst.

186 privathospitaler og klinikker har ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet aftale med regionerne om at udføre behandlinger, når det offentlige ikke kan overholde behandlingsgarantien. For fem år siden var der kun 60 klinikker på aftalelisten.

Alligevel er privathospitalerne stadig en lille niche i Danmark. I 2006 blev bare 2 pct. af det samlede antal patienter i det offentlige sundhedsvæsen behandlet på privathospitaler på skatteydernes regning, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Ruster sig

Lige nu ruster de private klinikker sig til at tage imod de mange nye patienter, der forventes at søge behandling, efter at regeringen den 1. oktober i år indførte en måneds ventetidsgaranti. De nye regler betyder, at patienten har ret til at søge behandling i det private, hvis ikke f.eks. brokoperationen, knæoperationen eller rygoperationen kan klares inden for en måned i det offentlige.

"Den private sundhedssektor oplever et boom i patienttilgangen, og vi forventer en stigning i antallet af patienter, efter at regeringens nye ventetidsgaranti er trådt i kraft. Men meget afhænger af, hvor godt patienterne bliver informeret om deres nye rettighed," siger Tina Schmidt Madsen. I dag får en fjerdedel af Danske Privathospitalers patienter behandlingen betalt af det offentlige, mens halvdelen får behandlingen dækket af forsikringen. Resten er selvbetalere, eller de får udgifterne dækket af f.eks. en kommune.

Gavner de raske syge

Mens Tina Schmidt Madsen udtrykker beherskede forventninger til den nye behandlingsgaranti, så frygter sundhedsdirektører i samtlige fem regioner, at de nye regler vil skævvride hele prioriteringen i sundhedsvæsenet. De mener, at garantien vil favorisere patienter med banale lidelser som brok og skubbe den kroniske patient med et kompliceret sygdomsforløb bagest i køen.

"Hospitalerne vil forsøge at undgå at skulle sende patienterne videre til et privathospital. Den kroniske patient med flere lidelser er ikke omfattet af ventetidsgarantien. Derfor får vi et system, der tilgodeser de "raske syge,"" siger sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen fra Region Midtjylland.

Også Lægeforeningen advarer mod den prioritering, behandlingsgarantien er udtryk for.

"I Lægeforeningen synes vi, at den måde, regeringen nurser privathospitalerne på, er en forkert måde at prioritere sundhedsvæsenets ressourcer på. Regeringen udvælger vis-se sygdomsgrupper og patienter, der får mulighed for at søge behandling i det private. Derved foretages en prioritering, der ikke er begrundet i patientens behov, men i, hvilke sygdomme det private kan behandle. Og det trækker penge ud af det offentlige sundhedsvæsen," siger formanden for Lægeforeningen Jens Winther Jensen.

Flere af de kilder, Sygeplejersken har talt med, frygter desuden, at de offentlige hospitaler vil blive ramt af personaleflugt.

"Generelt betyder ventetidsgarantien, at vi forsøger at gøre langt mere, end vi har ressourcer til. Det danske sundhedsvæsen, både det private og det offentlige, er ved at blive overophedet, fordi vi forsøger at tilgodese alle her og nu. Det betyder en øget efterspørgsel efter arbejdskraft," siger Jens Elkjær, der er sygehuschef i Region Syddanmark.

Lægefaglig direktør Jannik Hilsted fra Rigs-hospitalet forudser også, at der bliver kamp om hænderne.

"Hvis 10-15 pct. af patienterne skal behandles i det private, så bliver det et problem. Vi har nemlig personalemangel, og det er de samme hænder, man konkurrerer om. Men det er ikke fair konkurrence, for når de private ikke har udgifter til uddannelse, forskning og akutberedskab, så tjener de mere på behandlingerne og kan dermed tilbyde en højere løn til de ansatte," siger Jannik Hilsted.

Udokumenteret

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen betegner derimod frygten for skævvridning af det danske sundhedsvæsen som overdreven. Han ser ingen tegn på, at ventetidsgarantien forrykker prioriteringen.

"Jeg har ikke set overbevisende dokumentation for, at f.eks. de medicinske eller de kroniske patienter bliver ladt i stikken pga. behandlingsgarantien. Der er tværtimod sket forbedringer på de medicinske afsnit, og der er oprettet akutte modtageafsnit. Når flere patienter bliver behandlet på privathospitaler, så giver det jo mere plads på de offentlige sygehuse," lyder det fra Kjeld Møller Pedersen.

Professoren fra Syddansk Universitet betragter heller ikke personaleflugten til det private som det store problem. Han fremhæver, at der foreløbig ikke er tale om nogen folkevandring. Generelt vurderer Kjeld Møller Pedersen, at de private hospitaler med deres små enheder og effektive arbejdsgange har givet det offentlige sygehusvæsen en sund konkurrence.

Her er professoren på linje med direktøren for Danske Privathospitaler.
"Ingen på privathospitalerne ønsker et system som i USA, hvor det er pengene, der afgør behandlingen. Vi har et godt og velfungerende offentligt system, og det er vigtigt at bevare. Vi betragter os selv som en kollega til det offentlige. Vi er myggen, der klør elefanten bag øret. Vi har givet det offentlige en sund konkurrence. Det udvidede frie sygehusvalg har betydet, at det offentlige også er begyndt at se på deres forretningsgange," siger Tina Schmidt Madsen.

Sygehusdirektør Leif Vestergaard Pedersen fra Region Midtjylland ser mere pessimistisk på udviklingen. På længere sigt frygter han, at den øgede privatisering betyder et etisk og moralsk skred i forhold til patienterne.

"Vi er ved at opbygge et system, hvor de læger, der tjener virkelig mange penge, er dem, der behandler patienter, som stort set ikke fejler noget. I dag kigger hospitalerne på, om der er dækningsbidrag, når en patient skal behandles. Det danske sundhedsvæsens fantastiske styrke har hidtil været, at vi er her for patientens skyld. Der er et kald over at være i sundhedsvæsnet. Jo mere det bliver butik end etik, jo mere skrider disse værdier."

BEGRÆNSET BIJOBBERI BLAND SYGEPLEJERSKER

Selvom landets privathospitaler er i vækst, er det foreløbig kun et fåtal af de offentligt ansatte sygeplejersker, der supplerer månedslønnen med et bijob på privathospital.

Sådan lyder vurderingen fra flere af de sundheds-direktører i regionerne, som Sygeplejersken har interviewet.

"Sygeplejersker vælger typisk at være ansat ét sted. Nogle af de private klinikker ansætter anæstesi-sygeplejersker og operationssygeplejersker. Men i en del tilfælde ser vi, at de får nok af det meget specialiserede miljø på privathospitalerne.

Mange sygeplejersker vil gerne have den faglige udfordring og det kollegiale miljø, der findes på de offentlige sygehuse, og så spiller det en mindre rolle, at lønnen er bedre i det private," siger sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen fra Region Midtjylland.

Dansk Sygeplejeråd oplyser, at 181 af DSRs medlemmer i øjeblikket er ansat på privathospitaler. Ifølge Dansk Sygeplejeråds lønstatistik for privatansatte sygeplejersker var den gennemsnitlige nettoløn for sygeplejersker ansat i basisstillinger på privathospital 29.596 kr. pr. 1.9. 2006. Det gennemsnitlige pensionsbidrag for privatansatte sygeplejersker var 17,5 pct.

FLERE PENGE TIL PRIVATHOSPITALERNE

En ny rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser, at det offentlige i stigende omfang gør brug af det private sundhedsvæsen. Fra 2003 til 2006 er Danske Regioners udgifter til behandlinger på privathospitaler steget fra ca. 323 mio. kr. i 2003 til 447 mio. kr. i 2006.

Kilde: Rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, september 2007.

Emneord: 
Politik